Ejerhistorie

Bonderups tidlige historie er uklar. Stedet Bonderup nævnes i historien første gang i 1321, men var på dette tidspunkt sandsynligvis en landsby. Senere er opstået en hovedgård i landsbyen gennem sammenlægninger af flere gårde.

Den første kendte ejer af herregården Bonderup var Claus Basse, som i 1566 skødede Bonderup til datteren, Ellen Basse, som gennem ægteskab førte gården videre til Otte Norby. Efter Otte Norbys død i 1592 overgik Bonderup til Christoffer Pax. Christoffer Pax tilhørte den schlesiske adelsslægt Packisch von Festenberg, som kom til Danmark i 1500-tallet. Foruden Bonderup ejede og forlenede han meget jordgods.

De følgende årtier er ejerforholdene atter uklare, men det vides, at Else Thott i 1625 ejede Bonderup. Else Thott var første gang gift med adelsmanden Hans Lindenov, men blev senere gift med Corfitz Ulfeldt.

Christen Friis købte Bonderup i 1631. Ligesom hans forgængere ejede han også andre herregårde. Christen Friis ejerskab forblev dog kort, da han allerede i 1632 solgte gården videre til Anne Brahe. Bonderups ejere besad ofte mange herregårde, og Bonderup forblev en mindre herregård, som sjældent var beboet. Ejerne brugte Bonderup som avlsgård og ikke sjældent som investeringsobjekt, hvorfor gården i løbet 1600- og 1700-tallet ofte blev handlet.

Efter Anne Brahe kom Bonderup i slægten Marsvins eje. Slægten Marsvin var en dansk uradelslægt. I 1637 skødede Helvig Marsvin og fru Margrethe Marsvin deres part af gården til Lave Bille. Lave Bille stammede ligeledes fra den betydningsfuld dansk uradelslægt Bille. Bonderup gik i arv til sønnerne Christian og Jørgen Bille, som i 1680 solgte gården til Peder Hjort.

I 1698 solgte Peder Hjort Bonderup videre til Holger Pax. Midlertidigt var gårdens godsarealer vokset, da Tåstrup vandmølle og Tåstrup Mensalgaard var lagt under Bonderup. Holger Pax døde dog kort tid efter hans erhvervelse af Bonderup, og gården forblev i enken, Elizabeth Billes eje frem til 1699, hvor hun solgte gården videre til Eiler Jacobsen Eilert. I denne periode blev herregården Merløsegaard knyttet til Bonderup, idet Eiler Jacobsen Eilert ejede begge gårde.

I 1711 skødede Eiler Jacobsen Eilert gården videre til brødrene Hans og Anders Rasmussen fra Roskilde. Samme år solgte brødrene Bonderup videre til Jacob Hjort. Allerede kort herefter i 1717 blev Bonderup igen solgt, denne gang til landsdommer Johannes Christensen Bonderup.

I den følgende periode havde Bonderup adskillige ejere over en kort årrække. I 1744 købte Johannes Mørch Bonderup på auktion, men kort herefter erhvervede Jens Bremer Bonderup. I 1747 solgtes gården videre til Søren Hansen Seidelin, som i 1749 solgte gården videre til storkøbmanden Knud Gregorius Klumann. Efter hans død i 1752 blev gården sat på auktion. I to år ejedes Bonderup af besidderen af stamhuset Birkelse, Holger Skeel. I 1754 købte grev Christian Holstein-Ledreborg Bonderup på auktion. Christian Holstein-Ledreborg led under økonomiske problemer, og måtte derfor i 1766 sælge Bonderup videre til P. Larsen Wiimh.

P. Larsen Wiimh besad godset frem til 1796, hvor han solgte Bonderup videre til Thomas Christian Bruun de Nedergaard, som i 1803 solgte gården videre til Søren Henrik Lund. Søren Henrik Lund videresolgte Bonderup i 1808 til Frederik greve Knuth, hvis søn, Frederik Christian Julius grev Knuth overtog den i 1816. Knuth var ligeledes en betydelig dansk adelsslægt, som oprindelig kom fra Mecklenburg, men som kom til Danmark i 1600-tallet. Efter Frederik Christian Julius grev Knuth død i 1852 solgte arvingerne Bonderup videre til storkøbmanden Johannes Theodorus Suhr.

Suhr ønskede at forbedre gården gennem moderne mejeridrift og fik opført en ny mejeribygning. Arkitekten var Ferdinand Meldahl, som også fik ansvar for at foretage en ombygning af den efterhånden meget forfaldne hovedbygning. Ferdinand Meldahl blev en af de førende arkitekter i slutningen af 1800-tallet og eksponent for tidens historicistiske stil, bl.a. stod han for genopbygningen af Frederiksborg Slot og senere ombygningen af Frijsenborg.

Suhr indbød ægteparret Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg til at benytte Bonderup som sommerbolig og ægteparret fortsatte med at bruge Bonderup efter Suhr's død i 1858.

Herregården blev da i overensstemmelse med testamentet overdraget til den Suhrske Stiftelse, eftersom ægteparret Suhr ingen efterkommere havde.

I sommeren 1860 døde Johan Ludvig Heiberg på Bonderup. Hans enke blev boende på Bonderup endnu et par måneder, før hun i oktober rejste tilbage til København.

Bonderup er i 2013 fortsat forenet med Merløsegaard. Det samlede gods er på 1310 hektar, der bortforpagtes af den Suhrske Stiftelse. Desuden udlejes 25 bolig- og erhvervslejemål af stiftelsen.

Gårdens stamdata gennem tiden

Bonderup (Sjælland/Holbæk)

Bonderup
Bonderupvej 148
4370 Store Merløse
Ingen oplysninger
Ingen oplysninger
Sjælland - Holbæk
380 ha
-
landbrugsdrift/skovbrug
Bonderup hører under Den Suhrske Stiftelse, der også omfatter hovedgården Merløsegård og har et samlet areal på 1310 ha
Den Suhrske Stiftelse
SGS 2011
Tølløse Lokalarkiv
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk