Ejerhistorie

Glorup blev første gang omtalt i 1390, hvor den tilhørte adelsmanden Poul Nielsen. I løbet af 1400-tallet købte Axel Valkendorf Glorup, og efter hans død overgik gården til hans sønner, hvoraf Henning Valkendorf synes at være blevet eneejer. Han spillede en fremtrædende rolle hos den fynske adel og blev i 1523 optaget i rigsrådet.

Efter Henning Valkendorfs død i 1535 blev Glorup delt blandt hans mange børn, og først omkring 1562 synes sønnen Christoffer Valkendorf at have samlet Glorup på sine egne hænder. Christoffer Valkendorf spillede en fremtrædende rolle i datidens politiske liv, hvor han som bl.a. rigshofmester havde stor indflydelse. Dette arbejde lagde stort beslag på hans tid, men han havde samtidig tid til at interesse sig for Glorup. Gården blev i hans tid centrum for et stort godskompleks, idet Valkendorf samlede jorden i hele Svindinge Sogn under gården.

Valkendorf opførte i 1570'erne Svindinge Kirke, som i dag er en af de bedst bevarede renæssancekirker i Danmark. Da arbejdet med kirken var færdigt, påbegyndte han opførelsen af en ny firfløjet hovedbygning på Glorup. Christoffer Valkendorf døde i 1601, men hans betydning for Glorup er ikke til at tage fejl af.

Christoffer Valkendorfs blev efterfulgt af sin bror - og senere af nevøen Henning Valkendorf, der overtog Glorup i 1605. Han gjorde ikke meget væsen af sig og døde allerede i 1625. Han søn, endnu en Henning Valkendorf, markerede sig imidlertid som en mere energisk herre. Han udvidede Glorup og lagde det meste af landsbyen Brenderup under Glorup, ligesom han erhvervede sig herregårdene Klingstrup og Bjørnmose. Samtidig var han lensmand på Odensegaard, hvilket betød, at han både i fred og krig var en af Fyns ledende adelsmænd. For sit store arbejde blev han belønnet med ridderslaget ved Frederik III's (1606-70) indsættelse i 1648.

Efter Valkendorfs død i 1658 måtte enken, Margrethe Blome, sælge Glorup på grund af økonomiske vanskeligheder. Svenskekrigene, som rasede i disse år, havde bragt megen ødelæggelse med sig til Fyn, og derfor solgte de gården til Henning Pogwisch, der dog straks solgte den videre til generalløjtnant Hans Ahlefeldt.

Hans Ahlefeldt tilhørte den indflydelsesrige Ahlefeldt-slægt, hvis position i 1600-tallet gav anledning til betegnelsen "det Ahlefeldtske århundrede". Ahlefeldt ejede Glorup i over 30 år, og havde en lang karriere i hæren, hvor han bl.a. deltog i forsvaret af København i 1658. Umiddelbart i forbindelse med overtagelsen af Glorup i 1661 blev Ahlefeldt få år efter udnævnt til guvernør over Fyn og kommandant i Nyborg.

Hans Ahlefeldt døde som 70-årig i 1694. Igennem Ahlefeldts tid på Glorup var gårdens jordtilliggende vokset betragteligt. Årsagen var, at Kronen skyldte ham penge, men den måtte, som følge af de svære økonomiske tider grundet de mange krige, betale ham tilbage i jord, som blev lagt til Glorup. Ved Ahlefeldts død lå 37 af sognets 40 gårde samt 23 huse til Glorup, hvortil kom flere besiddelser i nabosognene. Glorup var på dette tidspunkt således et særdeles velarronderet gods.

Ahlefeldt efterlod sig ingen børn, og hans enke testamenterede derfor gården til Christian Sigfried von Plessen, hvis efterkommere ejede gården i en årrække. I 1754 solgte slægten imidlertid gården til den norske greve Christian Frederik Ott Wedel-Jarlsberg, der få år senere solgte Glorup til Adam Gottlob Moltke.

Moltke købte Glorup i 1762, og hans efterkommere har siden ejet gården. Købet af Glorup - og af den nærliggende herregård Rygaard - blev delvist finansieret af hans hustrus medgift. Moltke var en dygtig landmand og administrator. Samtidig var tiderne gode for landbruget, hvilket betød, at han hurtigt fik Glorup på fode igen efter et par turbulente år.

Moltke tog først og fremmest fat på store restaureringer af bygningerne, hvor han gav Valkendorfs Glorup et helt nyt udseende stærkt præget af barokpalæets karakter. Efter hans død i 1793 overtog sønnen, grev Gebhard Moltke, Glorup, som han bestyrede i hele 58 år. Gebhard Moltke giftede sig med Birte Huitfeldt, der dog allerede døde i 1788. Moltke tog i 1843 sin tidligere hustrus efternavn, og slægten har siden heddet Moltke-Huitfeldt.

Sønnen Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt overtog gården efter sin faders død i 1851. Han var i 1848 gået ind i politik og blev siden kongevalgt medlem af landstinget. Under Gebhard og A.G. Moltke-Huitfeldts næsten 100-årige periode som ejere af Glorup fortsatte godset sin fremgang.

Slægten Moltke-Huitfeldt ejer stadig Glorup og i 2011 var gården ejet af Jacob Arild Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz.

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Glorup

Glorup
Glorupvej 34
5853 Ørbæk
Hovedbygningen er opført ca. 1580, ombygget 1743-44 og 1762-65, sidste gang af Nicolas Henri Jardin
Ja.Offentlig adgang til parken
Syddanmark - Fyn og øer - Nyborg
363 ha
755 ha 
 - ager 363 
 - skov 363 
 - andet 29 
landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning - oplevelsesøkonomi
Glorup blev i 2006 medtaget på Kulturministeriets kulturkanon for arkitektur
Jacob Arild Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz
SGS 2011, glorupgods.dk, Stilling, s. 235
Hans Henrik Tholstrup
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk