Ejerhistorie

Nordfeld har kun eksisteret som herregård i lidt over 200 år. Frem til 1769 var hele Møn nemlig krongods, og kun to små kongelige ladegårde, Stege og Elmelunde, var oprettet. I 1760'erne påbegyndte Frederik V (1723-1766) et bortsalg af krongodset, hvilket fortsatte under Christian VII (1749-1808). I det vestlige Danmark var det ofte bønderne selv, der købte jorden, mens der i det østlige Danmark ofte blev oprettet herregårde på jorden. Nordfeld var en af disse herregårde.

Under tiden som krongods havde bønderne på Møn ikke haft store hoveriforpligtelser. Hoveri var det arbejde, som fæstebønderne var forpligtet til at udføre på herregårdens jord som betaling for brug af fæstegården. Da Møn nærmest kun blev brugt som kongeligt jagtområde, var der kun få marker, der skulle dyrkes, og bønderne kunne således koncentrere sig om deres egen gårdes drift.

Dette ændrede sig med bortsalget af krongodset. Tanken bag var ellers præget af tidens landboreformer, og planen var således, at jorden skulle sælges til bønderne frem for at oprette godser. Dog kom det til at gå ganske anderledes. Til at lede salget af Møn blev der nedsat to embedsmænd, grev Holck og Thygesen. De var modstandere af reformerne og inddelte således Møn i fem herregårde, hvorunder de hoveripligtige fæstegårde blev fordelt.

Bønderne på Møn havde mødt talstærkt op til auktionen 1770 for at købe hele øen, men en regel om at køberen skulle stille kaution senest næste morgen kl. 10 sikrede, at bønderne ikke havde mulighed for at gøre dette. Det lykkedes dem dog at købe tre af de nyoprettede herregårde, men muligvis på grund af manglende betaling til tiden, gik Nordfeld tilbage til Kronen, i hvis eje den forblev i endnu fire år.

Først i marts 1774 afholdt man en ny auktion. Siden 1769 havde magten skiftet hænder, og den før så reformvenlige regering med Johann Friedrich Struensee i spidsen var blevet afløst af en mere konservativ regering. Det var nu ikke længere muligt for bønderne at købe herregårde. Den første egentlige ejer af Nordfeld blev derfor Jørgen Wichfeld, som umiddelbart efter købet opførte en hovedbygning på godset.

Jørgen Wichfeld solgte i 1787 Nordfeld til Peder Sølling, som ejede gården de næste knap tyve år. Under Peder Søllings ejerskab blev landboreformerne gennemført på Nordfeld. Hoveriet blev gradvist afskaffet, og bønderne fik lov til at købe deres gårde, så de ikke længere var underlagt herremanden. Reformerne var med til at sikre bedre tider for landbruget, og Nordfeld var derfor et rigt gods, da Christopher Schøller Bülow købte det i 1806.

Christopher Schøller Bülow ejede en række herregårde, og han stod på tærsklen til en strålende karriere som embedsmand. Han var ikke bange for at prøve nye metoder inden for landbruget, men tiden var ikke gunstig på grund af den landbrugskrise, der hærgede i begyndelsen af 1800-tallet. I 1820 gik han således konkurs, og hans herregårde blev solgt. Efter konkursen flygtede han til udlandet. Han blev tiltalt for at have misbrugt offentlige midler, og i 1821 blev han idømt en fængselsstraf. Konkursboet Nordfeld blev købt af Christian Danneskiold-Samsøe, der ejede det frem til sin død i 1823. Herefter gik Nordfeld i arv til hans yngste søn, Otto Danneskiold-Samsøe, der var direktør for postvæsnet.

I en menneskealder ledede Danneskiold-Samsøe det danske postvæsen. Han indførte en del forandringer såsom den ensartede porto, oprettelsen af regelmæssige dampskibsforbindelser, post med jernbanen samt en mængde forbedringer i postens behandling. Disse forandringer sikrede store fremskridt for postvæsnet i Danmark.

På Nordfeld opførte han en ny hovedbygning. Ved hans død i 1894 arvede sønnen Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe gården. Samme år blev han udnævnt til chef for Det Kongelige Teater, hvor han hurtigt fik succes. Han fik tilnavnet Teatergreven og blev en fremtrædende skikkelse i det københavnske kulturliv. Han tilbragte derfor ikke meget tid på Nordfeld, som ved hans død i 1908 gik til hustruen Wanda Danneskiold-Samsøe. Efter hendes død i 1916 arvede sønnen Viggo Danneskiold-Samsøe Nordfeld. Han blev slægtens sidste ejer af gården, som i 1930 blev erhvervet af J.S. Krarup.

I 2013 er Nordfeld ejet af Jens Krarup Haubroe, hvor gården drives som landbrug.

Gårdens stamdata gennem tiden

Nordfeld

Nordfeld
Nordfeldvej 48A
4780 Stege
Hovedbygningen og avlsgården er opført 1874-76
Offentlig adgang til omgivelserne - kan ses fra vej
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Vordingborg
-
684 ha
1151 ha 
 - skov 237 
 - andet 24 
landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning - boligudlejning
-
Jens Krarup Haubroe
SGS 2011, Stilling, s. 449, ois.dk
-
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk