Ejerhistorie

Herregården Lundbygaard har eksisteret siden middelalderen, hvor en af gårdens første ejere var Niels Olufsen. I 1480'erne kom den til Peder Sten, hvis slægt kom til at besidde Lundbygaard i flere generationer. Fra Peder Stens barnebarn, Knud Steensen, kom gården til enken Anne Nielsdatter Lunge, som i 1577 byttede gården til Kronen mod Krogagergaard.

I lang tid var Lundbygaard ejet af Kronen, hvor kongen overlod gården til forskellige magtfulde mænd. I 1661 fik Svend Poulsen, også kendt som Gøngehøvdingen livsbrev på gården som belønning for sin tro tjeneste i svenskekrigene. Fem år senere fik han tilmed skøde på Lundbygaard, som han dog kort efter måtte afstå, da han skyldte skat. Lundbygaards nye ejer blev Christian Sivertsen, som blev efterfulgt af Knud Gregersen. På dette tidspunkt var Lundbygaard i temmelig ringe stand, og i 1685 blev gården atter overtaget af Kronen.  

I 1686 blev Lundbygaard købt af Johan Henrik Schmidt, som var ritmester ved det sjællandske nationalregiment. Hans enke, Maren Pedersdatter, solgte Lundbygaard i 1705 til Hector Gottfried Masius, hvis søn, Christian von der Maase, i 1719 solgte gården til Kronen. Lundbygaard blev derefter langt ind under det vordingborgske ryttergods. Ryttergods var krongods, som skulle bruges til at forsørge hærens rytterregimenter. I 1774 blev ryttergodset imidlertid solgt for at skaffe midler i landets økonomisk trængte situation. Det vordingborgske ryttergods blev opdelt i tolv herregårde, hvoraf Lundbygaard var en af dem.

Det nuværende Lundbygaards historie begynder således efter ryttergodsauktionen i 1774, hvor gården blev købt af Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne, som opførte nye avlsbygninger samt et teglværk. I 1786 solgte han Lundbygaard til Adam Gottlob Wiimh, som var en ivrig landmand, der tilmed udgav en håndbog for landmænd. I 1811 solgte han gården til Ulrik Christian von Schmidten, som blev efterfulgt af Jobst Gerhard von Scholten.

Efter at have været ejet af staten i en periode blev Lundbygaard i 1824 overdraget til grosserer Peter Nicolai Arbo, for hans udestående fordringer. Arbo var i 1804 flyttet fra Drammen til København, hvor han drev en stor trælastforretning. Efter hans død i 1827 overtog enken, Anne Cathrine Collet,t Lundbygaard, som hun ejede til sin død i 1846. Idet ægteskabet havde været barnløst, testamenterede hun gården til sin nevø, Bernt Anker Collett, som overtog og drev Lundbygaard med stor interesse. Han forbedrede gårdens marker. Opførte avlsbygninger og satte driften af skoven i system. Navnet Collett blev nu ændret til Collet. Ved hans død i 1857 overtog sønnen Peter Ferdinand Collet.

I Peter Ferdinand Collets tid som ejer af Lundbygaard blev de fleste af fæstegårdene solgt fra. Den dygtige landmand blev efterfulgt af sin søn, Holger Peter Harald Collet, som blev efterfulgt af sin søn, Harald Collet.

Lundbygaard er i 2013 stadig ejet af slægten Collet. Ejeren hedder Bernt Johan Collet, som driver moderne landbrug og skovbrug på gården, hvor især dyrkningen af juletræer er i fokus. Dyrkningsarealet af Normannsgran er således på hele 1100 hektar, hvilket gør det til den største samlede dyrkningsareal for juletræer i Europa.

Gårdens stamdata gennem tiden

Lundbygaard

Lundbygaard Gods
Lundbygårdsvej 100
4750 Lundby
Opført 1815, ladebygning 1776. Ændringer 1910, restaureret 1943-44
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Sjælland - Vordingborg
-
-
1000 ha 
 - ager 400 
 - skov 600 
landbrugsdrift/skovbrug
-
Bernt Johan Collet
SGS 2011, collet.dk, Stilling, s. 445
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk