Aas
Aas ligger fem km syd for Tårs.
Aas har været en hovedgård siden middelalderen.
Aas' nuværende hovedbygning er opført i midten af 1700-tallet
ADRESSE
Aas
Åsmarkvej 41
9830 Tårs
Ejerhistorie
Den tidligst kendte ejer af Aas var Aase Eskildsdatter, der ejede gården omkring 1400. Aase Eskildsdatter var enke efter Niels Bratze og gården har formodentligt tilhørt ham.
I 1543 blev Aas ejet af Johanne Stygge. Ved hendes død arvede hendes mand, Erik Kaas, der var lensmand på Børglum, Aas. Erik Kaas' søn, Mogens Kaas, der var blevet født i et tidligere ægteskab, solgte i begyndelsen af 1600-tallet Aas til Claus Buchwaldt.
Op gennem 1600- og 1700-tallet skiftede Aas ofte ejer. I 1796 kom gården på auktion og Aas blev solgt til rigsgreve Peter Christian Fædder, der også ejede den nærliggende herregård Baggesvogn.
Kronen søgte i slutningen af 1700-tallet af fremme antallet af selvejerbønder, dvs. bønder, der ejede deres egen gård. I 1769 fik godsejerne derfor mulighed for at bevare skattefriheden for hovedgårdsjorden, selv om de solgte fæstegårdene til bønderne. Peter Christian Fædder frasolgte som mange andre godsejere i Nord- og Vestjylland i perioden en stor del af fæstegårdene.
I maj 1799 var gårdens jordtilliggende så kraftigt reduceret, at Aas ikke længere kunne karakteriseres som en komplet hovedgård, dvs. at der - inden for en radius af 15 km - hørte mindre end 200 tdr. htk. fæstegods til gården.
I 1800 solgte Fædder hovedparcellen og i de følgende år skiftede Aas jævnligt ejer. Som følge af den landbrugskrise, der ramte Danmark i begyndelsen af 1800-tallet, endte Aas i 1827 på tvangsauktion. På auktionen blev Aas købt af Jens Jensen, hvis slægt ejede gården i fire generationer, inden hans oldebarn Christian Jensen-Aas i 1914 solgte gården til Hjørring Amts Udstykningsforening.
Hjørring Amts Udstykningsforening var en af de mange udstykningsforeninger, der blev etableret efter 1906, hvor en lov gjorde det muligt for disse foreninger at opkøbe ejendomme til udstykning af husmandsbrug. Målet var at sikre, at priserne på de udstykkede brug var rimelige og dermed give de nye ejere bedre forudsætninger for at klare sig. Foreningerne udstykkede en lang række godser - herunder altså også Aas. Foreningen udstykkede 20 mindre landbrug med mellem 5 ½ og 12 hektar jord af Aas' jorde og solgte derefter hovedparcellen videre.
I løbet af det 20. århundrede havde Aas en lang række skiftende ejere.
Ejerrække
- (1400) Aase Eskildsdatter Falk
- (1543) Johanne Stygge Enevoldsdatter, gift Kaas
- (1567-1599) Erik Mogensen Kaas
- (1599-1615) Mogens Eriksen Kaas
- (-1624) Claus v. Buchwald
- (1624-1632) Heinrich Hansen v. Buchwald
- (1632) Henrik Holst
- (1632) Otto Pogwisch
- (1633-1648) Knud Rodsteen
- (1648-1680) Else Jacobsdatter Vind, gift Rodsteen
- (1662- ) Frederik Rodsteen
- (1662-) Markor Rodsteen
- ( -) Ide Rodsteen, gift Budde
- ( -) Else Cathrine Rodsteen, gift Bille
- (1737-1751) Christine Birgitte Bille, gift med Schack Vietinghof Holck
- (1751-1771) Christoffer Jerboe
- (1771-1796) Ingeborg Bandt, gift Jerboe
- (1796-1800)Peter Christian de Fædder
- (1800 -1801)Rasmus Udbye
- (1801-1804)Fr. Chr. Udbye
- (1804)Christen Fabricius
- (1804)Cathrine Velleja Hygom, gift Fabricius
- (1804-1813) Chr. Lassen
- (1813-1814) Thyge Thygesen
- (1813-1814)Jens M. Winchel
- (1814-1816)Anders Hovalt
- (1816-1826)Thyge Thygesen
- (1826-1827)Peder Andersen Støvring
- (1827-1834)Jens Jensen
- (1834-1869)Jens Severin Jensen
- (1869- ) Jens Jørgen Jensen
- ( -1901) Julie Jantzen, gift Jensen
- (1901-1914)Chr. Jensen-Aas
- (1914 -)Hjørring Amts udstykningsforening
- (-1959)Niels Sloth
- (1959 - )T. B. Moltenn
- (1991- )Finn Moltsen
Hovedbygning
Hovedbygningen, der blev opført i 1753, var oprindeligt et trefløjet anlæg. Efter udstykningen af hovedparcellen i 1914 blev de to sidefløje revet ned og kun den midterste fløj står i dag tilbage.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsanlægget er et asymmetrisk trefløjet anlæg, hvis sidefløje åbner sig væk fra hovedbygningen. Anlægget er brændt flere gange, senest efter udstykningen i 1914. En del af det nuværende anlæg kan dateres tilbage til det byggeri, der fandt sted efter udstykningen i 1914. Hovedparten af bygningerne er imidlertid opført i sidste halvdel af det 20. århundrede,
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Oplysninger mangler.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Aas
Region og kommune
Nordjylland - Hjørring
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Finn Moltsen
Hovedgård
0.00 ha
Godsets størrelse
0.00 ha
Godsets størrelse
0.00 ha
Andet
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Forbindelser
Ingen oplysninger
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
SGS 2011, FBB
Amt, herred og sogn
Hjørring - Børglum - Tårs
Ejer
Chr. Jensen-Aas
Hovedgård
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Andet
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
140000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 110 køer, 40 kalve, 5 tyre, 18 heste, 4 får. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 9 karl(e), 6 pige(r), 8 daglejer(e).
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Børglum - Tårs
Ejer
Gårdejer Jens Sev. Jensen
Hovedgård
15.90 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.46 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Børglum - Tårs
Ejer
Ingen oplysninger
Hovedgård
14.48 htk
Skovskyld
0.64 htk
Mølleskyld
1.06 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
230.40 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 319
