Corselitze
I 1718 udlagde den danske konge Corselitze til ryttergods.
Den symmetriske hovedbygning er opført i 1775-1777.
Siden 1792 har Corselitze været ejet af Det Classenske Fideikommis.
ADRESSE
Corselitze
Tromnæs Alléen 2
4800 Nykøbing F
Ejerhistorie
I middelalderen tilhørte Corselitze Kronen og lå i en landsby af samme navn. I 1425 blev gården overtaget af Laurids Falster. Slægten Falster ejede Corselitze i mange generationer, hvor gården gik i arv fra far til søn. Jens Falster døde som slægtens sidste mand i 1600 og havde ligesom sine forgængere været virksom i den danske konges tjeneste. Axel Brahe, som var bror til den berømte Tycho Brahe, kom herefter i besiddelse af Corselitze, som han i 1603 mageskiftede, dvs. byttede, til kongen mod gods på Fyn. I de følgende ca. 160 år var Corselitze - direkte eller indirekte - kongelig ejendom.
I 1604 fik enkedronning Sophie tildelt Corselitze som livgeding. Som enkedronning efter Frederik II (1534-1588) havde hun brug for en indkomst, og hun fik derfor indtægterne fra Corselitze. Corselitze var dog fortsat ejet af den danske konge. Da enkedronning Sophie døde i 1631 blev Corselitze forlenet til tronfølgeren, prins Christian, og efter hans død i 1647 til hans enkedronning, Magdalene Sibylle.
I 1661 pantsatte den danske kong Frederik III (1609-1670) Nykøbing len til dronning Sophie Amalie, som han på grund af svenskekrigenes omkostninger måtte låne penge af. Ved kongens død i 1670 beholdt Sophie Amalie Corselitze som livgeding. Ved hendes død i 1685 blev gården atter almindelig krongods. I en lang årrække blev gården bortforpagtet, indtil kongen i 1718-19 udlagde krongodset på Falster og herunder Corselitze til ryttergods. Ryttergods var krongods, der skulle forsørge hærens rytterregimenter. Corselitze skulle imidlertid ikke huse nogen ryttere, men blot levere hø og græsning til rytterhestene.
I 1766 blev Corselitze sammen med herregården Karlsfelt sat på auktion, da den danske konge solgte ryttergodset på Falster for at skaffe sig midler. Køberen var prins Carl af Hessen, der allerede i 1768 solgte gårdene videre til Johan Frederik Classen. Classen var en energisk leder af kanonstøberiet og krudtværket i Frederiksværk, men også som godsejer udviste han stor dygtighed og udvidede bl.a. gårdens fæstegods betragteligt.
Johan Frederik Classen var som godsejer meget optaget af spørgsmålet vedrørende landboreformerne. Selv om han var stærkt interesseret i forbedringer af skolevæsenet og i fattigplejen, så forløb fastsættelsen af hoveriet - dvs. bøndernes pligtarbejde - og landsbyfællesskabets ophævelse ikke uden stridigheder med bønderne. I sit testamente bestemte han dog, at bønderne efter hans død skulle gives arvefæste, og at hoveriet skulle fastsættes til bøndernes fordel. I 1850-55 blev hoveriet endeligt afskaffet på Corselitze.
Ved Classens død i 1792 indgik Corselitze i Det Classenske Fideikommis. Denne fond blev stiftet samme år, og fonden overtog dermed hans formue og godser. Ved at overgå til et fideikommis blev godsets formue båndlagt, og gården kunne dermed hverken sælges eller pantsættes. Renterne af formuen skulle bruges til fondens formål, som for Det Classenske Fideikommis var at danne nyttige mennesker til statens bedste, at understøtte videnskabelighed og arbejdsomhed samt at hjælpe og lindre fattigdom og elendighed.
I 2013 var Corselitze ejet af Det Classenske Fideikommis.
Ejerrække
- ( -1425) Kronen
- (1425-1452) Laurids Falster
- (1452-1497) Peder Falster
- (1497-1529) Oluf Falster
- (1529-1556) Peder Falster
- (1556-1600) Jens Falster
- (1600-1603) Axel Brahe
- (1603-1766) Kronen
- (1766-1792) Johan Frederik Classen
- (1792- ) Det Classenske Fideikommis
Hovedbygning
I 1605 fik enkedronning Sophie Amalie antageligt opført en hovedbygning i to etager. Da bygningen senere forfaldt, blev den i 1775-1777 erstattet af en ny hovedbygning. Denne nyklassicistiske bygning blev opført ved arkitekt Andreas Kirkerup for Johan Frederik Classen.
Den enkle hovedbygning er i to etager, og bygningen er opført på de gamle, hvælvede kældre fra enkedronning Sophies tid på Corselitze. Omtrent samtidig med opførelsen af hovedfløjen blev der vinkelret herpå opført en fritstående kavalerfløj, dvs. en fløj, hvor de ansatte havde bolig. Omkring 1830 blev der opført en mellembygning, der forbandt hovedbygning og kavalerfløj.
Hovedbygningen har pudsede facader, der karakteriseres af vandrette refendfuger, hvorved facadens inddeles i vandrette flader. Omkring indgangspartiet og ved hjørnerne brydes facaden af pilastre, dvs. fremspringende halvsøjler, hvilket giver bygningen et symmetrisk udtryk.
Under taget er bygningen pyntet med en frise med triglyffer, hvor de lodrette linjer fra pilastrene gentages. Frisen går hele vejen rundt om huset. Hovedindgangen findes i midten på bygningens østside. Den brede trappe i bornholmsk sandsten er med til at understrege bygningens symmetri.
Bygningens indre har forandret sig meget siden Johan Frederik Classens tid. Enkelte steder er det oprindelige interiør dog bevaret, bl.a. i "Den grønne sal".
Fredningsstatus 2013: Hovedbygning, kavalerfløj og mellembygning er fredede.
Andre bygninger
Til Corselitze hører et usymmetrisk avlsanlæg, der placerer sig nord og nordøst for hovedbygningen.
I 1779 lod Johan Frederik Classen bygge en stor lade, som på dette tidspunkt var den største i landet. Året efter fik han opført en meget lang, endnu eksisterende hestestald i bindingsværk, der afgrænser gårdrummet mod vest. Classens lade brændte i 1914, hvor også store dele af den avlsgård, som arkitekt Vilhelm Tvede havde opført i 1866, gik tabt.
Efter en brand i 1921 blev dele af anlægget endnu engang genopført, såvel som staldlængerne mod øst og vest. En markant hejselade, der afgrænser gårdspladsen mod nord, blev også opført på dette tidspunkt. Det var arkitekten Gotfred Tvede, der stod for genopførelsen.
I 1856 blev den gamle inspektørbolig i den nordlige sidelænge erstattet af en forpagterbygning med tilstødende mejeri.
Fredningsstatus 2013: Hestestalden er fredet, men de øvrige bygninger er ikke fredede.
Kulturmiljø
Haven på Korselitse er anlagt som en park i engelsk stil.
Parken til Corselitze befinder sig hovedsagligt vest for hovedbygningen. Også her har Johan Frederik Classen sat sit præg, idet han anlagde de mange smukke alléer, der fører op til hovedbygningen. Derudover blev haven omlagt efter tidens engelske smag med hjælp fra gartnerne brødrene Mansa. De anlagde bl.a. snoede stier og plantede grupper af dels høje træer og dels lavere buske på de store græsplæner samt en masse frugttræer.
Johan Frederik Classen fik også opført det såkaldte "Generalens Lysthus", som blev hans yndlingsopholdssted. Lysthuset var oprindeligt anlagt i klassicistisk stil, men blev hurtigt ændret til en lille, stråtækt hytte i overensstemmelse med havens engelske stil. I starten af 1900-tallet blev haven delvist nyanlagt og bl.a. frugthaven blev nedlagt.
I haven findes et sørgemonument over Anna Elisabeth Classen udført af Luigi Grossi samt flere damme og kanaler. Mod nord og øst findes flere store skove, der hører til Corselitze, hvor den meget store "Kammerherrens bøg" findes.
Fredningsstatus 2013: Lysthuset er fredet.
Litteratur
Jørgensen, Harald og Fridlev Skrubbeltrang: Det Classenske Fideicommis gennem 150 år. København 1942.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Corselitze
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund
Offentlig adgang
Adgang til parken alle dage i dagtimerne. Adgang til hovedbygningen for selskaber efter forudgående aftale
Ejer
Det Classenske Fideicommis
Hovedgård
330.00 ha
Godsets størrelse
2792.00 ha
Andet
50.00 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Bemærkninger
Se også Priorskov og Fuglsang
Kilder
SGS 2011, Stilling, s. 370
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Sønder - Sønder-Alslev
Ejer
Det Classenske Fideikommis
Hovedgård
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Andet
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
400000 (kr)
Ejendomsskyld skov
1475000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 160 køer, 85 kalve, 6 tyre, 24 heste, 6 føl. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 elev(er), 4 karl(e), 4 pige(r), 8 daglejer(e), 17 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger
Under Godset Korselitse hørte samlet: 128 tdr. htk. bøndergods, 1240 tdr. htk. arvefæstegods, 3106 tdr.l. skov (228 tdr. htk.), 3000000 kr. i fideikommiskapital. Den samlede ejendomsskyld var 3278300 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Sønder - Sønder-Alslev
Ejer
Del Classenske Fideicommis
Hovedgård
133.35 htk
Skovskyld
107.48 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
749.60 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
43.26 htk
Bemærkninger
Under ejendommen er også den bortforpagtede Bejrregård (Sdr.Kirkeby) på 23-0-3-1,75.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Falsters Sønder - Sønder-Alslev
Ejer
Ingen oplysninger
Hovedgård
89.23 htk
Skovskyld
2.19 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
702.47 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 369. bd 7, s 961
