Hagenskov
Ærkebiskop Jacob Erlandsen blev i 1259 fængslet på Hagenskov efter stridigheder med kong Christoffer I (1219-1259).
Fra 1667 til 1962 hed gården Frederiksgave.
Hagenskovs nuværende hovedbygning er opført i klassicistisk stil i 1775 af Niels Ryberg, efter at den tidligere trefløjede hovedbygning var nedbrændt i 1741.
Ejerhistorie
Hagenskov blev første gang nævnt i et kongeligt brev, som kong Abel (død 1252) udstedte, mens han opholdt sig på gården i 1251. Gården var altså i kongens besiddelse, hvilket bekræftes af det faktum, at ærkebiskop Jakob Erlandsen få år senere sad fængslet på netop Hagenskov på grund af sin strid med den danske kongemagt.
I begyndelsen af 1300-tallet blev Hagenskov ejet af de holstenske grever. Grev Gert solgte i 1336 gården videre til Ditlev af Wensin, som flere gange havde optrådt på grevens vegne i forhold til den danske kongemagt. Hans sønner, Otto og Ditlev af Wensin, solgte i 1360 Hagenskov videre til en anden holstensk adelsmand, Benedict von Ahlefeldt.
Benedict von Ahlefeldt krydsede i sin tid som ejer af Hagenskov klinger med den danske kongemagt flere gange. I 1357 var han blandt de jyske stormænd og holstenske adelsmænd, der forenede sig med Hansestæderne i oprøret mod Valdemar Atterdag (1320-1375). Selvom han var med til at slutte forlig med kongen i 1373, gjorde han blot to år senere igen modstand mod den danske kongemagt og var med til at bekrige Margrethe I (1353-1412) indtil forliget i 1392. Han blev herefter ramt af adskillige økonomiske vanskeligheder, og i 1396 overtog Margrethe I Hagenskov.
Hagenskov forblev herefter krongods i godt 300 år, hvor det blev administreret af en række kongelige lensmænd. Efter enevældens indførelse i 1660 omdannede Frederik III (1609-1670) lensmandsstillingerne til amtmandsposter og besatte disse med mænd, han vidste, var loyale mod den nye enevælde.
Sådan en mand var Niels Banner, der blev amtmand i Assens, og i 1667 skænkede kongen ham Hagenskov, som Banner i samme ombæring omdøbte til Frederiksgave.
Frederiksgave gik i 1670 i arv til sønnen Christian Banner, som dog havde store økonomiske vanskeligheder. Efter Banners død solgte enken, Mette Von der Kuhla, derfor gården til general Frantz Joachim von Dewitz i 1707.
Frantz Joachim von Dewitz var en del af den tyske militæradel, der efter enevældens indførelse kom til at spille en fremtrædende rolle i Danmark. Udover at deltage aktivt i den danske krigsførelse erhvervede Dewitz sig godser i Danmark og stiftede samtidig et hospital i Sønderby. Da begge hans børn var døde, arvede broren, Joachim Diderich von Dewitz, Frederiksgave mod at betale en fast årlig afgift til Frantz Joachim von Dewitz' enke.
Joachim Diderich von Dewitz døde allerede i 1723. Efter hans hustrus død seks år senere overgik godset til hans søn, Frantz Joachim von Dewitz, der på pågældende tidspunkt ikke var mere end ni år. Nogen stor tilknytning til gården fik denne Frantz Joachim von Dewitz dog aldrig, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at han ikke lod en ny hovedbygning opføre, da Frederiksgave i 1748 brændte.
I 1765 blev gården købt af Friedrich Wilhelm Otto, men allerede to år senere overtog hans svigersøn, Niels Ryberg, Frederiksgave. Ryberg var en af de mange velbegavede og dygtige borgerlige mænd, der i slutningen af 1700-tallet avancerede i det danske samfund. Ryberg selv blev storkøbmand og var en førende skikkelse inden for dansk handel.
På Frederiksgave opførte Ryberg en ny hovedbygning, ligesom han fremmede udskiftningen, byggede skoler og bidrog til, at bønderne fik bygget nye og bedre gårde. I 1804 efterlod han Frederiksgave til sin søn, Johan Christian Ryberg, som også havde andre besiddelser på Fyn. Krigen med England, og den dermed følgende pengekrise, undergravede dog Johan Christian Rybergs velstand, og i 1824 måtte han afstå Frederiksgave til staten.
I 1854 blev hovedgården solgt til lensgreve Karl Wilhelm Adam Sigismund Wedell til grevskabet Wedellsborg, efter hvis død gården overgik til greve Karl Wedells Familiestiftelse. Konsul Thomas Andersen købte i 1942 gården, men solgte den i 1954 videre til Preben Schall Holberg, der otte år efter overtagelsen fik tilladelse til atter at kalde gården Hagenskov.
Hagenskov ejes i 2021 af Jacob Caroc Claus Schall Holberg.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Det oprindelige Hagenskov, hvor biskop Jacob Erlandsen sad fængslet i 1259, lå formodentligt på et ældre voldsted, der ligger 600 meter sydøst for gårdens nuværende hovedbygning.
De første oplysninger om, hvordan Hagenskov har set ud, stammer fra Jakob Uhlfeldts overtagelse af lenet i 1605. Hovedbygningen var på daværende tidspunkt et firfløjet anlæg, hvor hver fløj var i to etager. Den sydlige fløj havde to kamre forneden og et sengekammer foroven. I vestfløjen lå borgestue, bryggers og mælkestue, og i nordfløjen lå køkkenet. I gårdens nordvestlige hjørne stod et lille stenhus med et tårn.
Adskillige af gårdens bygninger var blevet opført af den tidligere lensmand Erik Hardenberg i slutningen af 1500-tallet, men Hagenskov var allerede i 1628 så forfaldent, at Christian IV (1577-1648) krævede store ombygninger. Disse ombygninger var dog til en vis grad forgæves, da den svenske hær i forbindelse med Anden Karl Gustav-Krig i 1658 nåede Hagenskov og plyndrede det.
I 1741 brændte gården, og den daværende ejer Frantz Joachim von Dewitz opførte blot en gård i bindingsværk nordvest for ruinerne. Bygningen havde karakter af at være sommerbeboelse frem for et fast opholdssted.
Det var først med Niels Rybergs opførelse af hovedbygningen i 1775, at Hagenskov fik sit nuværende udseende. Rybergs hovedbygning blev opført efter tegninger af G. E. Rosenberg og sluttede sig til en række af klassicistiske gårde, der i disse år blev opført. Den enkeltfløjede hovedbygning er i to etager med glatte facader, der kun brydes af indfatningerne om døre og vinduer. Et bredt, fladt gesimsbånd mellem første og anden etage løber rundt om hele bygningen og tværdeler den, hvilket fremhæver bygningens horisontale linjer.
Preben Schall Holberg istandsatte og moderniserede hovedbygningen efter sin overtagelse af gården i 1954.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Da Jakob Ulfeldt overtog lenet i 1604, lå der tæt op til hovedbygningen en stald. Selve avlsgården, som sammen med to staldgårde var blevet opført under Ulfeldts forgænger som lensmand, Erik Hardenberg, lå vest for.
I 1620 måtte Jørgen Brahe på befaling af Christian IV opføre en ny gæstestald og allerede få år efter en ny ladegård.
Niels Ryberg lod samtidig med opførelsen af hovedbygningen opføre et trefløjet avlsanlæg i slutningen af 1700-tallet. Avlsgården er blevet løbende udbygget i løbet af 1800- og 1900-tallet, og blev renoveret i midten af 1900-tallet.
Fredningsstatus 2021: Avlsgården er ikke fredet.
Ryberg opførte derudover et teglværk og en smedje. Teglværket er forsvundet, men smedjen er bevaret.
Slotsmøllen og to porthuse er bevaret.
Fredningsstatus 2021: Smedjen, slotsmøllen og det tidligere porthus - Spinderhuset - er fredet.
Kulturmiljø
Sydøst for hovedbygningen ligger det gamle Hagenskovs voldsted, hvis midterbanke blev stærkt omdannet under Niels Ryberg. Han anlagde en have i fransk stil med hække og alléer, hvis strenghed blev brudt af tyrkiske telte og grotter med mineraler og konkylier. Den nuværende have er anlagt i tidlig romantisk stil med lysthuse og terrasser mod øst.
Fredningsstatus 2021: Muren om haven er fredet.
Rester af stengærder især omkring skoven er bevaret.
Litteratur
Klüwer, Vibeke: “Frederiksgave. Opførelse og indretning af en storkøbmands landsted”, i: Architectura 17, 1995.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hagenskov Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Assens
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej. Hovedbygningen fremvises efter forudgående aftale
Ejer
Jacob Caroc Claus Schall Holberg
Herregårdens størrelse
245 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 210 ha, eng 10 ha, skov 20 ha, park/have 5 ha, bortforpagtet 210 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Hagenskov hed i perioden fra 1667-1962 Frederiksgave.
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, hagenskov.dk
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Sønderby
Ejer
Lehnsgreve Karl Wedells Stiftelse
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
85.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
716100 (kr)
Ejendomsskyld skov
195700 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 180 køer, 100 kalve, 4 tyre, 24 heste, 6 føl. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 3 elev(er), 2 karl(e), 7 pige(r), 12 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Godset Hagenskov hørte samlet: 3.7 tdr. htk. bøndergods. Den samlede ejendomsskyld var 834900 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Sønderby
Ejer
Statskassen
Herregårdens størrelse
86.08 htk
Skovskyld
4.07 htk
Mølleskyld
14.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
634.07 htk
Arvefæstegårde
26.46 htk
Leje- og tyendehuse
37.11 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=skov.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Sønderby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
98.91 htk
Skovskyld
1.90 htk
Mølleskyld
14.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Frederiksgave
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 500
