Hovedbygning

I 1570'erne ønskede Frederik II (1534-1588) at opføre et større kornmagasin til Aarhusgaard. Planerne blev opgivet i 1576, og i stedet blev byggematerialerne overført til Havreballegård, som Marselisborg hed på dette tidspunkt. Lensmanden på Havreballegård fik ordrer om at bruge disse til en ny hovedbygning, hvor der kunne indrettes passende gemakker for kongen. Dette resulterede i et stort stenhus omgivet af volde og grave.

Under besættelsen af Jylland i forbindelse med den danske deltagelse i trediveårskrigen blev Havreballegårds bygninger stærkt beskadiget, og der blev truffet en beslutning om at de skulle istandsættes, dog for så få penge som muligt, da riget ikke havde mange penge.

I 1661 overtog den hollandske købmand Gabriel Marselis Havreballegård, men hverken han eller hans søn, som gav den navnet Marselisborg, boede fast på gården, der var blevet ødelagt af svenskerne under Karl Gustav-krigene i 1657-1660.

I 1756, da Frederik Danneskiold-Samsøe ejede Marselisborg, bestod den beskedne hovedbygning af én enetages bindingsværksbygning med kvist. Danneskiold-Samsøe købte derfor en gård i Aarhus for at kunne bo mere standsmæssigt, end hovedbygningen på Marselisborg gjorde muligt.

Under Christian Rudolph Philip Gersdorffs ejerskab af Marselisborg blev der opført en ny hovedbygning, da den eksisterende ikke kunne repareres. Denne nye hovedbygning var en trefløjet, pudset gård i en etage og i nyklassicistisk stil. 

Efter at Aarhus Kommune overtog Marselisborg i 1896, blev Gersdorffs hovedbygning udlejet og brugt til kostskole, som i 2013 er videreført som MArselisborg Gymnasium. Gersdorffs bygning blev revet ned i 1916. 

På en ny placering længere mod syd blev opført Marselisborg Slot under ledelse af arkitekten, Hack Kampmann.

Marselisborg slot er opført i palæstil inspireret af nordisk barok. Bygningen består af en hovedfløj samt to små sidefløje, der åbner sig mod vest. Alle tre fløje er i to etager og er opført i grundmur.

Mod øst karakteriseres facaden af et fremspringende parti, en såkaldt midtrisalit. Risalitten krones af en trekantsfronton og en svungen trappe giver adgang til haven. Mod vest står der i begge hjørner ved sidefløjene et lille kantet trappetårn, som flankerer hovedtrappen. Tårnene er som midtrisallitten mod øst dækket af kobber. Resten af taget er af glaserede sorte teglsten.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet

Andre bygninger

Nordvest for Marselisborg Slot ligger to økonomibygninger.

Til gården har der i tidens løb også hørt adskillelige møller, bl.a. en krudtmølle. Møllen blev anlagt i 1637 i forlængelse af den salpeterproduktion, der var startet af Christian IV inden dennes indtræden i Tredveårskrigen. Der har dog været mange flere møller, hørende til godset, og heraf er bl.a. tre endt som skovrestauranter.

Avlsbygningerne til Marselisborg blev ødelagt ved en brand i 1909.

Fredningsstatus 2013: Ingen af ovennævnte bygninger er fredede.

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Marselisborg

Marselisborg
Kongevejen 100
8000 Århus C
Opført 1899-1902
Ja.Offentlig adgang til haven, når regentparret ikke bor på slottet
Midtjylland - Aarhus
-
-
residens for regentparret
-
Hendes Majestæt Dronningen
Stilling, s. 56, ois.dk
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk