Ejerhistorie

Vennerslund hed oprindeligt Stadager og var opkaldt efter landsbyen af samme navn. Den første kendte ejer af Stadager var Folmer Folmersen, som ejede gården i 1351. Efterfølgende kom Stadager ved ægteskab til slægten Lunge, som i midten af 1400-tallet overdrog gården til slægten Venstermand. Lave Venstermand blev slægtens sidste ejer, idet han i 1576 mageskiftede, dvs. byttede, Stadager med kong Frederik II (1534-1588) til gengæld for godset Pederstrup på Lolland.

Kong Frederik II kaldte efter sin overtagelse godset for Sophieholm efter sin hustru Sophie af Mecklenburg. Gården fik dog sit gamle navn Stadager igen i 1585. I 1588 indgik gården i enkedronning Sophies livgeding under Nykøbing Slots len. Som enkedronning efter Frederik II (1534-1588) havde Dronning Sophie brug for en indtægt, og Stadager var én af de gårde, hun kunne råde over. Hun udviste stor interesse for landbruget - især studeopdræt, der i denne periode var en vigtig indtægtskilde - og hun bestyrede godserne med stor dygtighed.

Efter Dronning Sophies død var Stadager bortfæstet til forskellige personer fra både bonde- og adelsstand, men i 1708 blev der på gårdens jord oprettet en række bondegårde, som blev solgt. I 1766 solgte den danske konge imidlertid sine godser på Falster ved en stor auktion. Målet var at skaffe midler til en slunken kasse og konsekvensen var, at kulturlandskabet ændrede sig radikalt. I forbindelse med frasalget blev der således oprettet en række store herregårde, og en af disse var Stadager, der atter fik status som komplet herregård.

De nye ejere var de to borgerlige pengemænd Hans Tersling og Peder Thestrup, som i fællesskab købte godset og kaldte det for Vennerslund. Det gamle Stadager blev hovedkernen i dette nye gods.

Hans Tersling og Peder Thestrup havde en dygtig fuldmægtig til at varetage godsets drift, og de foretog mange forbedringer af gårdens drift i deres tid som ejere af Vennerslund. Allerede i 1773 blev der dog opført endnu en herregård, da bønderne klagede over den lange vej til deres hoveripligtige arbejde, som de skulle udføre som betaling for brug af fæstegården.

Denne nye herregård blev opkaldt Kirstineberg efter Hans Terslings hustru Kirstine Hofgaard. Hun blev i 1789 eneejer af såvel Vennerslund som Kirstineberg, hvorefter hun giftede sig på ny med Jacob Edvard Colbjørnsen. I en ægtepagt mellem de to blev det fastslået, at Kirstine Terslings søn fra første ægteskab, Jørgen Tersling, skulle arve Vennerslund, mens Kirstineberg skulle gå til familien Colbjørnsen. I 1805 overtog Jørgen Tersling Vennerslund, som han dog allerede i 1809 solgte til Carl Vincens Grandjean.

Carl Vincens Grandjean gennemførte jordernes udskiftning i sin tid som ejer af Vennerslund. Derudover oprettede han Det Grandjean'ske Legathus i sognet. I 1844 døde han uden at efterlade sig børn, og Vennerslund overgik derfor til hans nevø Ludvig Grandjean. Ludvig Grandjean oprettede i henhold til onklens testamente fra 1840 stamhuset Vennerslund. Godset blev således et majorat, hvilket båndlagde godset således, at det ikke længere kunne sælges, pantsættes eller deles mellem flere arvinger. 

Siden Carl Vincens Grandjeans overtagelse af Vennerslund i 1809 har godset været i den samme slægts eje. I 1930 indløste den daværende ejer Vincens Grandjean stamhuset i forbindelse med lensafløsningsloven fra 1919, hvorefter han overtog Vennerslund som fri ejendom. Ved overgangen til fri ejendom blev der ikke afgivet jord fra hovedgården til udstykning.

I 2013 var Vennerslund ejet af Kim Vincens Bille Brockenhuus-Schack, der var den syvende generation på gården. 

Gårdens stamdata gennem tiden

Vennerslund

Vennerslund Hovedgård
Vennerslundsvej 19
4840 Nørre Alslev
Opført 1845. Ladebygning og sidefløj, den tidligere hovedbygning, er opført omkring 1767
Kan ses fra vej og omgivende skov
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund
550 ha
1010 ha 
 - ager 670 
 - skov 340 
landbrugsdrift/skovbrug - boligudlejning - jagt/jagtudlejning
-
Kim Brockenhuus-Schack
Stilling, s. 467, SGS 2011
Jesper Munk Andersen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk