Ejerhistorie 

Fuirendals tidlige historie foreligger uklar, men det vides, at Fuirendal oprindeligt hed Vindingegaard efter en landsby, der for længst er nedlagt.

Kendskabet til Vindingegaards tidlige ejere er ligeledes uklart, men det vides at, Thidricus Skællæ i 1387 besad gården. I 1400-tallet blev gården ejet af slægten Dyre, hvor Jens (muligvis Niels) Jensen Sosadel var den første i slægten, som kan forbindes til den. Han besad godset i nogle år i tiden op til sin død i 1417. Herefter forblev gården i slægten, hvor det gik i arv fra far til søn i flere generationer, indtil oldebarnet, Erik Christoffersen, døde i 1554, hvormed linjen uddøde. Efter Erik Christoffersens død besad hans enke, Sidsel Mouridsdatter Skave, gården frem til sin død i 1592. Herefter overgik den til slægtningen Niels Andersen Dresselberg.

Efter Niels Andersen Dresselbergs død i 1594 forblev gården i familien, da den gik i arv til sønnen Peder Nielsen Dresselberg, som dog allerede døde 1595, hvorefter hans broder Vilhelm Dresselberg overtog Vindingegaard. Efter Vilhelm Dresselbergs død i 1620 besad hans enke, Karen Grubbe, gården frem til sin død i 1630. Herefter overgik den til svigersønnen Frederik Parsberg, der i 1632 solgte Vindingegaard til Christian IV (1577-1648).

Christian IV (1577-1648) overdrog Vindingegaard til sin søn med Karen Andersdatter, Hans Ulrik Gyldenløve. Han har næppe nogensinde boet på gården, men skænkede dog kirken to udskårne figurer af Moses og Kristus. Han døde i 1645, hvorefter gården kom til Grunde Rosenkrantz. Han var en del af den gamle danske adelsslægt Rosenkrantz og havde været på flere forskellige udlandsrejser som ung, hvilket var normalt for tidens adelsmand. I en årrække tjente han som lensmand i Skåne og på Kalø, men kom dog med tiden i økonomiske vanskeligheder. Dette medførte, at han i 1660 skødede gården til broderen Jørgen Rosenkrantz.

Jørgen Rosenkrantz solgte i 1663 Vindingegaard til Margrethe Frische, enke efter den borgerlige Jørgen Fuiren. Dermed kom godset i Fuirenslægtens eje, hvor det forblev de næste generationer. Slægten Fuiren var en handels- og embedsslægt, der var indvandret fra Mecklenburg omkring 1560. Vindingegaard er hermed et af de første eksempler på, hvordan adeligt gods efter enevældens indførelse i 1660 overgik til borgerlige.

Ved Margrethe Frisches død i 1665 overgik godset til sønnen Thomas Fuiren, hvorefter det gik i arv til brodersønnen Diderik Fuiren, som foruden Vindingegaard ejede flere andre herregårde. Under hans ejerskab voksede Vindingegaards godsbesiddelser, og i 1677 oprettede han baroniet Fuirendal. Vindingegaard blev sæde for baroniet og fik ligeledes navnet Fuirendal. Da Diderik Fuirens søn, som også hed Diderik Fuiren, døde ung i 1700 uden nogen mandlig arving, tilfaldt baroniet Kronen, som dog allerede samme år overdrog det til Ulrik Adolph Holstein.

De følgende år erhvervede Ulrik Adolph Holstein flere gårde, og af disse oprettede han i 1708 grevskabet Holsteinborg, bl.a. af baroniet Fuirendal, som således blev opløst.

Herregården Fuirendal lå herefter under grevskabet. Gården blev i denne tid bortforpagtet og brugt som enkesæde. Fra 1811 blev hovedbygningen anvendt til det Fuirendalske Hospital og senere i 1833 afløst af det Fuirendalske Institut.

Lensafløsningen i 1919 gik hårdt ud over Fuirendal. Grevskabet Holsteinborg måtte opløses og overgå til fri ejendom. Desuden skulle der betales en afgift til staten, og som følge heraf blev store dele af Fuirendals jorder udstykket til selvstændige landbrug.

Fuirendal fortsatte herefter som avlsgård under Holsteinborg Gods.

Gårdens stamdata gennem tiden

Fuirendal

Fyrendalvej 14
4262 Sandved
Hovedbygningen og portfløj er opført 1609-10
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Sjælland - Næstved
124 ha
1386 ha 
 - ager 800 
 - eng 32 
 - skov 546 
 - andet 7 
landbrugsdrift/skovbrug - boligudlejning
Fuirendal hører under Holsteinborg Gods. Efter sognets navn staves gården også Fyrendal
Ulrich greve Holstein-Holsteinsborg
SGS 2011, Stilling, s. 429
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk