Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning på Constantinsborg er opført i 1801 og består af en enkelt lang fløj. Den grundmurede fløj er i én etage og opført over en høj kælder. Bygningen karakteriseres af en gennemgående frontspids i to etager, der er prydet af kraftigt modelerede portaler. Mod nord krones frontspidsen af en lav mur, en såkaldt attika.

Efter at Frederik II overtog det nuværende Constantinsborg, gav han i 1587 ordre til, at der her skulle opføres et hus, som var kongen værdigt. Lensmanden lod opføre et bindingsværkshus omgivet af lindetræer og med springvand i gården. Frederik II døde dog året efter, så han nåede ikke at få nogen stor glæde ud af huset.

Constantin Marselis overtog Stadsgaard i 1667 og lod i 1677 opføre en ny hovedbygning. og da han foretrak at bo her fremfor på Marselisborg, lod han hovedbygningen ombygge helt i 1677. Marselis´ hovedbygning var omtrent tre gange så stor som den nuværende hovedbygning. Bygningen blev dengang beskrevet som kostelig og sirlig, og bygningen var præget af barokkens stilarter. Dette kunne ses i den symmetrisk opbyggede trefløjede borggård, som åbnede op ud imod den symmetriske, trefløjede avlsbygning. Midterfløjen på hovedbygningen bestod af et dobbelthus, en stil som havde sin oprindelse i Constantin Marselis' Nederlandene. På sidefløjene var der i 1707 tilføjet to små vinkelfløje på, som vendte indad mod borggården.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Avlsanlægget på Constantinsborg ligger umiddelbart syd for hovedbygningen. Det er stort og markant anlæg i kampesten. De ældste længer er fra 1870. Efter 2000 er der i forbindelse med de gamle avlslænger opført en række nye bygninger, der bruges til kontorer og administration.

I 1677 lod Constantin Marselis gården ombygge, og dette gjaldt også avlsbygningerne, som kom til at stå som et symmetrisk trefløjet anlæg, der åbnede op mod nord, hvor hovedbygningen stod. En del af de nuværende avlsbygninger har stadig denne form, som et trefløjet anlæg, selvom der her nu er blevet bygget en sidefløj på i den sydlige ende, som strækker sig ud af mod øst.

Under Peder Jacob Møller, som overtog Constantinsborg i 1832, blev flere nye avlsbygninger i kampesten opført. I 1867 købte Hendrik Pontoppidan Constantinsborg, og i 1870 opførte han ligeledes nye avlsbygninger, som udgør en del af de nuværende avlsbygninger.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

Gårdens stamdata gennem tiden

Constantinsborg

Constantinsborg
Storskovvej 14
8260 Viby J
Opført 1801-02, avlsgård 1858-74. Hele anlægget restaureret 2002-04
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Midtjylland - Aarhus
-
280 ha 
 - ager 163 
 - eng 42 
 - skov 75 
landbrugsdrift/skovbrug
-
Anders Holch Povlsen
SGS 2011, Stilling, s. 178
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk