Ejerhistorie

Vibygaard tilhørte fra 1300-tallet til midten af 1600-tallet den sjællandske adelslægt Sparre. Morten Truelsen Sparre var i besiddelse af gården i begyndelsen af 1300-tallet. Vibygaard blev derefter overtaget af sønnen Peder Mortensen Sparre. I 1397 sad barnebarnet Peder Mortensen Sparre som gårdens ejer indtil sin død i 1429. Vibygaard blev arvet af datteren Sophie Pedersdatter Sparre. Hun bragte Vibygaard ind i sit ægteskab med Jens Thorbernsen Sparre.

Jens Thorbernsen Sparre var én af rigets stormænd, der blev udnævnt som rigskansler 1443 og senere også slået til ridder. Efter Jens Thorbernsen Sparres død i 1471 blev sønnen, Jep Jensen Sparre, Vibygaards ejer, og fulgte siden i sin fars fodspor og blev rigskansler. Jep Jensen Sparre døde i 1472,og gården gik i arv til sønnen Torben Jepsen Sparre. 

Gennem 1500-tallet forblev Vibygaard i slægten Sparre's besiddelse, men de nærmere ejerforhold lader sig ikke udrede. Sandsynligvis har gården, som mange andre herregårde, i perioder været delt mellem flere arvinger. I slutningen af 1500-tallet var gården ejet af Emmike Emikkesen Sparre, hvis våben er indgraveret i en stol i Viby kirke med årstallet 1586.

Senere gik gården i arv til sønnen Claus Emmiksen Sparre. I denne periode led gården af økonomiske problemer, der til dels kan skyldes de dårlige konjunkturer for landbruget i begyndelsen af 1600-tallet. Claus Sparre var derfor nødsaget til at sælge Vibygaard og sætte et punktum for slægten Sparres 300-årige ejerskab på Vibygaard. 

I 1620 købte Sivert Beck gården. Han døde dog få år efter i 1623. Sønnen Steen Sivertsen Beck arvede Vibygaard sammen med gårdene Førslev og Taagerød. Gennem sit ægteskab med Ida Lindenov kom han desuden i besiddelse af Hejselt og Vraa. Som én af tidens store godsejere, indtog Steen Beck en betydelig position i samfundet. Steen Beck stod i et tæt forhold til Christian IV (1577 - 1648), indtil begges død i 1648. Hans enke Ide Lindenov solgte i 1650 Vibygaard til Ove Gjedde.

Ove Gjedde var rigsadmiral og har skrevet sig ind i Danmarks historie som manden, der fik erhvervet Trankebar til det danske kongerige.

I 1665 købte Otte Krag gården. Han døde allerede året efter, og datteren Sofie Amalie Krag arvede gården. Sofie Amalie bragte gården videre til sin mand Christoffer Ulfeldt, som forblev Vibygaards ejer til sin død i 1670. Efter hans død giftede Sofie Amalie sig med Otto Rantzau. I 1681 overdrog Otto Rantzau gården til Christian Nold.

Christian Nold havde været rektor på Københavns universitet, men var kommet i unåde hos den danske rigskansler Peder Griffenfeld. I 1682 blev han dog genindsat som rektor og kunne samme år fejre bryllup med den rige Marie Elligers, der var enke efter hofjuveler Paul Kurtz. Christian Nold døde året efter, og Marie Elligers sad som gårdens ejer til sin død i 1695. Hendes søn, Christian Nold, overtog Vibygaard.

Frederik IV (1671 -1730) ejede en overgang Vibygaard, men byttede den i 1719 mod herregårdene Tryggevælde og Alslevgaard, hvorved Peder Benzon blev gårdens ejer. Efter hans død i 1735 blev gården sat på tvangsauktion og solgt til Thomas Johansen Neergaard. I 1742 døde Thomas Neegaard, og enken Barbara Holgersdatter Olivarius sad som gårdens ejer, indtil hun giftede sig med Johan Christopher von Westen i 1652.

I 1657 solgte Johan Christopher von Westen Vibygaard til Adam Christian von Holstein. Året efter skiftede gården atter ejer. Peder Mikkelsen Qvistgaard købte Vibygaard og beholdt den til sin død i 1775, selvom gården ved købet var i dårlig stand. Sønnen Jørgen Pedersen Qvistgaard blev Vibygaards næste ejer. Han overdrog i 1805 gården til sønnen Peder Qvistgaard, der dog på grund af sin dårlige økonomi måtte sætte gården på tvangsauktion i 1827.

Vibygaard blev købt af Claus Henrik Munk Sandholt. I sin tid som ejer fik Claus Sandholt rettet op på gårdens økonomi ved at foretage en række forandringer i driften, herunder mergling og afvanding samt nyt sædskifte. Hovedgårdens jorder blev som på mange andre sjællandske godser endnu drevet ved brug af hoveri. Hoveri var det arbejde, som bønderne skulle yde som afgift for retten til en fæstegård.

I 1852 købte Josias Daniel Hansen Schmidt Vibygaard og opførte gårdens nuværende hovedbygning i italiensk palæ-stil. Sønnen Josias Daniel Christian Schmidt overtog gården efter farens død i 1872. Josias Daniel Christian Schmidt solgte gården til Ernst Voss i 1883. Ernst Voss døde i 1915, og enken Marie Voss beholdt gården i en årrække, men solgte i 1929 Vibygaard til Vilhelm Pedersen. I sin korte tid som ejer af gården solgte Vilhelm Pedersen skoven fra, og 1931 solgte han hovedparcellen med et stort jordtilliggende.

I 1970'erne skiltes avlsgården og jorderne fra hovedbygningen. I 1986 indrettedes 'Familiecentret Vibygård', som tilbyder terapeutiske forløb til børn og familier.

Avslgårdens jorder er i 1997 omdannet til familie-aktieselskabet Vibygaard Gods A/S, som ejes af familien Jørgensen. Gården drives økologisk, og er medejer af maskinstationen Dansk Landbrugs Management A/S sammen med herregårdene Ledreborg og Vallø Stift.

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Vibygaard

Vibygård
Vibygårdsvej 33
4130 Viby Sj.
Hovedbygningen er opført 1857
Ingen oplysninger
Sjælland - Roskilde
-

-
Familiecenter Vibygård
Iver Hecht, Aase Glad
SGS 2011, Roussell, bd. 4, s. 28
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk