Ejerhistorie

Tersløsegaards historie går langt tilbage: i 1200-tallet skal den have tilhørt Anders Knudsen Grosøn, som var gift med Esbern Snares datter. Fra 1305 tilhørte gården Jens Grubbe, og den forblev blandt hans efterkommere det næste århundrede.

Gården har angiveligt som mange andre herregårde været delt mellem mange panthavere. Gennem middelalderen kendes en række andre ejere, som har ejet dele af gården. Den sidste Grubbe på Tersløsegaard var Niels Grubbe, gennem hvis datter Tersløsegaard kom til slægten Passow i 1421. Passow'erne sad næsten uafbrudt på Tersløsegaard indtil begyndelsen af 1500-tallet, hvor gården synes at være blevet lagt under Roskilde bispestol.

Ved Reformationen i 1536 kom alt kirkegods under Kronen, og da gik Tersløsegaard videre til Mads Bølle, som havde været med til at forsvare København for Christian II (1481-1559).  I Tersløse kirke finder man smukke gravsten over både ham og hans datter Kirsten Bølle.

Fra Bølle-slægten gik Tersløsegaard i 1604 over til Steen Brahe, der var bror til Tyge Brahe. Steen Brahe sad i rigsrådet i 42 år, havde Kalundborg Slot som len i 28 år og var en betydende diplomat. I 1593 var han eksempelvis en del af det regeringsråd, der styrede landet, mens Christian IV (1577-1648) var mindreårig.

I 1745 købte forfatteren Ludvig Holberg Tersløsegaard med kirker og fæstegårde. To år senere godkendte Frederik V (1723-1766) oprettelsen af baroniet Holberg. Det blev bestemt, at det skulle høre under akademiet i Sorø til evig tid. I Holbergs testamente fra året efter fremgår det, at nogle værelser på Tersløsegaard dog skal forbeholdes "en skikkelig Enke".

I de år Holberg ejede Tersløsegaard, boede han her fast om sommeren. Man ved dog ikke meget om hans ophold her, selv om han tilsyneladende har nydt livet på landet: Jeg finder Behag udi at se Jordens Grøde fremspire og at indhøstes og at se Køer og Faar gaa ligesom i Procession til deres Samlepladser Morgen og Aften.

Da kvægsygen ramte landet i midten af 1700-tallet, mistede Holberg på en uge næsten alt sit kvæg. Kun fire-fem køer var tilbage - og naboens irriterende lænkehund!. Mange godsejere købte straks nyt kvæg, og mistede dem til den næste sygdom, men Holberg så tiden an. Han forøgede blot besætningen med får og heste, så han kunne holde jorden gødet. Holberg var altså meget interesseret i gårdens drift og traf selv afgørelserne omkring den. Efter hans død gik det da også tilbage for Tersløsegaard.

I begyndelsen af 1800-tallet blev gårdens jorder udstykket, dvs. solgt fra i mindre dele. Meget kom under den nærliggende gård Kammersgave, hvor ejeren også fik rådighed over Tersløsegaards avlsbygninger og hovedbygningens ene sidefløj. Selve hovedbygningen hørte dog stadig til Sorø Akademi. Alligevel forfaldt de fleste af Tersløsegaards bygninger.

I midten af 1800-tallet var gården så faldefærdig, at det var nødvendigt med en hovedreparation. Godsinspektøren forsøgte at redde og udvide enkesædet, men i 1861 kom en lov, der betød, at enkesædet blev nedlagt, mens gård, have og marker skulle bortauktioneres.

Køberen blev G. F. R. Grüner, der var tidligere elev på Sorø Akademi. Derfor følte han, at han stod i gæld til Holberg, der havde testamenteret sin formue og sit gods til skolen. Han og tre tidligere studiekammerater, alle adelige, satte sig for at opretholde Tersløsegaard og det gamle enkesæde.

De fik kongelig bekræftelse på oprettelsen af "Det af fire Soranske Akademister opretholdte Holbergske Enkesæde paa Tersløsegaard" i marts 1862. Derefter blev enkesædet underlagt en ledelse, der skulle bestå af ejerne af grevskabet Frijsenborg, baroniet Lehn, baroniet Juellinge og ejeren af hovedgården Tersløse.

På trods af de gode intentioner forfaldt Tersløsegaard dog igen efter G. F. R. Grüners død i 1890. Den sidste rest af gårdens jord blev solgt fra, og gården var nok en gang i sølle stand. Foreningen af tidligere elever fra Sorø Akademi, Soransk Samfund, dannede en Tersløsekomité, der samlede ind til gårdens istandsættelse. Staten ydede sit bidrag ved at stille en sum af Sorø Akademis midler til rådighed. Flere teatre, institutioner og private med tilknytning til akademiet hjalp til.

I november 1905 købte komitéen Tersløsegaard, og overtog restaureringen, der var færdig i 1916. Komitéen lavede desuden et udkast til en fundats for "Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard", der blev vedtaget i 1917 og kongeligt bekræftet i 1921.

Tersløsegaard blev dermed en selvejende institution. Den er indrettet som museum for Holberg med portrætter og gamle skrifter, og er den eneste af Holbergs boliger, der er bevaret.

Gårdens stamdata gennem tiden

Tersløsegaard

Tersløsegård
Holbergsvej 101
4293 Dianalund
Opført 1737, sidefløje opført 1750-1800. Restaureret 1905-16
Ja.Museet har åbent i weekender fra pinse til september
Sjælland - Sorø
-

museum
-
Den Holbergske Stiftelse
Stilling, s. 406, SGS 2011
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk