Ejerhistorie

Bramsløkke blev i 1423 ejet af den holstenske adelsmand Oluf Pedersen Godov, hvis bror, Anders Pedersen Godov, overtog gården efter ham. I 1449 blev en Henning van Hafn ganske vist nævnt som medejer, men Anders Pedersen Godov syntes dog i 1456 fortsat at have haft del i gården.  

I 1472 blev Bramsløkke ejet af Anders Pedersen Godovs svigersøn, Claus Reberg, Ved Rebergs død omkring 1493 arvede hans datter, Marine Clausdatter Reberg, gården, som gennem hendes ægteskab med Erik Mogensen Mormand kom i Mormand-slægtens eje. Erik Mogensen Mormand ejede gården fra omkring 1520 til sin død omkring 1545. I denne periode lykkedes det ham at samle sig store rigdomme, som bl.a. blev brugt til at forbedre Bramsløkke.

Omkring 1545 arvede sønnen, Mogens Eriksen Mormand, Bramsløkke. Ved hans død i 1586 blev gården delt mellem hans to sønner, Erik Mogensen Mormand og Claus Mogensen Mormand, som ejede den i fællesskab, indtil Erik Mogensen købte broderen ud. Ved Erik Mogensens død i 1603 overtog enken, Anne Brok, gården.

I 1625 giftede Anne Brok og Erik Mormands datter, Barbara Mormand, sig med Erik Steensen, og det nygifte par overtog Bramsløkke. Da gården ikke var i særlig god stand, valgte parret imidlertid at bosætte sig på Søllestedgård, som de købte i 1629. I 1647 solgte Erik Steensen Bramsløkke, som dermed gled ud af Mormand-slægtens eje efter mere end 100 år.

Bramsløkkes nye ejer var Lisbet Lunge, der var enke efter Palle Rosenkrantz på Krenkerup. Deres datter, Lisbet Rosenkrantz, arvede gården, og ved sit ægteskab bragte hun i 1649 gården til sin mand oberst Frantz Rantzau til Estvadgård. Han døde imidlertid som bare 26-årig i 1657, hvorefter gården tilfaldt deres søn Johan Rantzau.

Johan Rantzau var mest interesseret i sin karriere i hæren, hvor han opnåede at blive ritmester i den kongelige livgarde og officer i Den Skånske Krig. I 1677 solgte han Bramsløkke til generalmajor Joachim Schack. Gårdens bøndergods var dog ikke i samme stand som tidligere pga. svenskekrigene, og meget lå øde hen. Selv om Joachim Schack, der også ejede Kærstrup og Sneumgaard, ikke opholdt sig meget på Lolland, nærede han en stor interesse for driften af Bramsløkke, og under hans ejerskab blev den nuværende hovedbygning opført. Ved hans død i 1700 overtog en af de yngre sønner, løjtnant Hans Schack, Bramsløkke, mens den ældste søn, Otto Schack, overtog Kærstrup.

I 1705 blev Bramsløkke overtaget af Hans Schacks bror, kaptajnløjtnant Niels Rosenkrantz Schack. Efter blot ti år på Bramsløkke solgte Niels Rosenkrantz Schack imidlertid gården til sin farbroder, Otto Schack, der i forvejen ejede Kærstrup. Otto Schack døde dog allerede i 1719, og Niels Rosenkrantz Schack købte derfor gården tilbage i 1724. Ved Rosenkrantz Schacks død i 1731 blev gården i 1732 solgt af Michael Numsen, formynder for arvingen Joachim Otto Schack, til Emerentia von Levetzau, der var svigermoder til Niels Rosenkrantz Schack.

Emerentia von Levetzau nåede i sin tid at samle sig enorme godsbesiddelser på Lolland. I 1734 kunne hun oprette grevskabet Christiansholm, og Bramsløkke blev indlemmet heri sammen med  Aalholm og den nyanlagte forpagtergård Egholm. Emerentia von Levetzau overdrog grevskabet til barnebarnet, Christian Raben, ved dets oprettelse, men hun bevarede selv kontrollen med det store godskompleks frem til sin død i 1746. Den unge greve, Christian Raben, døde i midlertid allerede i 1750, hvorefter grevskabet overgik til hans yngre broder greve Otto Ludvig Raben, i hvis efterslægt Bramsløkke blev nedarvet frem til 1921. I 1879 under navnet Raben-Levetzau.

I forlængelse af lensafløsningsloven vedtagelse i 1919 overgik grevskabet Christiansholm til fri ejendom i 1921. For at kunne opfylde lensafløsningslovens krav, dvs. betale staten en afgift på 20-25 % af grevskabets værdi og overdrage 33 % af dets jord til udstykning, afstod familien Raben-Levetzau Bramsløkke. Der blev oprettet 20 nye statshusmandsbrug på Bramsløkkes tidligere jorder, og resten af gården blev i 1921 solgt til den hidtidige forpagter Frederik Thy.

I 1927 blev Bramsløkke overtaget af skibskaptajn H.C. Lundgreen, der ejede Bramsløkke til sin død i 1939. Herefter blev gården købt af skibsreder Mærsk McKinney Møller, hvis efterslægt endnu besidder Bramsløkke, der benyttes til kortere ophold

 

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Bramsløkke

Bramsløkke
Bramsløkkevej 7
4880 Nysted
Hovedbygningen er opført ca. 1690, restaureret 1927
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund
-
243.1 ha 
 - ager 173.1 
 - skov 68 
 - park/have 2 
landbrugsdrift/skovbrug
-
Leise Mærsk Mc-Kinny Møller
SGS 2011, Stilling, s. 423
Simon Vikjær
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk