Ejerhistorie

Navnet antyder, at det oprindelige Moesgaard formentlig lå ved en mose. I midten af 1800-tallet fandt man spor af en gårdsplads omtrent en kilometer sydvest for gårdens nuværende placering, og det menes at være resterne af det oprindelige Moesgaard.

Det oprindelige Moesgaard brændte ned under svenskekrigene i midten af 1600-tallet. Herregården indgik i 1660 sammen med Østergaard og Skumstrup i Mogens Friis' vældige godsbesiddelser syd for Århus. Mogens Friis fik store dele af Kronens besiddelser nord for Aarhus overdraget og skabte her grevskabet Frijsenborg.

Han solgte derfor sine herregårde syd for Aarhus til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, som ligeledes havde fået overdraget store mængder krongods som betaling for lån, han havde ydet. Gabriel Marselis var blevet meget velhavende som købmand og pengeudlåner og blev til sin død boende i Amsterdam.

Gabriel Marselis overtog Moesgaard i 1662 og genopførte gården, hvor den ligger i dag. Da han  døde i 1673, blev hans ejendomme delt mellem fire arvinger, og sønnen Vilhelm Marselis overtog Skumstrup og Moesgaard. Han havde ambitioner på sin slægts vegne og fik oprettet et baroni, efter hvilket han selv antog navnet baron Gyldenkrone.

Baroniet fik navnet Vilhelmsborg og bestod alene af herregården Vilhelmsborg (Skumstrup). Baroniet skulle gå i arv til den førstefødte dreng og kunne ikke deles mellem flere søskende. Moesgaard indgik ikke i baroniet, men var såkaldt allodialgods, der kunne handles og arves uafhængigt af baroniets ejendomme.

Moesgaard blev længe i familien Gyldenkrones eje. Christian Frederik Gyldenkrone opførte den eksisterende hovedbygning i 1780-84, selvom hans økonomi ikke var særlig god. Hans søn, Frederik Christian Gyldenkrone, havde også svært ved at få pengene til at slå til, men han var til gengæld rig på bøger og viden. Hans bibliotek på Moesgaard bestod af mere end 5.000 bøger, men til sidst gik det galt, og staten måtte overtage Moesgaard i 1822.

Herregården var efterhånden meget forsømt, men fra 1838 begyndte det igen at blive et driftigt landbrug, da Torkild Dahl overtog gården, først med en kompagnon og siden som eneejer. Torkild Dahl bragte godset på fode, og var desuden en fremtrædende politiker, der sad som folketingsmand i mange år i den nationalliberale gruppe. Han var desuden stærkt optaget af historie og oldtidskundskab.

Det fortælles, at han som skoledreng var gået fra Aarhus til Moesgaard for at købe bøger ved Gyldenkrones auktion i 1822. Det lykkedes ham at overgå sin forgænger ved at opbygge en bogsamling, der fyldte 18.000 bind og var den største i Jylland. Han var medstifter af Det jydske historisk-topografiske Selskabog aktiv i bestræbelserne på at oprette et historisk museum i Aarhus. Moesgaard blev siden arvet af datteren Botilde Dahl, hvorefter hendes børn solgte Moesgaard til Aarhus Amt. Herregårdens arealer blev udlagt som rekreative områder med skov, kyst og strand, mens der i avlsbygningerne blev indrettet museum ved tegnestuen C.F. Møller.

I 2013 har den antropologiske og arkæologiske afdeling ved Aarhus Universitet overtaget bygningerne, mens Moesgaard Museum i 2014 åbner nye udstillingslokaler nordvest for herregården.

Gårdens stamdata gennem tiden

Moesgaard

Moesgård
Moesgård Allé 20
8270 Højbjerg
Hovedbygningen er opført 1776-80
Ja.Offentlig adgang til museum og park
Midtjylland - Aarhus
-
104 ha 
 - eng 31 
 - skov 47 
 - park/have 10 
 - andet 16 
museum - landbrugsdrift/skovbrug - oplevelsesøkonomi
-
Moesgård Museum
SGS 2011, Stilling, s. 130
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk