Ejerhistorie

Petersgaard blev først oprettet som herregård i sidste halvdel af 1700-tallet. Ved tronskiftet i 1670, hvor Christian V (1646-1699) blev konge, blev store områder på sydsjælland udlagt til ryttergods. Ryttergods var krongods, som skulle bruges til at forsørge hærens rytterregimenter. I 1763 blev det imidlertid bestemt, at det sydsjællandske rytterdistrikt skulle sælges for at skaffe midler til den danske krone. Rytterdistriktet blev derefter delt i tolv dele, hvor den tolvte del fik navnet Kalhave. Ved auktion i 1774 blev Kalhave købt af købmanden Peter Johansen, der kaldte godset for Petersgaard.  

Peter Johansen havde stor interesse for jordens drift, som han med stor iver og dygtighed forbedrede. I sin tid som ejer af Petersgaard fik Peter Johansen tilmed oprettet et skibsværft, der blev kaldt Petersværft. Han døde i 1798 på Petersgaard, som det følgende år af arvingerne blev solgt til den danske krone.

Under Kronens ejerskab indledtes en række reformer af forholdet mellem herremand og fæstebønder. Fæsteforholdet og hoveriet blev fastsat på Petersgaard. Hoveri var det arbejde, som bønderne var forpligtet til at udføre på herregården som afgift for retten til fæstegården. Også udskiftningen fandt sted i denne periode, hvilket betød, at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til fordel for selvstændige bøndergårde med egen jord. I 1807 solgte kronen Petersgaard uden de omkringliggende skove til Jacob Bentzon Resch, der styrede gårdens drift med stor interesse.

Jacob Bentzon Reschs tid som ejer af Petersgaard var imidlertid en hård tid for landmændene, og i 1810 solgte han gården videre til Christian Wulff, der var barnebarn til den tidligere ejer Peter Johansen. Christian Wulff ejede Petersgaard indtil 1837, hvor han solgte gården til Michael Fabritius de Tengnagel.

Michael Fabritius de Tengnagel bragte gårdens ejendomme i god stand og havde en stor interesse for at forbedre husmændenes stilling. I 1849 døde han af sygdom, hvorefter hans enke, Nanna Bilsted, blev boende på Petersgaard. Senere bragte hun ved nyt ægteskab Petersgaard til Hans Ditmar Frederik Feddersen, der udvidede hovedbygningen med en mindre sidefløj, som blev kaldt for Lille Petersgaard.

Efter kort at have været ejet af Peder Brønnum Scavenius og dennes søn med samme navn blev Petersgaard i 1870 købt af Ole Bernt Suhr, der allerede to år forinden havde erhvervet Det Petergårdske Skovdistrikt af staten. Ole Bernt Suhr havde en stor kærlighed for gårdens ejendomme, som han fik restaureret. I 1876 overtog svigersønnen Jørgen Peter Bech Petersgaard, som han ti år senere overlod til sin datter, Ida Marie Suhr. Hun blev i 1910 også eneejer af skovene.

Ida Marie Suhr gjorde en stor indsats for at forbedre Petersgaard, ligesom hun også havde en stor interesse i de omkringliggende skove. Da hun døde i 1938, blev gården overtaget af hendes slægtning, Jens Iuel, der sammen med sin hustru, Clara Treschow, fortsatte med at drive godset i Ida Marie Suhrs ånd. I 1947 overdrog Jens Iuel Petersgaard til sin søn, Knud Rudolf Iuel.

Petersgaard er i 2013 ejet af Peter Iuel.

Gårdens stamdata gennem tiden

Petersgaard

Petersgaard
Petersgaard Allé 3
4772 Langebæk
Opført 1777-80, nordfløj opført omkring 1850. Restaureret 1898
Ja.Offentlig adgang til skulpturpark og café
Sjælland - Vordingborg
-
318 ha
1555 ha 
 - ager 350 
 - eng 47.2 
 - skov 1050 
 - park/have 6 
 - forpagtet 65 
 - andet 6 
landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning - boligudlejning
Petersgaard hed tidligere Kallehave
Peter Iuel
SGS 2011, Stilling, s. 451, petersgaard.dk
Petersgaard
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk