Ejerhistorie

Det nuværende Constantinsborg blev oprettet omkring 1400, hvor det var ejet af Erik Jensen Munk. Helt tilbage til 1210 kendes dog en skov ved navn Stad i samme område. Skoven tilhørte da Aarhus Domkirke. Gården blev efter Erik Jensen Munks død arvet af sønnen Peder Lykke, som bl.a. var landsdommer i Nørrejylland. Lykkes efterkommere ejede gården frem til 1583, hvor Valdemar Parsberg afstod gården til Kronen i forbindelse med et mageskifte.

Frederik II (1534-1588) erhvervede gården for at kunne udvide sine jagtområder omkring Skanderborg Slot. Efter at være blevet krongods blev gården lagt under Havreballegård Len. I 1661 blev lenet - og dermed også Constantinsborg - overdraget til hollandske købmand Gabriel Marselis, som var en af Kronens største kreditorer.

I 1667 kom sønnen Constantin Marselisborg til Danmark for at bestyre farens udstrakte godser. Han tog ophold på Constantinsborg, som han lod opkalde efter sig. I 1683 sikrede han gården hovedgårdsprivilegier, og gården har derfor været af anseelig størrelse. Det var således kun såkaldte komplette godser, dvs. godser med mere end 200 tdr. hartkorn bøndergods inden for 15 km afstand af hovedgården, der kunne få tildelt disse privilegier, som sikrede hovedgårdsjordens skatte- og tiendefrihed.

I 1699 døde Constantin Marselis og hans enke, Sophie Elisabeth Charisius, overtog gården. Hun lod Constantinsborg ophæve til stamhus og bragte gården med ind i sit andet ægteskab med Peder Rodsteen. Han blev i forbindelse med ægteskabet ophøjet til baron, ligesom han senere blev medlem af gehejmekonseilet, et organ der rådgav og tog beslutninger for kongen.

Ved Rodsteens død i 1714 overgik stamhuset Constantinsborg til Sophie Elisabeth Charisius' nevø Christian Charisius, som var gift med Dorothea Cathrine Rosenlund. Han døde 1724 og hun året efter, hvorefter det stærkt forgældede stamhus overgik til sønnen Constantin August Charisius. Han helligede sig administrationen af Constantinsborg, som på det tidspunkt blev sat til 30 tdr. hartkorn hovedgårdstakst, 236 tdr. hartkorn tiender og 664 tdr. hartkorn fæstegods. I løbet af de 52 år han ejede gården formåede han at udvide og afrunde jordtilliggendet, men prisen var høj, og ved hans død i 1776 var han stærkt forgældet. 

I 1787 overtog Constantin August Charisius slægtning, Hans Frederik Fædder-Charisius, stamhuset Constantinsborg. I 1796 fik han tilladelse til at sælge og udstykke stamhuset under forudsætning af, at indtægterne fra salget blev båndlagt til fordel for hans efterkommere. Gården blev i 1799 solgt på auktion, og Fædder-Charisius købte selv Constantinsborg, såvel som noget af det tilhørende fæstegods.

Fædder-Charisius efterlod sig dog børn, og Constantinsborg blev efter ægteparrets død solgt til Peder Jacob Møller. Møller havde giftet sig til en formue, men var ikke i stand til at forrente investeringen i godset, som var dårlig drevet.

I 1867 solgte han gården til Hendrik Pontoppidan, der havde tjent en formue på handel. Han havde boet i både Manchester og Hamborg, hvor han havde oprettet et stort handelsfirma. Han blev i 1840'erne brugt af Nationalbanken som kommissær, og i 1851 blev han dansk generalkonsul, altså repræsentant for den danske stat. Efter købet af Constantinsborg engagerede Pontoppidan sig stærkt i landbrugets forhold generelt, og han var en drivende kraft i tilplantningen af hede og i Hedeselskabet. Derudover var han med til at stifte Aarhus Privatbank, som skulle gå hen og blive en af de største banker i Aarhus.

Hendrik Pontoppidan døde i 1901, men allerede i 1885 havde han afstået Constantinsborg til sønnen Alfred Pontoppidan, som var uddannet landbrugskandidat og havde studeret i bl.a. Skotland og Hannover.  Han drev Constantinsborg særdeles godt, og godset udviklede sig til et mønsterbrug, hvor mange unge landmænd blev uddannet.  var en mønstergyldig drift, som derfor også blev uddannelsessted for mange nye landmænd.

En efterkommer solgte i 1999 Constantinsborg til Troels Holch Povlsen, som også står bag tøjproducenten Bestseller. Constantinsborg indgår i produktionsfælleskabet De 5 Gaarde, som sælger kvalitets- og specialfødevarer fra herregårde.

Gårdens stamdata gennem tiden

Constantinsborg

Constantinsborg
Storskovvej 14
8260 Viby J
Opført 1801-02, avlsgård 1858-74. Hele anlægget restaureret 2002-04
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Midtjylland - Aarhus
-
280 ha 
 - ager 163 
 - eng 42 
 - skov 75 
landbrugsdrift/skovbrug
-
Anders Holch Povlsen
SGS 2011, Stilling, s. 178
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk