Ejerhistorie

Holbæk Ladegaard var i århundreder avlsgård under Holbæk Slot, som var bygget til forsvar for købstaden Holbæk og drevet som len af kongelige lensmænd.

Første gang der nævnes en gård i Holbæk er i 1199, da ærkebiskop Absalon i et gavebrev skænkede hovedgården Holbæk med tilliggende byer til Sorø kloster.

Senere i middelalderen udviklede Holbæk sig til en lille købstad, og Holbæk Slot blev anlagt til byens forsvar. Holbæk Slot var en mindre borg, som aldrig kom til at spille en betydningsfuld militær rolle. Holbæk Slot var et kongeligt len og foruden slottet blev anlagt en ladegård, Holbæk Slots Ladegaard, som var centrum for driften af lenets jorder.

Holbæk Slot fortsatte som et kongeligt len, som dog gennem middelalderen flere gang var pantsat og kaldtes på et tidspunkt endog 'Hertugdømmet Holbæk'. Fra 1400-tallet var Holbæk et mindre kongeligt len.

I 1563 fik Christoffer Festenberg Pax overdraget lenet. Holbæk Slot var i hans besiddelse frem til hans død i 1608.   I Christoffer Festenberg Paxs  tid blev en ny bygning opført ved slottet. På trods af Christoffer Festenberg Paxs udbygninger led godset under hans sidste år, og da efterfølgeren den tidligere landsdommer Anders Dresselbjerg overtog godset, måtte han foretage mange forbedringer. Under hans eje blev der foretaget adskillige reparationer, og der blev ligeledes opført en ny bygning.

På trods af disse udbedringer forfaldt slottet yderligere i den kommende tid. Da adelsmanden Alexander Rabe von Papenheim overtager lenet ønsker han ikke at bo der førend alle bygninger er nedrevet og genopført. En bygningssyn 1627, da efterfølgeren Mogens Pax havde overtaget lenet, beskriver ladegården som faldefærdig - efterfølgende bygges nye avlsbygninger.

Midten af 1600-tallet var præget af mange krige med Sverige, som gik hårdt ud over mange herregårde. Under Første og Anden Karl Gustav-krig plyndrede svenske hære mange steder på Sjælland. I 1659 blev Holbæk Slot ødelagt. De mange krige havde ruineret Kronen, og den eneste udvej var at sælge ud af krongodset. Holbæk Slot blev ikke genopbygget, men ladegården og dens marker og fæstegårde blev  købt af  Henrik Thott, som i forvejen ejede herregården Boltinggaard.

Henrik Thott blev hurtigt ruineret og måtte i 1667 sælge Holbæk Ladegaard til professor Bertel Bartholin, som kort efter solgte gården igen.

Gennem den følgende periode blev gården videresolgt adskillige gange. I 1700-tallet indtrådte en form for stabilitet, da gården de første 50 år var i familien Juels eje og derefter i ca. 50 år ejet af familien Brinck-Seidelin.

Hans Diderik Brinck-Seidelin besad foruden Holbæk Ladegaard også Hagestedgaard og Eriksholm.  Han samlede sine godsbesiddelser i oprettelsen af et stamhus. Dette var typisk for denne tid og betød, at godset ikke længere kunne deles mellem arvinger eller ved salg. Stamhuset blev dog ophævet allerede i 1809.

Under Hans de Brinck-Seidelins eje ændredes driften, så gården blev drevet uden hoveri. Hoveriet var den afgift i arbejde, som fæstebønderne skulle yde for at fæste (leje) deres gårde, men som fra slutningen af 1700-tallet mange steder afløstes af en pengeafgift. Endvidere ophævedes på Holbæk Ladegaard bondegårdenes fælles marker, der blev afløst af selvstændige jordlodder til hver bondegård. Hans de Brinck-Seidelin nedrev de tidligere avlsbygninger og flyttede hele gården til en ny placering, som var mere hensigtsmæssig i forhold til driften. Samtidig opførstes en ny herskabelig hovedbygning i 1798.

Holbæk Ladegaard blev herefter solgt til H.P. Koefod. Hans enke, Marie Koefod, drev fra 1812 og de følgende 25 år godset med stor dygtighed. Hun førte gården uskadt igennem landbrugskrisen i 1820'erne. Endvidere var Marie Koefod kendt som stifter af flere store legater. Efter hendes død i 1839 købte F. V. Rottbøll Holbæk Ladegaard. Under hans eje blev store dele af fæstegårdene frasolgt, men efter hans død blev gården købt af baron Herman Frederik Løvenskiold på auktion.

I den følgende periode skiftede gården igen hænder adskillige gange, indtil den i 1913 blev købt af Paul Dahl. Under Paul Dahls eje blev en ny hestelade opført, og der blev foretaget udvidelser på det eksisterende svinehus. Samtidig blev der ved hjælp af arkitekt Thorvald Jørgensen foretaget omfattende restaureringer af hovedbygningen. Holbæk Ladegaard var fortsat en anseelige herregård, der lå sydvest for Holbæk by.

I 1962 købte Holbæk kommune gården af Paul Dahls søn. Markerne blev udstykket for at sikre nye byggegrunde for byens udvidelse, mens hovedbygning, avlsbygninger og park blev overdraget til den nyoprettede Kunsthøjskolen på Holbæk Slots Ladegård.

Gårdens stamdata gennem tiden

Holbæk Ladegaard

Kunsthøjskolen i Holbæk - Holbæk Slots Ladegård
Ladegårdsalléen 5
4300 Holbæk
Hovedbygningen er opført 1798, gjort trefløjet 1892. Restaureret og forhøjet 1934
Ingen oplysninger
Sjælland - Holbæk
-

skolebrug
-
Kunsthøjskolen
Roussell, bd. 3, s. 46, ois.dk
Kunsthøjskolen Holbæk
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk