Hovedbygning

Da Johan Skarpenberg i 1404 overdrog Spøttrup til Viborg Bispestol, var gårdens bygninger med al sandsynlighed af en meget beskeden karakter. Dette ændrede sig dog markant under kirkens ejerskab, hvor en befæstet borg blev opført og stod færdig omkring 1520. Hovedbygningen bestod af tre sammenbyggede fløje af guldflammede munkesten i tre etager og en spærremur med porttårn på vestsiden, som lukkede for borggården.

Det var oprindeligt planen at opføre en vestfløj i samme stil som sydfløjen, hvilket dog aldrig blev realiseret. I stedet blev en nordfløj opført magen til sydfløjen, og en østfløj blev klemt ind mellem disse to langhuse. Den planlagte vestfløj blev erstattet med en høj spærremur med et porttårn på midten.

Østfløjens kælder med krydshvælvinger båret af fire kraftige piller, stenpikket gulv og en dør til gårdspladsen er det eneste rum på borgen, der i 2013 er bevaret helt uændret fra opførelsen. Over denne kælder er den såkaldte Bispens Sal, som er et stort rum i hele fløjens udstrækning.

Omkring 1580 valgte daværende ejer, Henrik Below, at ombygge Spøttrup, som således gik fra at være en middelalderborg til at være en herregård i renæssancestil. I borggårdens to bageste hjørner blev to trappetårne opført for at skabe en mere bekvem forbindelse mellem etagerne. Det ene er rundt og udstyret med en gammeldags vindeltrappe af træ, mens det andet er firkantet med en muret 'italiensk' trappe. Endelig blev spærremuren gjort lavere og udstyret med en lukket vægtergang med vinkeltag.

Under Rosenkrantz'ernes ejerskab i 1700-tallet gennemførtes yderligere byggearbejder på Spøttrup, dog uden at ændre nævneværdigt ved bygningernes karakter. Under Mogens Rosenkrantz ejerskab foregik de sidste ombygninger inden restaureringsarbejderne i 1900-tallet.

Spøttrup blev fredet allerede i 1918 som en af de første herregårde i Danmark. I årerne 1931 og 1932 blev vægtergangen og nordfløjens ydre istandsat. Det meste af hovedbygningen var dog stadig noget forfalden, hvilket var en af grundene til, at staten i 1937 købte Spøttrup. Mellem 1938 og 1941 undergik hovedbygningen en gennemgribende restaurering under ledelse af arkitekt Mogens Clemmensen. Målet var ikke at bevare bygningen, som den var overleveret, men i højere grad at genskabe den i den skikkelse, som først bisperne i Viborg og siden Henrik Below havde givet den.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Oprindeligt hørte der både avls- og ladebygninger til Spøttrup.

Disse nedbrændte i 1937 og eksisterer således ikke i 2013.

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Spøttrup

Spøttrup Borgmuseum
Borgen 6 E
7860 Spøttrup
Opført omkring 1480, ombygget ca. 1580. Istandsat 1702 og 1762, restaureret 1931-32 og 1937-41
Ja.Offentlig adgang - åbent dagligt fra april til oktober
Midtjylland - Skive
-
-
-
museum
-
Staten - Slots- og Ejendomsstyrelsen
Stilling, s. 151, ois.dk, spottrupborg.dk
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk