Fuglsig
Fuglsig fik formodentlig hovedgårdsstatus omkring 1600. Fuglsigs hovedbygning er opført i midten af det 18. århundrede.
Formodentlig var gården oprindeligt en enestegård, dvs. en gård, der lå uden for landsbyen og dennes fællesskab.
Ejerhistorie
Fuglsig blev omtalt i 1490, hvor den var en bondegård. Næste gang gården blev omtalt, var i kilder fra 1617 - og på det tidspunkt havde gården status af herregård.
I 1617 blev gården ejet af Niels Lange, der formodentligt havde overtaget Fuglsig i forbindelse med ægteskabet med den velhavende enke Joland Vognsen.
Foruden Fuglsig havde Joland Vognsen også arvet herregården Voldbjerg fra sin første ægtemand, men ægtemandens øvrige arvinger fik testamentet omstødt. Ikke fordi hun havde giftet sig igen, men fordi hun alt for kort tid efter brylluppet havde født et barn. Omstødelsen af testamentet bevirkede, at Joland Vognsen og Niels Lange i hvert fald i nogle år boede på Fuglsig.
Ægteparret flyttede til den nærliggende herregård Rønnovsholm i 1620'erne, men de beholdt Fuglsig. Deres efterkommere ejede gården frem til 1742, hvor Johan Ludvig Holstein solgte Fuglsig.
Johan Ludvig Holstein, der havde giftet sig til Fuglsig, var en af enevældens mest magtfulde mænd. Holstein nød både Christian VI's (1699-1746) og Frederik V's (1723-1766) tillid, og han var i deres regeringstider oversekretær, dvs. en slags statsminister, i Det Danske Kancelli. Hans embede holdt ham ved hoffet - og hans primære besiddelse Ledreborg lå også på Sjælland, hvilket formodentlig var årsagen til, at han valgte at sælge de fjerntliggende nordjyske ejendomme.
De næste år skiftede gården hyppigt ejere. Baggrunden for de hyppige ejerskift var muligvis gårdens dårlige stand. I hvert fald indberettede den daværende ejer, Christen Aagaard, der var købmand i Hjørring, i 1785, at fæstebønderne var nødt til at bruge af såsæden for at føde på deres kreaturer. Aagaard var derfor tvunget til at stille såvel såsæd som penge til rådighed for bønderne, for at de kunne få skik på deres gårde.
I 1797 gav Aagaard op og solgte godset til et konsortium bestående af såkaldte godsslagtere. De nye ejere solgte fæstegodset fra og udstykkede hovedparcellen i 1801, sådan som det skete med mange andre nord- og især vestjyske gårde på denne tid.
Fuglsig havde også i det 19. og 20 århundrede en række skiftende ejere, og i 2021 er gården ejet af Kim Boye Brodersen.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Det nuværende Fuglsig blev opført i 1752 af den daværende ejer Jens Sand. Det er et trefløjet - noget usymmetrisk - anlæg i én etage. Hovedfløjen er således forlænget en smule mod nordøst, således at den fortsætter længere ud end sidefløjen.
Hele anlægget var oprindeligt opført i bindingsværk, men blev ved en senere ombygning skalmuret, så kun en lille del er bevaret i bindingsværk.
Indvendigt er gården løbende blevet moderniseret. Eneste undtagelse er "Den blå stue", der ligger i hovedfløjens tilbygning mod nordøst. "Den blå stue" er i grundtrækket barokt med paneler på alle vægge og fire symmetrisk anbragte énfyldingsdøre. Det er imidlertid rummets rokokomalerier, der er særligt bemærkelsesværdige. Malerier og den øvrige bemaling af salen er udført nogle år efter husets opførelse, formentlig omkring 1760.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen og "Den blå stue" er fredet.
Andre bygninger
Der blev i begyndelsen af 1800-tallet opført et noget uregelmæssigt avlsanlæg på Fuglsig. Anlægget, der i sin grundstruktur var trefløjet, havde en række udløberfløje på både øst- og vestlængen. Det grundmurede anlæg blev revet ned i slutningen af det 20. århundrede.
Tilbage står i 2021 kun to bygninger, der blev opført i 1907.
Fredningsstatus 2021: De tilbageværende avlsbygninger er ikke fredet.
Kulturmiljø
Endnu i dag ligger Fuglsig lidt afsides fra vejen, omkranset af skov. Tilkørslen er belagt med brosten, på begge sider står der - fra hovedvej til hovedbygning - borner, dvs. granitsøjler, på begge sider.
Tilkørslen ender foran hovedbygningen, hvor en stor gårdsplads - som tilkørslen - er belagt med brosten.
Gårdspladsen, indkørslen og bornerne er alle fredede i 2021.
Hovedbygningen har oprindeligt været omgivet af voldgrave på alle sider. Mod vest og sydvest er gravene tilkastet, men mod øst og nord findes der endnu vandfyldte grave.
Litteratur:
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Fuglsig
Region og kommune
Nordjylland - Hjørring
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Salmoexport A/S v/Kim Boye Brodersen
Herregårdens størrelse
19 ha
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Skov 14 ha, park/have 1 ha, sø 1 ha, andet 3 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og erhverv
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - St. Olai
Ejer
Holten Lützhøft
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
24.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
140000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 100 køer, 40 kalve, 6 tyre, 18 heste, 8 føl, 2 får. Der sælges ca. 75 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 karl(e), 3 pige(r), 5 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - St. Olai
Ejer
F.V. Treschow og Mich. Treschow
Herregårdens størrelse
25.36 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.27 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
2.51 htk
Bemærkninger om godset
Hovedparcel af den udstykkede hovedgård Fuglsig.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - St. Olai
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
25.70 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.27 htk
Tiende
15.00 htk
Fæstegods
277.23 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 350
