Ejerhistorie

I 1766 solgte den danske konge sine godser på Falster ved en stor auktion. Baggrunden var behovet for at skaffe penge til at betale statens gæld, og konsekvensen var bl.a., at hovedparten af jorden blev koncentreret på ganske få hænder. Det tidligere krongods blev således omdannet til store godser og solgt til velhavende handelsmænd og godsejere. Dette var også tilfældet med Gedsergård, der blev købt af Gustav Frederik Holck-Winterfeldt, som få år senere - i 1772 - arvede baroniet Vintersborg.

Efter at han forgæves havde forsøgt at udvide gårdens jordtilliggende, solgte Holck-Winterfeldt i 1773 Gedsergaard til sognets præst, Niels Frederiksen Amager. Amager døde allerede i 1781, hvorefter hans arvinger solgte både gård og gods. En stor del af Gedsergaards fæstegods var blevet solgt til selveje allerede under Holck-Winterfeldt, og efter Amagers død blev endnu mere jord solgt til godsets fæstere, der nu blev selvejere. Selve hovedparcellen blev solgt til Jakob Melsing og Johan Christian Friis i 1784. Ved Jakob Melsings død i 1789 blev Johan Christian Friis eneejer af Gedsergaard.  

I Friis' ejertid blev afbyggergården Friisenfeldt opført, ligesom han erhvervede gården Nøjsomhed.  Fæstegårdene var så småt begyndt at blive afløst af større gårde, som godsejeren frit kunne råde over. I 1811 solgte Johan Christian Friis Gedsergård og de dertil hørende avlsgårde til sin søn Christian Frederik Friis. I 1839 afviklede Friis hoveriet på det tilbageblevne fæstegods. Hoveriet, dvs. fæstebøndernes pligtarbejde, blev nu afløst af en fast afgift.

Christian Frederik Friis døde i 1845, hvorefter hans enke i 1847 solgte Gedsergaard til Edward Tesdorpf til Orupgård. Tesdorpf var meget engageret i mejeridriften på Gedsergaard, og han forbedrede målrettet besætningen af malkekøer på Gedsergård. Derudover fik Tesdorpf iværksat og gennemført udtørringen af Bøtø Nor.

Ved Tesdorpfs død i 1889 gik Gedsergaard og herregården Pandebjerg til sønnen Adolph Valdemar Tesdorpf, der siden 1884 havde været direktør for sukkerfabrikken i Nykøbing Falster. Foruden Gedsergård og Pandebjerg arvede Adolph Tesdorpf også et gods i Østpreussen, ligesom han i en periode ejede Rudbjerggård. I 1900 købte han desuden Bonderup, i 1908 Ny Kirstinebjerg og i 1925 Gjorslev gods på Sjælland.

Efter Adolph Valdemar Tesdorpfs død i 1929 solgte enken, Agnete Tesdorpf, Gedsergaard med Friisenfeldt og Ludvigsgave til sønnen, Axel Tesdorpf. Han døde i 1964, hvorefter datteren, Ida Merete Emmy Tesdorpf, overtog godserne.

I 2013 ejes Gedsergaard af Iver Alex Tesdorpf Unsgaard.

 

 

 

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Gedsergaard

Gjedsergaard
Gedsergaard 1
4874 Gedser
Hovedbygningen er opført 1767, tilbygning fra ca. 1800
Ingen oplysninger
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund
404 ha
888 ha 
 - ager 764 
 - skov 124 
landbrugsdrift/skovbrug
-
Iver Alex Tesdorpf Unsgaard
SGS 2011
Museum Lolland Falster
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk