Ejerhistorie

I det tidlige 1300-tallet skal Rydhave have været ejet af stormandsslægten Eberstein, der bl.a. ejede herregården Landting.

I 1377 blev Rydhave pantsat til Aage Hethesen Puder, som var gift med Karen Henriksdatter af Eberstein-slægten. Da Albert Andersen Eberstein døde, blev gården skænket til Ribe Bispestol. Det udløste en strid mellem bispestolen og Puder, da pantet endnu ikke var betalt ud. Striden endte med, at Puders hustru fik skødet til gården mod et passende vederlag til bispen i Ribe.

Herefter kendes gårdens historie ikke nærmere, men det formodes, at Rydhave gennem 1400-tallet har været en mindre gård, som nedarvedes blandt ejerne til Landting. I 1523 ejede Axel Nielsen Rosenkrantz gården, som nu blev etableret som herregård. Dele af den nuværende borggård stammer fra hans ejerskab. Efter Axel Rosenkrantz ophørte Rydhaves lange fællesskab med Landting, idet de to gårde nedarvedes til forskellige sønner.

Rydhave kom senere til Birgitte Rosenkrantz. Hun blev enke i 1597 og indledte en affære med herremanden på Taarupgaard, Gjord Kaas, som var en nevø til hendes afdøde mand. Det fik store konsekvenser. Affæren regnedes i datidens retsforståelse som en ulovlig forbindelse mellem familiemedlemmer - blodskam - der udløste lovens hårdeste straf. Birgitte Rosenkrantz blev henrettet i København i 1603, Gjord Kaas flygtede til udlandet, men blev senere fanget. Han blev henrettet i 1616.

Rydhave overgik herefter til datteren, Anne Kaas, der bragte den til sin mand Albert Rostrup. Han var i økonomiske vanskeligheder og afhændede snart gården til enken Anna Sehested. Sehested'erne var længe på Rydhave, og først 200 år senere kom den ud af slægtens hænder. I mellemtiden var der flere særlige personligheder blandt ejerne.

Malte Sehested var aktiv i landets krige og kæmpede blandt andet i Karl Gustav-krigene 1657-1660, før han i 1661 blev lagt i graven i Viborg domkirke. Hans anden hustru, Margrethe Reedtz, drev efter sin mands død Rydhave videre i mere end 30 år. Trods økonomisk vanskelige tider formåede hun at komme i besiddelse af fire herregårde i sin levetid. Til bøndernes børn på Rydhave lod hun opføre et skolehus ved kirken.

I slutningen af 1800-tallet kom Rydhave til ejere fra det højeste aristokrati. Lensgreve Gregers Christian Raben købte gården i 1865 med det formål at opdyrke de vidtstrakte hedearealer, som lå under Rydhave. Efter ham overtog grev Danneskiold-Samsøe gården og fortsatte opdyrkningen ved at tilplante vidtstrakte skove. I denne periode ombyggedes hovedbygningen, og der opførtes en ny avlsgård.

Rydhave blev opkøbt og udstykket af et konsortium i 1910. Efterhånden udparcelleredes jorden fuldstændigt, og hovedbygningen med park og skov blev købt af Johanne Jacobsen i 1918. Hun havde tidligere været gift med den kendte brygger Vagn Jacobsen. Johanne Jacobsen sørgede under sit ejerskab for en gennemgribende restaurering både inde og ude på gården.

I 1965 købte Indre Mission Rydhave og indrettede skole på gården. Siden har Rydhave Slots Ungdomsskole haft til huse på Rydhave.

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Rydhave

Rydhave Slots Ungdomsskole
Holstebrovej 38
7830 Vinderup
Tårnet og nordfløjen er opført omkring 1500, østfløjen tilføjet omkring 1600. Ombygget 1656, 1794 og 1864. Indrettet til ungdomsskole 1956
Ja.Offentlig adgang til slotsparken og Rydhave Skov. Adgang til hovedbygning efter aftale
Midtjylland - Holstebro
-

skolebrug
-
Rydhave Slots Ungdomsskole
Stilling, s. 202, visitdenmark.dk, ois.dk
Allan Juul
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk