Aggersborggaard

Ejerhistorie

Vikingeborgen Aggersborg blev bygget af Harald Blåtand i slutningen af vikingetiden, ca. år 980. Aggersborg er klart den største af de berømte ringborge fra vikingetiden. Vikingeborgen fik sin placering ud mod Limfjorden på grund af det gode udsyn og muligheden for at fungere som kontrolpost af søfarten. I 1086 blev kongsgården Aggersborg plyndret af vendelboernes bondehær, som gjorde oprør mod kongen, der dog var flygtet til en nærliggende bispegård.

Aggersborg fortsatte gennem middelalderen som kongsgård. Erik Klipping (1249-86) gæstede den i 1272, og et halvt århundrede senere optræder Aggersborg i Valdemar Atterdags (1320-75) jordebog, der opregnede Kronens gods. Oprørske tendenser prægede ligeledes landet under Valdemar Atterdag, hvilket kongen fik at mærke, da jyske stormænd nedbrændte Aggersborg. Herefter forpligtede ridderen Niels Eriksen Gyldenstierne sig til at genopbygge Aggersborgs bygninger, barfreden, tårne, grave og broer, som de stod opført inden branden. Endnu en brand ramte Aggersborg i 1441 under bøndernes oprør mod Christoffer af Bayern (1416-1448), der to år senere blev kronet som Christoffer III.

Allerede i midten af 1100-tallet var udsejlingen gennem Limfjorden sandet til, hvorefter Aggersborg havde mistet en del af sin strategiske betydning. Efter afbrændingen i 1441 blev Aggersborggaard formentlig aldrig genopbygget som kongsborg, men kaldtes herefter Kongensgaard og fortsatte som et kongeligt len, hvortil bl.a. var knyttet rettighederne til færgeoverfarten over Aggersund.

Kronen solgte i 1579 Kongensgaard til Vibeke Podebusk, der var enke efter rigsråd Evert Bild. I årene herefter erhvervede hun flere gårde i Aggersborg by, hvormed hun samlet kunne oprette en ny herregård ved navn Aggersborggaard inden sin død i 1596.

Aggersborggaard skiftede herefter hænder inden for slægten frem til Marie Høg, der pga. økonomiske årsager måtte afhænde gården til Hans Mogensen Arenfeldt i 1686.To år senere - under Christian V's matrikel af 1688, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag,  blev Aggersborggaards værdi sat til 34,63 tønder hartkorn. En gennemsnitlig herregård var på denne tid 42 tønder hartkorn, og Aggersborggaard var dermed blandt landets mindre gårde.

Efter Arenfeldts død i 1689 overgik Aggersborggaard til enken Helle Urnes datter af første ægteskab, Margrethe Rantzau, der havde giftet sig med den rige og velansete Peder Benzon, der ejede en lang række danske herregårde. Benzons søn, Hans Benzon, solgte i 1718 Aggersborggaard til Mads Speitzer, hvormed gården for første gang kom i borgerlig besiddelse.

I 1767 oprettede sønnen Christen Madsen Speitzer og dennes hustru, Anne Margrethe Lund, stamhuset Aggersborggaard. Stamhusets oprettelse havde dog ikke opnået kongelig konfirmation, og da parrets søn, Mads Speitzer, ville overtaget stamhuset efter sine forældres død, protesterede de øvrige arvinger. Stamhuset blev derfor opløst i 1779, hvorefter Mads Speitzer i stedet måtte udkøbe sine søskende. Speitzers kundskaber som landmand var tvivlsomme, og i 1803 solgte han Aggersborggaard til Jakob Kjellerup, der allerede i 1808 videresolgte til Hans Jakob Lindahl.

Lindahl var kendt som en af tidens "godsslagtere", der opkøbte godser for at udstykke jorden og sælge den til højstbydende. Efter at have frasolgt godsets fæstegårde og udstykket en del af hovedgårdens jorderafhændede Lindahl i 1811 et amputeret Aggersborggaard til Sten Kjærulf.

I 1853 købte Jakob Nørgaard Aggersborggaard, som forblev i slægten Nørgaards eje i mere end 100 år herefter.

I 2013 er Aggersborggaard samlet i selskabet Aggersborggaard A/S, der er ejet af Frederik Reventlow Grinling.