Ejerhistorie

De første kilder til Aggersvold beretter, at gården i middelalderen lå i Marke by og kaldtes Markegaard. Navnet Agersvold dukker op for første gang i 1581, hvor gården ejes af Frederik Lange og hans hustru, Dorthe Christoffersdatter Lindenov. Aggersvold blev her flyttet til sin nuværende beliggenhed, hvor en lille landsby ved navnet Agerup tidligere lå.

Frederik Langes søn, Gunde Lange, som havde arvet Aggersvold efter sine forældre, solgte i 1630 gården til Henrik Vind. Denne var en dygtig søofficer, som gjorde tjeneste under både Kalmarkrigen (1611-13) og Kejserkrigen (1625-29), ligesom han senere blev udnævnt til admiral. Han døde imidlertid allerede som 39-årig og efterlod Aggersvold til hustruen, Margrethe Pedersdatter Laxmand, der i 1640 giftede sig på ny med Joachim von Bredow. Efter sigende var det kong Christian IV (1577-1648), der bragte dette ægteskab i stand. Bredow var af tysk adel, men kæmpede på dansk side under Kejserkrigen. Derfor lod kongen ham stige i graderne, hvilket bl.a. medførte, at han blev adlet og fik flere titler ved hoffet.

I 1691 solgte parrets datter, Marie Margrethe von Bredow, Aggersvold til Niels Benzon. Benzon, som var uddannet ved Herlufsholm og siden ved udenlandske universiteter, havde embedet som generalprokurør, hvilket gjorde ham til den ledende embedsmand under enevældens kancelli. Endvidere var han en ivrig godssamler og blev i 1670 optaget i den danske adel. Ved hans død i 1708 blev Aggersvold overtaget af hans søn, Jacob Benzon.

Jacob Benzon gjorde endnu større karriere end sin far, idet han blev statholder i Norge, hvilket betød, at han på statsoverhovedets vegne stod for styret af Norge. Han lod Aggersvold overgå til sin broder, Peder Benzon, som derefter videregav gården til en tredje broder, Lars Benzon. I 1737 købte Herman Leopoldus, der senere blev adlet og tog sig navnet Løvenskiold, Aggersvold.

Peder Juel, som erhvervede Aggersvold i 1753, udvidede godset med fire gårdes jorder fra byen Høed. Han solgte herefter i 1760 gården til Laurits Switzer, som deltog i diskussionerne om de landboreformer, der reformerede dansk landbrug i slutningen af 1700-tallet. Han var ikke just bondevenlig og ønskede en række tvangsforanstaltninger over for bønder og husmænd. Hans indstilling til Landvæsenskommissionen 1767 blev dog afvist.

En beretning om landbruget ved Aggersvold fra 1801, hvor J. Fr. van Deurs besad gården, fortæller, at gårdens jorder på dette tidspunkt var blevet udskiftet, dvs. at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til gengæld for selvstændige bøndergårde med egen jord.

Christian Albrecht Lerche købte i 1865 Aggersvold, som under hans ejerskab stod ubeboet og forfaldt. I denne tid blev størstedelen af fæstegårdene bortsolgt til selveje. Villars Knudsen Lunn købte gården af Lerches enke og udvidede dens skovareal betydeligt omkring 1900. I 1915 købte et konsortium gården med det formål at udstykke jorden, hvilket dog ikke blev gennemført.

I perioden 1923 til 1942 blev en del jord frasolgt til husmandsbrug, og avlsgårdene Skyttehaven (1926) og Fruensfold (1930) blev oprettet på Aggersvolds jorder. Dette skete under Thor Timm og sønnens, Svend Aage Timms, ejerskab.

I 2013 ejes Aggersvold af Johan Schrøder, som har ejet gården siden 2007.

Gårdens stamdata gennem tiden

Aggersvold

Aggersvold
Aggersvoldvej 21
4450 Jyderup
Hovedbygningen er opført 1833-35
Ingen oplysninger
Sjælland - Holbæk
-
344 ha 
 - eng 7 
 - skov 324 
 - sø 3 
 - andet 10 
landbrugsdrift/skovbrug
-
Johan Schrøder
SGS 2011
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk