Aunsbjerg
Aunsbjerg kendes tilbage til middelalderen.
Digteren Steen Steensen Blicher måtte med egne ord "lade sig indespærre" på Aunsbjerg, som hans grandonkel ejede.
Novellen 'Skytten på Aunsbjerg' er inspireret af Blichers ophold på herregården.
Aunsbjergs hovedbygning og avlsgård ligger på et stort middelalderligt voldsted, hvor omgivende grave delvist er bevarede og vandfyldte.
Hovedbygningens vestfløj er rejst på kælderen af Mogens Gøyes hus og opført ved genanvendelse af materialer fra den gamle bygning.
Ejerhistorie
I de tidligste kilder til Aunsbjergs ejerhistorie nævnes Niels Eriksen Løvenbalk, hvis efterkommere ejede gården i mere end 150 år. Slægten stammede efter sigende fra Christoffer II (1276-1332) og en jomfru fra slægten Lunge. En historie der understøttes af, at slægtens våben afbilleder blå løver, magen til dem som optrådte på det kongelige våbenskjold.
Eriksen og hustruen, Sophie Johansdatter Rantzau, fik kun ét barn, Jens Nielsen, som senere arvede gården. Jens Nielsen var en fornem mand, der blev både ridder og rigsråd samt landsdommer i Nørrejylland. Mest berømt blev han dog for drabet på adelsmanden Jens Jensen (Brock) fra Clausholm. Nielsen efterlod sig en stor børneflok, hvoraf en af sønnerne blev stamfader til Løvenbalk'erne på Tjele, mens en anden søn, Erik Jensen, arvede Aunsbjerg. Erik Jensens sønner, Peder og Erik Eriksen, arvede Aunsbjerg efter deres far.
Erik Eriksen, som efter brorens død omkring 1500 blev eneejer, måtte pantsætte store dele af godset til Niels Clementsen, og hans fem børn fortsatte dette mønster. Pantsætningerne blev efterhånden til skøder, og 2/3 af Aunsbjerg med tilhørende gods blev overdraget til panthaverne af hans søn, Gert, og døtrene, Sophie og Pernille. Den sidste tredjedel købte Predbjørn Podebusk af to andre døtre.
Den nye ejer, Niels Clementsen, formåede trods sin beskedne afstamning at få et rigsrådsembede. Kong Hans (1455-1513) betroede ham flere vigtige len og indsatte ham som landsdommer i Nørrejylland, ligesom han altså blev udnævnt til rigsråd. Christian II (1481-1559) overdrog ham Aalborghus len. Efter sin død i 1518 blev alt hans gods inddraget af Kronen, hans 2/3 af Aunsbjerg blev gjort til kongeligt len, og Kronens bønder fra Lysgård herred blev lagt under Aunsbjerg.
Clementsen efterlod sig en del børn, bl.a. den uægte søn Rasmus Clementsen. Trods flere begunstigelser fra Christian II, var Rasmus Clementsen blandt de første, der svigtede kongen i 1523, inden kongen måtte afstå tronen og flygte i eksil. For dette blev Clementsen og hans søskende belønnet med stort set alt det gods, som var blevet frataget deres far. Han sikrede sig med manøvren retten til Aunsbjerg henover hovedet på sine ægtefødte halvsøskende.
Rasmus Clementsens hustru var datter af Mogens Kaas, som havde gjort sig berygtet ved at opgravet liget af Christian II og hænge det i en galge. Clementsens hustru døde i 1529, hvorefter rigshofmesteren Mogens Gøye købte sig ind i gården. I 1536 blev han eneejer efter at have købt Predbjørn Podebusk ud. Efter Gøyes død i 1544 overtog sønnen, Christoffer Gøye, Aunsbjerg.
Christoffer Gøyes liv på Aunsbjerg kendes gennem hans brevkorrespondance med hustruen, Birgitte Bølle. Da Gøye overtog Aunsbjerg, hørte ikke mindre end to vandmøller, en del huse og 53 bøndergårde til gården. Et tal Gøye dog øgede betragteligt. På Gøyes tid var der på gården et betydeligt mejeri, ligesom gården var kendt for produktionen af god uld. Kalkuner, der var en stor sjældenhed, blev ligeledes opdrættet på gården.
Gøye efterlod sig ingen arvinger, og det var derfor søsteren Helvig Gøye, der overtog Aunsbjerg. Hendes barnebarn, Peder Marsvin, kom efterfølgende i besiddelse af Aunsbjerg og Hollufgaard - en prægtig herregård ved Odense - som hans fader kort forinden havde opført. Han deltog i Kalmarkrigen mod Sverige i 1611-13 og døde ganske ung i 1614. Sønnen, Jørgen Marsvin, blev ligeledes vidne til en række krige, der forarmede Danmark og ikke mindst ham selv i en sådan grad, at han af fattigdom måtte søge nådsensbrød, dvs. økonomisk bistand, på Abildgaard. Forinden havde han fået foreviget sit navn i Sjørslev kirke, hvor Marsvins våben er at finde på kirkens alterkalk og døre, og i 1654 havde han oprettet en mindre hovedgård ved navn Marsvinslund.
Efter en række ejerskifter endte Aunsbjerg i Otto Rantzaus hænder i 1710 efter, at han havde ægtet Sophie Amalie Ottesdatter Krag. Nogle år forinden var alle jordejendomme i 1688 blevet opgjort for at fastsætte et skattegrundlag. Aunsbjergs værdi blev i denne forbindelse sat til over 74 tdr. hartkorn, og mere end 50 gårde samt et stort antal huse lå under herregårdens gods. Efter Otto Rantzau død solgte hans søn gården til Steen Jørgensen.
Jørgensen boede på Aunsbjerg sammen med en stor børneflok. To år inden sin død i 1754 havde han overdraget Aunsbjerg - som med tiender og gods udgjorde 439 tdr. hartkorn og dermed var vokset betydeligt siden opgørelsen i 1688 - til sin søn, Steen Steensen. I 1760 blev Steensen adlet under navnet "de Steensen". Han var en betydelig mand, først indrangeret som kancelliråd og senere som etatsråd. Steen de Steensen ægtede Mette Elisabeth Schinkel og blev herigennem grandonkel til forfatteren Steen Steensen Blicher, som var opkaldt efter Steen de Steensen.
De Steensen gennemførte en række reformer, bl.a. plantede han tjørn for at undgå græssende kreaturer og give læ til sine marker, og han forbedrede engene ved at oprense bække og udgrave moser. Endvidere anlagde han veje gennem sine marker og plantede tysk og engelsk humle ved gården. Sidst, men ikke mindst, anlagde han en smuk have ved Aunsbjerg.
På sine ældre dage solgte de Steensen Aunsbjerg. Inden da havde han dog nået at sætte et betydeligt præg på sognets kirke; han skænkede den en kandelaber af bronze med våbenskjold og indskrift og et samlet alterbord og -tavle inspireret af den franske enevældige konge Ludvig XVI's byggestil. Et epitafium i fyr malet som marmor er efter 1754 opsat til ære for Steen Steensen, hans to hustruer og ni børn. Nordvest for kirken findes en gravhøj for familien Steensen, hvori personerne nævnt på epitafiet ligger begravet. Oprindeligt var de dog begravet under kirkens kor, hvilket vidner om Steensens betydning i kirken og sognet.
Hans Ammitzbøll og Erik Christian Müller købte Aunsbjerg i 1793 og fremmede godsets udskiftning, hvorved bøndernes jordfællesskab blev ophævet, og individuelle gårde oprettet. De sørgede endvidere for, at jordløse huse fik tildelt jord, og at et passende antal gårde blev flyttet ud fra landsbyerne. Senere solgte de gård, tiender og gods til et konsortium, der efterfølgende påbegyndte et frasalg af fæstegods. Med "godsslagteren" Hans Jakob Lindahls køb af Aunsbjerg i 1802 accelererede denne udvikling, og hovedgårdsjorden blev kraftigt udstykket.
Efter Lindahls død solgte hustruen Aunsbjerg og efter flere hurtige ejerskifter købte Peter Christoffer de Neergaard Aunsbjerg i 1853. Han var en kompetent landmand, som bl.a. drænede gårdens marker og plantede en granplantage for at værne mod vestenvinden. Enken, Ida de Neergaard, fortsatte arbejdet og drænede og regulerede gårdens marker.
Sønnerne, Harald og Peter Johansen Neergaard, overtog Aunsbjerg, og efterfølgende blev sidstnævnte eneejer. Hans datter, Bodil Vibeke, arvede gården og giftede sig med gårdens driftsleder, J. Preetzmann. I 1943 blev et epitafium for Peter Johansen Neergaard samt hustru ophængt i sognekirken, og på kirkegården findes et indhegnet gravsted for familien Neergaard.
I 2021 er Aunsbjerg ejet af Peter Johansen Neergaards barnebarn, Holger N. Preetzmann.
Hovedbygning
Mogens Gøyes hovedbygning fra 1538 var opført af bindingsværk og anlagt på solide kældermure af munkesten. Bygningen var oprindeligt tre etager høj, men blev reduceret til to etager i begyndelsen af 1800-tallet af H. J. Lindahl. Gøyes hovedbygning indgik som én af tre fløje - eller længer - i et større anlæg.
Det tømmer, der blev til overs i forbindelse med ombygningen af Gøyes bygning, blev anvendt til opførelsen af en ny énetages vestfløj, og de gamle længer blev erstattet af lave sidefløje mod øst, som blev anvendt til bryggers, mælkerum, køkken og borgestue, d.v.s. folkestue. Allerede i 1872 blev disse dog nedbrudt, og forinden var også en gennemgående kvist på vestfløjen blevet fjernet.
Arkitekt Cl. A. Wiinholt og Erik Schiødte foretog en grundig restaurering af hovedbygningen og opsatte en ny gennemgående frontspids i 1897, dog i spinklere tømmer end den øvrige bygning.
Under Peter Johansen Neergaard blev en nordlig gæstefløj i to etager opført i 1917-1918 af arkitekterne Harald Lønberg-Jensen og C. M. Smidt. Denne blev opført i røde munkesten med enkelte kalkede detaljer og tegltag, og den var inspireret af motiver fra den tidlige danske murstensrenæssance. Etagedelingen markeres med en fremspringende overetage med fladbuegesims. Fløjen er bygget vinkelret på Gøyes gamle hovedbygning.
Gæstefløjens værelser og gange er dekoreret af kunstmaleren Johannes Malling. Et lille rundt trappetårn er opført i vinklen mellem det gamle og det nye hus.
Neergaard lod den gamle spisesals bjælker dekorere med Aunsbjergs ejeres våbenskjolde, navne og årstal. I spisesalen findes en kamin med Peder Marsvins og Mette Brahes våben, og gården rummer også jernovne fra Steensens tid.
Fredningsstatus 2021: Mogens Gøyes hovedbygning er fredet.
Andre bygninger
I 1715 lod Otto Rantzau opføre en trelænget avlsgård på Aunsberg. Anlægget blev udvidet i sidste halvdel af 1700-tallet og fungerede frem til 1911, hvor anlægget brændte. Efter endnu en brand i 1925 blev et nyt anlæg opført af arkitekt A.P. Nielsen.
Det nye, uregelmæssige anlæg blev opført sydøst for hovedbygningen i nogen afstand fra denne. Anlægget er løbende blevet ændret og udvidet.
I 1897 blev et fritstående portparti i nygotik opført syd for bygningen.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Aunsbjerg ligger på et voldsted bestående af to holme omgivet af grave, som delvist er vandfyldte. Den nordligste holm har i Løvenbalkernes tid båret gården, og før det har gården formentligt ligget på et voldsted mod vest. Siden den senere middelalder er det dog kun den sydlige holm, der har været benyttet til bebyggelse.
Fra portpartiet fører en ældre lindeallé mod hovedbygningen, som er omkranset af skov mod øst og vest. Aunsbjerg skovdistrikt er sognets største, og består af Vesterskov, Mellemskov, Bakkeskov og Stensborg. Steen Jørgensen påbegyndte anlæggelsen af en stor, smuk have i fransk stil, som sønnen Steen de Steensen færdiggjorde sidst i 1700-tallet.
Litteratur
Neergaard, Peter Johansen: "Blade af Aunsbjergs Historie", i: Aarbog for Lysgaard, Hids m.fl. Herreder. 1926.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Smidt, C.M.: "Aunsbjerg", i: Samlinger til jydsk Historie og Topografi. 4. Række, Bind 6, 1929.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Aunsbjerg
Region og kommune
Midtjylland - Silkeborg
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Holger N. Preetzmann
Herregårdens størrelse
510 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 301 ha, eng 33 ha, skov 150 ha, park/have 7 ha, andet 19 ha, forpagtet 121 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Viborg - Lysgård - Sjørslev
Ejer
Harald og Peter Johansen de Neergaard
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
28.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
244120 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet til et familiemedlem. Besætningen består af: 120 køer, 50 kalve, 4 tyre, 20 heste, 4 føl. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 1 elev(er), 7 karl(e), 3 pige(r), 8 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Lysgård - Sjørslev
Ejer
Pro. Carl Christensen
Herregårdens størrelse
28.78 htk
Skovskyld
2.22 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Lysgård - Sjørslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
66.54 htk
Skovskyld
3.54 htk
Mølleskyld
4.25 htk
Tiende
69.37 htk
Fæstegods
293.85 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 494