Ejerhistorie

Sparresholm har eksisteret siden middelalderen. På dette tidspunkt hed gården Paddeborg og var ejet af Ove Pedersen. I starten af 1400-tallet kom Paddeborg i Roskildebispen Peder Jensen Lodehats besiddelse, hvorefter den forblev blandt Roskilde bispestols besiddelser indtil Reformationen i 1536, hvor kirkens gods kom ind under Kronen. I 1607 byttede Christian IV (1577-1648) Paddeborg samt andet gods til sin mundskænk, Jens Sparre.

Jens Sparre kunne af sit nyerhvervede gods oprette en herregård, som han fra 1609 kaldte for Sparresholm. I sin ungdom havde Jens Sparre været vidt omkring i verden, og flere gange ledsagede han kongen på udlandsrejser. Dette bevirkede, at han blev ridder og lensmand flere steder øst for Øresund. Det var i Jens Sparres tid som ejer, at Sparresholm fik sine første hovedbygninger. Han døde i 1632, hvorefter enken Sidsel Parsberg overtog gården. Ved hendes død blev den overtaget af deres eneste levende søn, Christian Sparre. Dog havde søsteren Susanne Sparre også part i gården.

Christian Sparre levede et luksuriøst liv, og ved sin død i 1658 efterlod han sig derfor en større gæld. Dog havde han efterladt sig mange kostbarheder som guld, perler og diamanter. Arvingen efter den ugifte Christian Sparre blev hans niece Sidsel Kaas, der bragte gården til sin mand, Vincentz Joachim von Hahn. Han solgte i 1662 Sparresholm videre til Søren Lauridsen, der var blevet velhavende gennem sit arbejde som handelsmand i København.

Sparresholm forblev i familien Lauridsens eje indtil 1720, hvor Anders Christensen kom i besiddelse af gården, og som blev efterfulgt af sin søn, Laurids Lauridsen. I den følgende tid var Sparresholms ejerhistorie præget af hyppige ejerskift, og ejendommen led betydelig last under disse mange salg.

I 1789 kom Johann Friederich Heinrich i besiddelse af Sparresholm, og under hans ejerskab så gården bedre tider. Johann Friederich Heinrich havde gjorde karriere inden for handel, hvor han bl.a. opnåede at blive direktør for handlen i Vestindien. Johann Friederich Heinrich havde en stor interesse i godset, og i hans tid som ejer blev udskiftningen gennemført, dvs. at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til gengæld for selvstændige bøndergårde med egen jord.

Inden sin død afhændede Johann Friederich Heinrich Sparresholm til Charles August Selby, der i 1804 vidersolgte gården til Carl Vincens Grandjean. Selvom Carl Vincens Grandjean kun var ejer af den i halvandet år, var gården i væsentligt forringet stand, da han i 1805 solgte den til Claus Friederich Seidelin. Han var imidlertid ikke nogen bedre godsejer end sin forgænger, og først da Niels de Bang i 1807 købte Sparresholm, så gården bedre tider. Niels de Bang genoprettede således den forsømte gård, oprettede et værk til behandling af hør samt forbedrede markerne i stor stil. Derudover oprettede han under Englandskrigene et frivilligt korps på 200 mand, hvilket skaffede ham ridderkorset som belønning. 

Niels de Bang døde i 1815, endnu inden han var fyldt 40 år. Herefter sad enken Cathrine Amalie Henriette Callisen på Sparresholm, som hun dog lod bortforpagte. I 1836 blev gården overtaget af sønnen Oluf Henrik Niels de Bang, der lykkedes med at udvide gårdens jorder. Oluf Henrik Niels de Bang blev efterfulgt af sin søn, Oluf de Bang, der ligesom sin fader var en dygtig landmand. I Oluf de Bangs tid som ejer blev gårdens areal endnu engang udvidet ved køb af jord fra Raadegaard. Efter hans død i 1926 blev Sparresholm ejet af enken Dagmar Wolff-Sneedorff.

Sparresholm er i 2013 ejet af Thomas Garth-Grüner. 

Gårdens stamdata gennem tiden

Sparresholm

Sparresholm
Sparresholmvej 4
4684 Holmegård
Hovedbygningen er opført 1609, sidefløje er opført 1703. Ombygget 1785, restaureret 1959
Kan ses fra vej
Sjælland - Næstved
-
550 ha 
 - ager 235 
 - eng 20 
 - skov 275 
 - sø 20 
landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning - boligudlejning
235 ha er bortforpagtet
Thomas Garth-Grüner
SGS 2011, sparresholm.dk, Stilling, s. 457
-
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk