Eget
Eget var i Orne-slægtens ejerskab i næsten 400 år.
Eget hørte til blandt de mindste herregårde i Vendsyssel.
Ejerhistorie
Herregården var i middelalderen ejet af adelsslægten Orne. Eget blev første gang omtalt i kilder fra 1478. På det tidspunkt blev gården ejet af Mads Svendsen Orne. Ifølge Orne havde han arvet Eget fra sine forældre, og slægten havde allerede på hans tid ejet ejendommen i mere end hundrede år.
Eget forblev i slægtens eje i endnu 200 år - helt frem til 1689, hvor Vil Orne solgte Eget til Laurids Nielsen Dall, der var præst i Vrå.
Præsten solgte få år efter gården videre. I slutningen af 1600-tallet og i den første halvdel af 1700-tallet var vilkårene for landbruget meget dårlige. Dette var problematisk for godsejerne, da landbrug jo var deres levebrød, og for Eget betød det, at den lille herregård blev handlet mange gange i løbet af 1700-tallet.
I 1823 blev gården købt af Arent Hassel Rasmussen, der var en af de mange såkaldte godsslagtere, der havde tjent formuer i tiden op til statsbankerotten i 1813. Godsslagterne opkøbte herregårde, hvorefter de frasolgte fæstegåderne til selveje og udstykkede jorden, så de kunne sælge de enkelte jordlodder til højestbydende.
Hassel Rasmussen forsøgte også at udstykke og frasælge Egets jordtilliggende. Men skønt konjunkturerne så småt begyndte at forbedre sig omkring 1830, led landbruget stadig under statsbankerotten og landbrugskrisen. Hassel Rasmussen kunne derfor ikke gentage forretningssuccesen fra de tidligere år, og Eget kom på tvangsauktion i 1830.
I løbet af det 20. århundrede blev Eget handlet mange gange. I 1920-1921 blev gården reduceret til ca. 30 ha, da gårdens øvrige jord udstykkedes til husmandsbrug og frasolgtes.
I 2021 er gården ejet af Frederik Nielsen.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Egets nuværende hovedbygning blev opført omkring midten af 1800-tallet. Hovedbygningen er et enkeltfløjet anlæg, og det rummer formentlig ældre dele, da hovedbygningens vestgavl udgøres af en meget tyk kampestensmur.
Hovedbygningen er pudset og belagt med skifertag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Egets avlsbygninger ligger syd for hovedbygningen, og de to bygningsanlæg er adskilt af den mindre vej, "Egetsvej".
Avlsanlægget består af tre længer opført i 1920'erne. I forlængelse af østlængens nordgavl er der opført endnu en avlslænge, der ligger parallelt med, men forskudt i forhold til den sydlige længe
Fredningsstatus 2021: Avlsanlægget er ikke fredet.
Kulturmiljø
Egets herregårdshave er anlagt på hovedbygningens nordside, her findes der rester af ældre træbeplantning. Haven er endvidere omkranset af træer på vest- og nordsiden.
På ejendommen findes der en gammel gårdklokke, som et tilstødende træ med tiden er vokset ind i og omkring, så gårdklokken nu er en del af træet.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Skjærum
Ejer
Frederik Nielsen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
64000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 40 kalve, 4 tyre, 14 heste, 12 føl, 7 får. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 2 elev(er), 4 karl(e), 3 pige(r), 2 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Skjærum
Ejer
Gårdejer Peder Andr. Qvistgaard
Herregårdens størrelse
14.27 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.27 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Skjærum
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
18.37 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.27 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
19.64 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 346
