Dragsgaard
Dragsgaard mistede i en periode sin status som herregård og fungerede da som avlsgård under den nærliggende herregård, Vorgaard.
Dragsgaard og Vorgaard har haft samme ejere i mere end 100 år.
Dragsgaards hovedbygnings oprindelse er ukendt.
Årstallet 1855 er anført på hovedbygningen, men det er næppe hele bygningen, der blev opført på det tidspunkt.
Ejerhistorie
Dragsgaard blev første gang nævnt i 1422, hvor Nis Ovesen af "Draff" overtog gården i forbindelse med et mageskifte, dvs. en byttehandel, med biskoppen i Viborg. Efter Nis Ovesens død mistede Dragsgaard sin status som herregård, og gården blev formodentligt lagt under én af de nærliggende herregårde Vorgaard, Gerholm eller Nørgaard, der alle lå i samme sogn.
I løbet af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet, hvor Dragsgaard var fæstegård under en af de nærliggende herregårde, blev gården flere gange pantsat. Gården omtaltes i den periode som øde og afbrændt. I 1623 lå Dragsgaard under Vorgaard, hvis ejer, Anne Krabbe, pantsætte gården, som da kom i Falk Gøyes hænder.
Gennem ægteskab, arv og uddannelse opnåede Gøye en vis anseelse og blev senere hofmester på Sorø Akademi. Allerede i 1635 solgte han dog Dragsgaard til Palle Rodsteen. Rodsteens enke, Ingeborg Albertsdatter Skeel, måtte pantsætte gården på grund af dårlig økonomi, men efter hendes død blev den dog i familiens eje. Ingeborg Skeels barnebarn, Anne Folmersdatter Urne, ægtede oberst Hartvig Otto Petersen von Deden, som dermed overtog gården. I 1666 genoprettede von Deden Dragsgaard som hovedgård.
Von Deden var en velhavende mand, der ejede 18 gårde i Nordjylland såvel som en mindre mølle. Han tjente ved Fredericias fæstningsværk og siden som Rendsborgs kommandant. Trods sine mange ejendomme døde han som en fattig mand i 1687. Forinden havde han dog erhvervet Vorgaard, som fra 1675 og de næste 100 år kom til at høre sammen med Dragsgaard.
1700-tallet var for Dragsgaards vedkommende en tid præget af hyppige ejerskifter. Ved auktion kom Dragsgaard i 1799 imidlertid på kammerråd Hans Gundorphs hænder, og i 1803 overtog svigersønnen Hans Juul Glud gården. Gluds søn, Hans Julius Glud, havde efter sigende vundet en stor gevinst i lotteriet, og i 1850 opførte han en ny hovedgård og avlsgård på Dragsgaard. Hans søn, Hans Peter Glud, som ikke havde arvet sin faders engagement og interesse for Dragsgaard, solgte i 1911 gården til forpagteren P. A. Bache, hvorefter jorden begyndte at blive udstykket.
I 1922 overtog Kjeld Bierberg Hjorth Dragsgaard, og han fik efterfølgende foretaget en gennemgribende istandsættelse og modernisering af gården.
I 2021 var Dragsgaard fortsat i familien Hjorths besiddelse, og er ejet af Susanne Hjorth.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hans Julius Glud overtog Dragsgaard i 1850 og opførte samme år en femfløjet hovedbygning. Til det traditionelle trefløjede anlæg føjede Glud således to tværgående fløje for enden af hver sidefløj. Hovedparten af Gluds bygning står endnu i 2013, dog er den østlige tværfløj revet ned.
Hovedbygningen er opført i røde mursten og har tegltag. Hovedfløjen karakteriseres af en gennemgående frontspids med kamtakket gavl. Frontspidsen bærer årstallet 1855.
Hovedbygningen blev restaureret og moderniseret i 1940 under Kjeld Bierberg Hjorths ejerskab.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Omtrent samtidigt med hovedbygning opførte Hans Julius Glud en avlsgård i rød grundmur med pladetag.
Avlsgården ligger nord for hovedbygningen og domineres af tre længer bygget i form af et H.
Kjeld Bierberg Hjorth foretog flere restaureringer på bygningerne tilknyttet Dragsgaard. I 1924 fornyede han en gammel stråtækt bindingsværkslade, der antageligvis stammede fra von Dedens tid, ligesom han moderniserede de øvrige avlsbygninger i 1950.
Fredningsstatus 2021: Bygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Nogle hundrede meter syd for gården ligger en ca. 75 meter krum vold med en foranliggende grav. Voldens funktion er uvis, og Dragsgaard har formentligt aldrig været befæstet.
Dragsgaards have er omgivet af skov, og en pilebæk løber gennem gårdrummet, som dermed danner et naturligt skel mellem hovedbygning og avlsgård.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Dragsgaard
Region og kommune
Nordjylland - Rebild
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Susanne Hjorth
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
389 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 341 ha, eng 20 ha, skov 28 ha, forpagtet 101 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Under Dragsgaard hører også Smidie Brogaard, Brøndumgaard, Bavnsbo og Solbjerg Enge
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hellum - Bælum
Ejer
Hans Peter Glud
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
200000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 95 køer, 75 kalve, 27 heste. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 2 elev(er), 8 karl(e), 2 daglejer(e), 4 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hellum - Bælum
Ejer
Pro. Hans Juul Glud
Herregårdens størrelse
26.63 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
22.30 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
2.17 htk
Bemærkninger om godset
Står som avlsgård i Trap1 (SLETTES?)
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hellum - Bælum
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
27.93 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
1145.00 htk
Bemærkninger om godset
Står som upriviligeret.
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 68. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
