Buderupholm

Ejerhistorie

De første oplysninger om Buderupholm stammer fra 1268, hvor Gro Vind testamenterede gården til sin søster Bodil Vind. Hun måtte dog dele gården med andre ejere: Stuehuset mod vest blev således skænket til Aalborg Fruekloster, og gårdens østlige hus blev givet til Hundslund Kloster.

Derefter fulgte en lang periode, hvor gården ikke blev omtalt i de bevarede kilder. Buderupholm dukkede således først op i skriftlige kilder igen i 1500-tallet, hvor den tilhørte familien Lykke, der købte flere gårde til godset. Det er angiveligt en af ejerne i denne periode, en Christopher Lykke, der var ansvarlig for at flytte gården til dens nuværende placering i ådalen.

Omkring 1614 købte Johan Brockenhuus Buderupholm, og efter hans død i 1619 fulgte en periode, hvor skiftende ejere hyppigt måtte sælge gården på grund af økonomiske problemer: Anne Høg Banner arvede gården efter sin mand og søn, men måtte i 1634 sælge den til sin bror, Mogens Høg Banner, fordi kreditorerne krævede penge. Han var dog en af gårdens mere heldige ejere, for han kunne sælge gården til sin steddatter, Anne Lykke, for en god pris.

En tid gik det bedre økonomisk, men da enken Anna Tecla von Baumgarten overtog Buderupholm i 1677, måtte hun pantsætte gården for at kunne betale sin afdøde mands gæld. Enkens pengeproblem var dog tydeligvis ikke løst: I 1687 lånte hun yderligere 300 rigsdaler, i 1690 fik hun annulleret halvdelen af sin skattegæld, og samtidig blev hun bevilget tre år til at indkøbe nok fæstegods til at gøre gården komplet, og dermed skattefri. Allerede året efter søgte hun dog igen om eftergivelse af flere skatter, fordi hun var 'ganske forarmet'.

I 1692 overtog hendes svigersøn Mikkel Suhr Buderupholm, men med gården fulgte de økonomiske problemer. Mikkel Suhr måtte pantsætte gården, men Buderupholm blev dog først solgt videre efter hans død i 1726. Det var forvalteren Christen Sørensen, der købte gården for 9.000 rigsdaler, men endnu en gang fulgte pengeproblemerne med: Hans kreditorer solgte godset på auktion i 1728 og fik ikke deres tilgodehavende dækket.

Køberen, den nyadlede Thøger Benzon, var en initiativrig herre, som udvidede gårdens jordtilliggende betragteligt. Benzon opkøbte således så meget jord til gården, at den ved hans død var en komplet herregård, dvs. at godset inden for en afstand af 15 km fra hovedgården omfattede mere end 200 tdr. hartkorn.

Benzon oprettede i 1746 desuden et sæbesyderi på Buderupholm, og blot tre år efter kunne han så sælge gård og bøndergods videre til Pieter de Lange van Bergen for hele 30.000 rigsdaler. Sæbesyderiet gik dog ikke så godt. Eftersom det lå på landet, gjorde transportudgifterne, at det dårligt kunne konkurrere med de større værker i byerne. Derfor bortforpagtede Niels Bjørn, der i 1758 havde købt gården, sæbesyderiet til sæbesyderen i Aalborg i 1768: Denne lod produktionen på Buderupholm standse og forhøjede så prisen på sæbe.

Niels Bjørns og hans hustrus arvinger solgte i 1820 Buderupholm, men allerede i 1826 måtte staten imidlertid overtage gården, som den beholdt indtil 1842. Staten gennemførte i sin ejerperiode ophævelsen af hoveriet. I 1842 overtog et interessentskab gården, og i 1847 overtog en af interessenterne - en F.A.B. Dahl - hele gården. Dahls efterkommere ejede gården indtil 1914.

I 1933 blev den sidste del af jorden solgt til Jordlovsudvalget, mens hovedbygningen med park og have blev solgt til en bagermester i Aalborg, Thomas Jacobsen. I 2013 var gården ejet af Hanne Dall.