Ejerhistorie 

Egholm var allerede i middelalderen en herregård. Den nuværende hovedbygning står på resterne af et voldsted, som kan dateres tilbage til 1200-tallet. I 1405 nævnes gården første gang i de historiske kilder, da Predbjørn.  Podebusk ejede gården. I 1419 skænkede han gården til sin brodersøn Henning Podebusk. Han afstod gården i 1435 til Claus Podebusk, der var søn af ovennævnte Predbjørn, men der har muligvis været tale om en part af gården, da også Hans Grubendal skriver sig til Egholm i 1436. Han var formentlig gift med Predbjørn Podebusks datter Gisele Podebusk. Gisele Podebusk blev senere gift med Jens Due, som i 1460 blev Egholms nye ejer.

Brødrene Eiler og Niels Mogensen Hak har senere ejerskab til gården, som de synes at have arvet efter Gisele Podebusk og Jens Due. Nils Hak afstod dog sin andel af Egholm til broderen i 1484, hvormed Eiler Mogensen Hak efter alt at dømme blev eneejer. Eiler Mogensen Hak døde i 1501, hvorefter hans enke Anne Nielsdatter besad Egholm. Sønnen Christoffer Hak arvede Egholm og derefter i 1539 hans søster Lene Hak, enke efter Hans Krafse.

Egholm var herefter i 100 år i slægten Krafses eje. Eiler Krafse måtte i 1581 flygte til udlandet pga. en drabssag, men kunne dog beholde sine besiddelser i Danmark. Hans søn, Christoffer Krafse, arvede Egholm efter forældrenes død.

Otto Krafse arvede senere Egholm, men solgte i 1633 gården til sin svoger, som dog døde samme år, hvorefter Otto Krafses søster overtog den. Seks år senere måtte hun dog give op pga. dårlig økonomi og atter overlade Egholm til sin bror, som det følgende år solgte gården videre til Holger Rosenkrantz.

Rosenkrantz var en gammel dansk adelsslægt. Holger Rosenkrantz 'den Rige' var en af landets mest velhavende adelsmænd, som foruden Egholm ejede adskillige herregårde rundt i landet. Efter hans død i 1647 arvede sønnen Oluf Rosenkrantz Egholm. Han udvidede meget kraftigt herregårdens besiddelser ved at opkøbe mange flere fæstegårde, som blev lagt under Egholm. Efterhånden blev besiddelserne så omfangsrige, at han kunne udskille en del af godset og oprette endnu en herregård, som fik navnet Krabbesholm efter sin hustrus slægt.

I 1671 blev han optaget i den friherrelige stand, dvs. fik titel af baron (dog uden at oprette et baroni). Samme år kunne han oprette Egholm som et birk. Det betød, at godset var en selvstændig retskreds, hvor godsejeren havde en række pligter og rettigheder, bl.a. mulighed for at udpege birkets dommere.  

I 1660 var enevælden blevet indført i Danmark, hvilket bl.a. betød, at adelens indflydelse blev stærkt reduceret. Magten udgik fra hoffet, borgerlige fik mulighed for at erhverve herregårde, og fra 1671 blev indført en ny lensadel, grever og baroner, som var tættere bundet til kongemagten. Utilfredsheden ulmede blandt den standsbevidste 'gamle' adel, og der blev udgivet flere anonyme skrifter med kritik af de nye tider.

Oluf Rosenkrantz var en anset mand inden for hoffet, men oplevede også at blive forbigået ved flere udmærkelser. I 1681 udgav han - og satte sit navn under - et forsvarsskrift for den gamle adel, der rummede en skarp kritik af Enevælden. Straffen faldt prompte. Oluf Rosenkrantz fik frataget sine titler og blev forvist fra hoffet. Kravet om landsforvisning og konfiskering af alle hans besiddelser blev dog mildnet til, at han måtte betale en enorm bøde og afstå herregårdene til sine døtre og svigersønner. Af disse overtog Mogens Skeel Egholm. Oluf Rosenkrantz og hans hustru Birgitte Krabbe blev boende til deres død i 1685.

Efter svigerforældrenes død solgte Mogens Skeel straks Egholm videre til broderen Otte Skeel. Under Otte Skeels eje voksede Egholms godsbesiddelser. Herefter kom Egholm i arv til datteren Birgitte Skeel og hendes ægtefælle Otto Krabbe. Ved hendes død i 1737 efterlod hun sig ingen børn, og Egholm kom derfor via testamente til Iver Rosenkrantz, som i forvejen ejede mange andre herregårde.

Iver Rosenkrantz døde i 1745, hvorefter hans enke, Charlotte Amalie Skeel, overtog Egholm. Charlotte Amalie Skeel besad Egholm frem til sin død i 1763. Herefter overtog sønnen, Frederik Christian Rosenkrantz, gården, som han igen udvidede yderligere. Han ejede desuden herregårdene Krabbesholm, Ryegaard, Barritskov og Trudsholm, og da han i 1802 testamenterede sine besiddelser til Niels Rosenkrantz, var det med en forpligtelse til at oprette et stamhus.

Oprettelsen af stamhuse var typisk for denne tid og betød, at godset ikke kunne opdeles ved arv eller salg. Stamhuset Rosenkrantz blev oprettet af herregårdene Ryegaard, Barritskov og Trudsholm, mens Egholm og Krabbesholm blev til solgt broderen Marcus Gøye Rosenkrantz. Han solgte dog allerede to måneder senere Egholm til greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe og Lars Larsen.

Lars Larsen erhvervede i 1806 alle andelene i Egholm, men solgte den videre i 1809. Tre år senere solgte de nye ejere Egholm til Johan Wolfgang Haffner.

Efter Johan Wolfgang Haffners død i 1829 arvede hans søn Wolfgang Haffner. Han kunne i 1831 oprette et stamhus af Egholm. Under Wolfgang Haffners eje blev en ny hovedbygning opført, og samtidig udvidede han skovarealerne og bortsolgte fæstegårdene til bøndernes selveje.

Ved hans død i 1887 overgik besiddelserne af stamhuset til hans datter Amalie Haffner. Ved hendes død i 1902 tilfaldt stamhuset hendes søster Ebba Wilhelmine Haffner, hvorefter godset kom videre til sønnen, Erik Alfred Wolfgang Haffner Piper, der var svensk greve. I 1919 vedtog Folketinget Lensafløsningsloven, som betød, at alle grevskaber, baronier og stamhuse skulle opløses og overgå til fri ejendom. I den forbindelse skulle der betales en afgift til Staten, og de berørte godser skulle afgive jord til udstykning.

Allerede året efter gennemførtes Lensafløsningslovens bestemmelser på Egholm, hvorefter Erik Haffner Piper udskilte hovedbygningen og parken fra avlsgården. Avlsgården blev solgt til den hidtidige forpagter, mens hovedbygning og park blev solgt til Axel Kaufmann, fra hvem den i 1938 overgik til  baronesse Henny Caroline Wedell-Neergaard.  

I 1988 købte Ole Falck hovedbygning og park. Han har efterfølgende købt avlsgården, Egholm Møllegård, Egholm Skovgård og en stor del af Egholms tidligere marker, således at den tidligere sammenhæng mellem landbrug og hovedbygning er genetableret i selskabet Dorrik Aps.

Virksomheden drives som landbrug. I de tidligere avlsbygninger er bl.a. indrettet rideskole og udlejning af boliger og erhverv. Der er åbent for publikum på guidede rundture ved ejeren.

 

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Egholm (Sjælland)

Egholm
Trehøjevej 45
4070 Kirke Hyllinge
Hovedbygningen er opført 1842
Ingen offentlig adgang
Sjælland - Lejre
-
570 ha 
landbrugsdrift/skovbrug - oplevelsesøkonomi
-
Dorrik ApS, Ole Falck
SGS 2011, Stilling, s. 426, ois.dk
Egholm Slot
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk