Mejlgaard
Gården ligger på den nordlige del af Djursland, hvor naturen er langt barskere end det bakkede og frodige Syddjurs.
Mejlgaard kendes tilbage til middelalderen, og endnu er et gammelt voldsted bevaret.
Det middelalderlige Mejlgaard lå syd for den nuværende hovedbygning.
Meilgaard ligger på en banke midt i en naturlig dam.
Hovedbygningen fik sit nuværende udseende ved en ombygning i 1800-tallet, men kernen stammer fra 1500-tallet.
Mejlgaard er i dag et trefløjet anlæg med kamtakkede gavle og røde tegltage.
Ejerhistorie
Mejlgaard blev omtalt i 1345, hvor gården på et skifte efter Niels Griis overgik til Vogn Pedersen. Inden 1386 købte Peder Markvardsen - der var Niels Griis' svigersøn - imidlertid gården, og hans efterkommere ejede Mejlgaard frem til 1560.
I 1560 døde Niels Markvardsen Skjernov uden direkte arvinger, og han efterlod derfor gården til sin nevø, Axel Juul. Axel Juul var en af de førende jyske godsejere på dette tidspunkt. Han havde i 1542 giftet sig ind i den magtfulde adelsslægt Lunge, og hans svigerfar, Ove Lunge, der havde spillet en betydningsfuld rolle under Grevens Fejde, hvor han støttede valget af Christian III (1503-1559), var en velhavende og indflydelsesrig person.
Axel Juul, hvis hovedsæde var den himmerlandske gård Willestrup, blev i 1551 udnævnt til landsdommer i Nørrejylland og lensmand på Asmild Kloster. Hans søn - Absalon Juul - overtog efter farens død i 1577 Mejlgaard, men døde i 1589 uden hverken hustru eller børn. Det var derfor hans ældste bror, og senere dennes søn, Frands Juul, der arvede Mejlgaard.
Frands Juul solgte i 1613 Mejlgaard til sin svoger, Jørgen Kaas, fra Geelskov. Mejlgaard blev en af Kaas vigtigste gårde, og han opgav derfor embedet som lensmand på Københavns Slot til fordel for posten som lensmand i Aarhus Stift for at kunne være nærmere på godset.
Omkring 1640 arvede Kaas' nevøer, Christoffer og Steen Bille, Mejlgaard, hvilket blev startskuddet til en omtumlet tid med mange ejerskifter.
I 1663 købte den velhavende Erik Høg Banner Mejlgaard. Gården indgik dog ikke i slægtens hovedbesiddelse Bjørnholm og det baroni, der i 1681 blev oprettet her. I stedet for blev Mejlgaard overdraget til Erik Banners svigerdatter, Helle Trolle, som enkesæde. Helle Trolle giftede sig i 1689 med Palle Krag fra herregården Katholm, og ægteparret solgte i 1694 Mejlgaard til Adam von Pentz.
Ved von Pentz overtagelse omfattede Mejlgaard 51 tdr. htk. ager og eng foruden 11 tdr. htk. En gennemsnitlig herregård var på dette tidspunkt 42 tdr. hartkorn svarende til 7-8 bondegårde. Mejlgaard var således en relativt stor herregård, og dertil kom, at fæstegodset også var vokset betragteligt og i alt omfattede 314 tdr. htk.
Adam von Pentz evnede imidlertid ikke at styre godset igennem de dårlige konjunkturer i slutningen af 1600-tallet, og 1693 solgte han Mejlgaard til sin svoger, Henrik Bille. Han døde allerede i 1708, og hans enke fik tilladelse til at nedlægge landsbyen Skærbæk og lægge jorden under hovedgårdstaksten. Denne udvidelse af hovedgårdsjorden var dog ikke tilstrækkelig til, at hendes arvinger ønskede at beholde Mejlgaard, og i 1720 solgte de derfor gården til Poul Rosenørn.
Rosenørns søn døde i 1747, blot 10 år efter han havde arvet gården, og enken giftede sig i 1752 med Otto Christopher von der Osten. Von der Osten forstod at udnytte, at vilkårene for landbruget forbedrede sig mod slutningen af 1700-tallet, og han øgede jordtilliggendet og oprettede et såkaldt hollænderi på gården.
I 1769 solgte von der Osten imidlertid Mejlgaard, og der fulgte en periode med hyppige ejerskifter, inden gården i 1804 blev købt af Adam Christoffer Knuth til Lilliendal. Knuth solgte dog gården allerede i 1810, og i 1823 overtog staten Mejlgaard, idet den nye ejer Lars Lassen i de hårde år efter statsbankerotten i 1813 mistede hele sin formue.
I 1839 solgte staten Mejlgaard til konsul H.P. Hansen fra Aalborg, og atter fulgte der en periode med hyppige ejerskifter, på trods af at landbruget havde gunstige vilkår i perioden. I 1868 blev Mejlgaard imidlertid købt af Christian Frederik Theophilus Alexander Juel-Brockdorff, der var en yngre søn af ejeren af Valdemar Slot. Han var ugift og testamenterede derfor Mejlgaard til sin nevø, Niels Joachim Christian Gregers Iuel.
Iuel gennemførte efter sin overtagelse af gården en række reformer af driften. Med bistand fra Hedeselskabet blev mosejord omdannet til eng og ager, hvilket gjorde det muligt at udvide besætningen betragteligt. Iuel var desuden aktiv i lokal- og senere landspolitik, hvor han i en periode sad i Folketinget, ligesom han var præsident i Landhusholdningsselskabet og medlem af Hedeselskabets bestyrelse. Med sit store engagement repræsenterer Iuel indbegrebet af periodens moderne fremsynede godsejer, der aktivt tog del i såvel gårdens drift som samfundets styrelse.
Michael F. Iuel, der er en direkte efterkommer af Niels Joachim Christian Gregers Iuel, ejede i 2021 Mejlgaard.
Hovedbygning
I 1573 stod Axel Juuls trelængede hovedbygning færdig. Hovedfløjen, der ligger mod syd, er karakteriseret af et markant porttårn med kobberspir, der giver adgang til borggården. Relieffet over porten, der afbilleder Axel Juel og hans hustru Kirsten Lunge, er i dag de eneste iøjnefaldende spor fra Juuls bygning. På begge sider af porttårnet er der placeret kamtakkede kviste.
Juel-Brockdorff opførte umiddelbart efter sin overtagelse et ottekantet trappetårn i det sydvestlige hjørne af borggården, ligesom han gennemførte en omfattende renovering af bygningens indre og bl.a. indrettede en ny riddersal i østfløjen.
Sit nuværende udseende fik hovedbygningen i forbindelse med Niels Joachim Christian Gregers Iuels ombygning mellem 1888-1891.
Arkitekten August H. Klein tilføjede en etage på alle tre fløje, der derved fik to etager. Det var også i forbindelse med denne ombygning, at gavlene fik kamtakker, og porttårnet blev udstyret med sit markante spir.
Mejlgaards hovedbygning gennemgik efter en brand en total renovering mellem 2003-2008 og er i dag opdelt i fem lejligheder.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den tidligere avlsgård blev opført i bindingsværk i slutningen af 1500-tallet. Anlægget brændte af to omgange i henholdsvis 1909 og 1929, men dele af det nuværende avlsanlæg er opført samme sted, og giver en ide om det tidligere udtryk og den helhed avlsgård og hovedbygning indgik i.
Den avlsgård, der blev opført af arkitekt Viggo A. Dahl efter brandene i begyndelsen af 1900-tallet bestod af tre længer, der åbnede sig mod hovedbygningen. Den østlige længe er senere fjernet, men den vestlige og sydlige længe giver et indtryk af det tidligere anlægs format.
Anlægget er blevet løbende udvidet i løbet af det 20. århundrede. Disse senere tilføjelser er flyttet væk fra hovedbygningen og den tidligere avlsgård ligger øst herfor.
I 1972 blev der syd for anlægget opført en ny hovedbygning til avlsgården.
På Mejlgaard er der endnu bevaret en række af de tidligere funktionærboliger, bl.a. kuskehuset, skovriderbolig og gartnerbolig. Disse boliger lejes i dag ud.
Fredningsstatus 2021: Hverken avlsgård eller øvrige bygninger er fredede.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Schmidt, C.M.: To jyske Herregårde. Samlinger til jysk Historie og Topografi. I-X, 1866-85. 4. Rk, VI.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Meilgaard Gods
Region og kommune
Midtjylland - Norddjurs
Offentlig adgang
Offentlig adgang til park
Ejer
Michael F. Iuel
Herregårdens størrelse
435 ha
Godsets størrelse
2068 ha
Detaljeret størrelse
Godset: se bemærkninger ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Under Meilgaard Gods hører sædegårdene Meilgaard (435 ha) og Østergaard Hovedgaard (69 ha), avlsgården Birkelund (92 ha) samt skov (1382 ha) og øvrig tilligende (90 ha)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Nørre - Glæsborg
Ejer
Niels Joachim Christian Gregers Juel, hofjægerm.
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
250000 (kr)
Ejendomsskyld skov
240000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 160 køer, 65 kalve, 4 tyre, 26 heste, 4 føl, 100 får, 2 trækstude.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 11 karl(e), 8 pige(r), 18 daglejer(e), 5 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Mejlgård hørte samlet: 24 tdr. htk. bøndergods, 2025 tdr.l. skov (12.6 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 573800 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Nørre - Glæsborg
Ejer
Pro. Chr.Fredr. Olsen
Herregårdens størrelse
44.74 htk
Skovskyld
11.94 htk
Mølleskyld
8.50 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
215.40 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
34.77 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommen er også den bortforpagtede afbyggergård Birkelund på 6-2-2-2,75.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Nørre - Glæsborg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
51.46 htk
Skovskyld
11.07 htk
Mølleskyld
8.50 htk
Tiende
83.03 htk
Fæstegods
357.84 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 335