Boltinggaard
Boltinggaard blev først omtalt i slutningen af 1500-tallet.
Gården blev tidligere ejet af en af bagmændene i kuppet mod Struense i 1772.
Den første hovedbygning på Boltinggaard var et grundmuret hus opført af Christian Thott omkring 1610.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1854.
Ejerhistorie
Den første kendte ejer af Boltinggaard var lensmanden Peder Thott, der ejede gården i 1589. Som så mange andre adelsmænd i slutningen af 1500-tallet søgte Peder Thott at samle jordtilliggendet omkring sin hovedgård, og han byttede sig til en del fæstegods, som han lagde under Boltinggaard.
Sønnen, Christen Thott, overtog gården i 1604 og fortsatte farens bestræbelser. Han lagde i 1614 fæstegodset fra det nærliggende gods Rynkebygaard under Boltinggaard, men døde blot få år senere i 1617. Hans hustru, Sophie Below, drev gården videre, indtil sønnen Henrik var gammel nok til at overtage den.
Thott og Sophie Below havde også to døtre. Den ene, Birgitte Thott, blev i samtiden opfattet som en af Danmarks mest lærde adelsdamer. Mest kendt er hun for oversættelsen af den berømte romerske tragedieforfatter og filosof Senecas skrifter.
Henrik Thott måtte i 1667 afstå Boltinggaard på grund af gæld, og ad omveje - gennem et par salg og et ægteskab - endte den i 1713 i hænderne på Henrik Bielke Kaas. Kaas havde deltaget som rytter i den spanske Arvefølgekrig (1701-1714) og senere i den Store Nordiske Krig (1700-1721), men blev ved ægteskabet med Anna Vind von der Kuhla godsejer.
Kaas udvidede gården jordtilliggende betragteligt og opkøbte bl.a. den nærliggende herregård Rynkebygård, såvel som Lundsgaard. Sideløbende med denne udvidelse af jordtilliggendet øgede han gårdens besætning, og gården havde i 1766 150 køer, 60 får og 50 svin. Samtidig sørgede han også for de fattige i sognet, da han ved siden af kirken i Ringe opførte Boltinggaard Hospital og oprettede et legat til fordel for Boltinggaard Skole.
Kaas var ved sin død i 1773 barnløs, men ifølge hans testamente skulle gården overgå til søsterens søn, den senere Statsminister Hans Henrik v. Eickstedt. Eickstedt var i sine unge år en dygtig rytter, og han steg hurtigt i graderne inden for militæret. Året inden han overtog Boltinggaard, var han med i sammensværgelsen mod Struensee. Struensee var officielt livlæge for Christian VII (1749-1808), men reelt ledede han landet mellem 1770 og 1772. Som belønning for sin indsats i kuppet blev Eickstedt udnævnt til general, overhofmester for Kronprinsen og Statsminister. Disse titler mistede han pludseligt i 1784, men blev i stedet udnævnt til overkammerherre, hvorefter han tog fast ophold på Boltinggaard.
Eickstedt var en meget human og gavmild godsejer, der gennemførte en række reformer af godsdriften. Blandt erstattede han landgilden, der tidligere var blevet betalt i korn, af en pengeafgift, ligesom han i løbet af 1790'erne udskiftede fæstegodset. Hans begravelse i 1801 stod som et eksempel på den generøse, paternalistiske godsejer, idet han havde sørget for at der blev uddelt store pengesummer til bl.a. fattige i lokalområdet, sårede i Slaget ved Reden - ja, selv de bønder, der bar hans kiste til graven, blev tildelt en lille sum.
Siden Eickstedts tid på Boltinggaard har gården oplevet en omskiftende tilværelse med mange forskellige ejere. Gården var i 2013 ejet af Jens Nielsen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Christian Thott, som overtog gården efter sin far i 1604, lod opføre en grundmuret hovedbygning, der lå omgivet af voldgrave.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1854. Det er et trefløjet anlæg, hvor hovedfløjen omgives af skråtstillede fritstående sidefløje. Hovedfløjen karakteriseres af en gennemgående frontspids.
Det én-etages anlæg har kamtakkede gavle.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Øst for hovedbygningen ligger avlsgården, der består af to parallelle længer, der afgrænser gårdspladsen mod nord og syd. Længerne er samtidige med hovedbygningen.
Bag den sydlige længe ligger en række nyere bygninger opført omkring 2000.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Boltinggaard Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Rundvisninger for grupper efter forudgående aftale
Ejer
Peter-Vilhelm Rosenstand
Herregårdens størrelse
580 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 325 ha, eng 20 ha, skov 210 ha, mose 10 ha, park/have 10 ha, sø 5 ha, bortforpagtet 300 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning, oplevelsesøkonomi og erhvervsudlejning
Forbindelser
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Ringe
Ejer
Hans Lauesen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
175000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 20 kalve, 3 tyre, 12 heste, 2 føl.
Folkehold
3 karl(e), 6 pige(r), 6 daglejer(e).
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Ringe
Ejer
Fideikommisbesidder J.P. Gersdorff
Herregårdens størrelse
34.60 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.75 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
1.41 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
7.45 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Ringe
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
53.08 htk
Skovskyld
4.53 htk
Mølleskyld
1.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 545
