Ejerhistorie

I løbet af 1700-tallet var Kronens finansielle situation i dårlig forfatning. Man begyndte derfor at sælge ud af krongodset. Men Vordingborg og Antvorskov Rytterdistrikt undgik dog at blive solgt i første omgang, da man her søgte at gennemføre de landboreformer, der skulle sikre en bedre drift af godserne. Efter længere tids mislykkede forsøg med at indføre reformerne valgte man alligevel at sælge - i 1774 blev Antvorskov Ryttergods opdelt i ni parceller, der blev sat på auktion.

Anders Dinesen købte to parceller, Gimlinge og Lystager. Ved en sammenlægning af de to ejendomme, der ikke havde nogen hovedgårdsbygninger, opstod en ganske anselig ejendom. Her opførte Dinesen en hovedgård på et særligt frugtbart sted, der kaldtes Guldager. Gården fik deraf navnet Gyldenholm.

Gyldenholms gods strakte sig over 13 sogne. Der var 133 gårdmænd og 121 husmænd under godset. Dinesen forbedrede godsets jorder ved at indhegne marker, afgrøfte enge og rydde underskoven. Yderligere ønskede Dinesen at udskifte bøndernes jord, dvs. at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til gengæld for selvstændige bøndergårde med egen jord. Udskiftningen var et af hovedpunkterne i landboreformerne.

I 1800 var udskiftningen på Gyldenholm gennemført og godset blev solgt til Christopher Schøller Bülow, som dog havde svært ved at drive det udstrakte gods. Derfor udskilte han i 1802 den nordøstre parcel af Gyldenholm og solgte den til Henrik Prætorius.

I 1804 blev parcellen sat på auktion og købt af Claus Seidelin Jessen, der opførte en hovedbygning på gården. Claus Seidelin Jessen valgte at opkalde sin nye gård efter sin stedmor og gården fik derved sit nuværende navn, Katrineholm. Landbruget kom senere ind i en dårlig periode, og Claus Seidelin Jessen var nødsaget til at sælge Katrineholm i 1821.

Katrineholm blev købt af Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg, der var besidder af grevskabet Holsteinborg. Grev Holstein-Holsteinborg var stærkt optaget af tidens oplysningsideer. Han gennemførte landboreformer, udviklede skolevæsenet og fattighjælpen og udførte mange driftsforbedringer på sine gårde. Han oprettede Danmarks første sparekasse, Holsteinborg Sparekasse samt et selskab for industri og husflid. Frederik Adolph, der også arbejdede for indførelsen af trykkefrihed og for afskaffelsen af slaveriet, døde i 1836.

Katrineholm blev derefter solgt til Hans Hansen, som allerede i 1840 videresolgte gården til Jørgen Wichmand Mackeprang.

I 1850 blev Katrineholm købt af Carl Eilert Eckardt, hvis søn P. Eckardt overtog gården i 1908. P. Eckardt døde i 1932, hvorefter Katrineholm blev købt af S.C. Dahl. 

Gårdens stamdata gennem tiden

Katrineholm

Cathrineholm
Slagelsevej 29
4250 Fuglebjerg
Stuehuset er opført 1936
Ingen oplysninger
Sjælland - Næstved
-
413.3 ha 
 - ager 354.3 
 - skov 53 
 - park/have 6 
landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning
-
Hans Christian Arentoft Dahl, Søren Arentoft Dahl, Henriette Høiberg
SGS 2011, FBB
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk