Ejerhistorie

Stednavnet Lindholm nævnes første gang i historien i 1330. I dette år pantsatte Johannes Hviding gården til Skt. Clara Kloster i Roskilde. I 1400-tallet bestod Lindholm af 2 gårde, som nu lå under Vor Frue Kloster i Roskilde. Gårdene har efter alt at dømme haft en vis størrelse, da de ofte var forlenet til lavadelsmænd. Efter Reformationen 1536 blev klostret nedlagt og alle dets besiddelser inddraget under Kronen.

Omkring 1570 synes de to gårde at være blevet slået sammen til én, som herefter desuden fik lagt ti fæstegårde under sig. Lindholm var nu et mindre kongeligt len, men blev senere lagt under det større Roskildegårds len.

I 1616 erhvervede den mægtige adelsmand Breide Rantzau Lindholm i en byttehandel med Kronen. Breide Rantzau var af den gamle danske adelsslægt Rantzau. Lindholm var dog blot en beskeden gård i hans store godsimperium og blev lagt under det langt større Svanholm. Efter Breide Rantzaus død i 1618 overtog datteren Lisbeth Sophie Rantzau og hendes ægtefælle, Hans Lindenov Lindholm, som i 1633 indgik i en byttehandel og overgik til Christen Fris.

Christen Friis ejede også andre herregårde, men opbyggede Lindholm til en anseelig herregård ved at lægge yderligere fæstegårde under den. Han udvidede også hovedgårdens jorder til 60 tdr. hartkorn, hvilket var over gennemsnittet for herregårde i 1600-tallet.

Efter Enevælden indførelse i 1660 fik borgerlige tilladelse til at eje herregård, og mange gik derfor ud af adelig besiddelse. Lindholm kom i 1664 til professor ved Københavns Universitet Hans Zoëga, der dog allerede samme år videresolgte godset til sin kollega, Rasmus Bartholin.

Bartholinslægten var en betydelig slægt i 1600-tallet. Gennem tre generationer opnåede medlemmerne af slægten de højeste stillinger ved universitetet og satte sit store præg på videnskab, medicin, teologi og litteratur i Danmark. Rasmus Bartholin var svigerfar til den berømte videnskabsmand Ole Rømer, som en overgang blev medejer af Lindholm.

Sammen solgte de i 1690 herregården til Gothard Bream. Modsat mange af Lindholms tidligere ejere var Gothard Bream stærkt knyttet til godset. Under hans eje voksede Lindholms godsbesiddelser yderligere. Efter hans død i 1702 bragte hans enke, Anne Cathrine Wedelmann, gennem ægteskab i 1704 Lindholm videre til Severin Wildschütz. Efter Anne Cathrine Wedelmanns død videresolgte hendes arvinger Lindholm.

Lindholm kom herefter i adelsslægten Plessens besiddelse. Slægten ejer fortsat i 2013 Lindholm. Den nye ejer var Christian Ludvig Scheel von Plessen. Han opførte en ny hovedbygning og en herskabelig have på Lindholm. Han oprettede i sit testamente Lindholm et fideikommis, der altid skulle følge slægtens stamhus Selsø. Dette betød, at godsets formue blev båndlagt til stamhuset. Oprettelsen af stamhuse var typisk for denne tid og betød, at godset ikke kunne opdeles ved salg eller arv.

Efter Christian Ludvig Scheel von Plessens død i 1752 overgik Lindholm til sønnesønnen Christian Ludvig Scheel-Plessen og siden til dennes søn, Mogens Scheel-Plessen. Stamhuset Selsø og fideikommisgodset Lindholm fulgtes ad og nedarvedes herefter inden for slægten. Slægten ejede desuden en del godser i Holsten og blev efter delingen mellem Danmark og hertugdømmerne i 1864 efterhånden tættere knyttet til deres tyske godser.

Carl Gabriel Joachim Vilhelm Scheel-Plessen arvede Lindholm i 1892. Under hans eje blev en ny avlsgård opført efter brand i 1907. Han lod endvidere hovedbygningen restaurere.

Lensafløsningsloven 1919 bestemte, at alle stamhuse skulle opløses, dermed også stamhuset Selsø. I den forbindelse skulle afgives en afgift til staten, og der skulle afgives jord til udstykninger af husmandsbrug.

Det medførte, at Lindholm måtte frasælge jorder - dog i modsætning til mange andre herregårde, som blev helt opløst, kun beskedne 8 ha. Godserne Lindholm-Selsø ejes og drives fortsat af familien Plessen. Hovedbygningen på Selsø er siden 1995 udskilt og indrettet som museum, og Lindholm fungerer som familiens bolig.

Gårdens stamdata gennem tiden

Lindholm

Lindholm
Abbetvedvej 2
4000 Roskilde
Opført ca. 1730
Offentlig adgang til omgivende skov - hovedbygning kan ses herfra
Sjælland - Lejre
309 ha
309 ha 
 - ager 289 
 - eng 10 
 - mose 10 
landbrugsdrift/skovbrug
Lindholm er en del af Selsø-Lindholm Godser, der har et samlet areal på 974 ha
M.E.U. von Malsen-Ponickau
SGS 2011, Stilling, s. 445
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk