Ejerhistorie

Valbygaards historie kan føres tilbage til det tidligere Antvorskov Kloster. Siden middelalderen havde landsbyen Store Valby hørt under klosteret. Selve klosteret blev nedlagt som følge af Reformationen i 1536, men fortsatte som kongeligt len. Antvorskov blev under Frederik IV (1671-1730) ophøjet til grevskab for kongens elskerinde Elisabeth Helene von Vieregg i 1703. Elisabeth Helene døde dog i barselsseng kort efter, og Frederik IV oprettede i stedet af Antvorskov et kongeligt rytterdistrikt, som blev solgt til privat eje i 1774. Antvorskov Rytterdistrikt blev her opdelt i 9 parceller.

Den ene af disse parceller bestod af jorder fra avlsgården Wiztøgaard samt 11 nedlagte bøndergårde fra landsbyerne Store Valby og Vester Valby. På parcellen oprettedes herregården Valbygaard.

Kronen solgte gården på auktion i 1774 til Joachim Melchior Holten Castenschiold. Den nye ejer havde gjorde karriere inden for militæret, først som major ved livgarden, senere som general og chef for landeværnet. I 1807 deltog Joachim Castenschiold i Slaget ved Køge mod de engelske tropper. Han havde dog forinden solgt Valbygaard til sin storebror, Jørgen Frederik Castenschiold.

Jørgen Castenschiold gjorde, ligesom sin bror, karriere inden for militæret. Ved overtagelsen af Valbygaard, var han kaptajn ved kronprinsens regiment, men blev i 1780 udnævnt til oberst og kammerherre.

Jørgen Castenschiold stødte på flere problemer i forhold til driften af Valbygaard. I 1781 var der mangel på foder og gårdens besætning var plaget af sygdomme. I 1783 slog høsten fejl; besætningen sultede og gårdens bønder blev ramt af fattigdom. Jørgen Castenschiold døde som generalmajor i 1819, men havde allerede i 1805 solgt gården.

Valbygaard var fra 1805 til 1846 i hænderne på Poul Christian von Stemann, der var amtmand over Sorø amt. Poul Christian von Stemann var uddannet jurist og blev både gehejmestatsminister og gehejmekonferensråd. Han var en god administrator, men også en dygtig godsejer, der var meget interesseret i landbrug og i forholdene for gårdens bønder. Sammen med ejeren af Bøstrup fik Poul Christian von Stemann udtørret Bildsøen, hvorved godsets jorder blev forøget. I 1846 solgte Poul Christian von Stemann gården til August Willads Bech.

August Willads Bech var, som sin forgænger, interesseret i landbrug og tog fat på forbedringer i gårdens drift. Han anlagde nåle-, bøge- og egeplantager. Efter krigen i 1866, afholdt August Willads Bech dyrskuer i Sorø og Præstø amter. Han fik derved indsamlet et beløb på 55.000 rigsdaler. til efterladte og sårede soldater. Han var desuden historisk interesseret og en stor kunstelsker; han indsamlede en mængde oldtidsminder fra egnen og købte italienske billeder og skulpturer; en samling befinder sig stadig på Valbygaard. August Willads Bech døde i 1877, hvorefter Valbygaard blev arvet af sønnen Jørgen Peter Bech.

Jørgen Peter Bech var gift med Caroline Charlotte Suhr og fungerede som direktør for Den Suhrske Stiftelse i perioden mellem 1893 og 1908. Jørgen Peter Bech døde i 1909 og gården gik i arv til sønnen August Villads Bech.

August Villads Bech efterfulgte sin far som direktør for Den Suhrske Stiftelse og var desuden formand for Sparekassen for Slagelse og Omegn. August Villads Bech døde i 1940, og sønnen Jørgen Peter Bech overtog gården. August Villads Bechs enke, Onse Marie Bech, forblev dog på gården i uskiftet bo.

Valbygaard har siden 2007 været ejet af Jørgen Peter Bech.   

Gårdens stamdata gennem tiden

Valbygaard

Valdbygaard
Valbygårdsvej 88B
4200 Slagelse
Hovedbygningen er opført 1853-55
Ingen oplysninger
Sjælland - Slagelse
480 ha
1107 ha 
 - andet 749 
 - ager 80 
 - eng 11 
 - skov 267 
landbrugsdrift/skovbrug
Valdbygaard er en del af Valdbygaard Gods, der også omfatter hovedgårdene Brorup, Langebjerggaard og Teglværksgaard. Godsarealet er kun delvist delt ud på typer. Derfor er det meste karakteriseret som 'andet'.
Jørgen Peter Bech
SGS 2011, ois.dk, Roussell, bd. 4, s. 146
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk