Harrestedgaard
Harrestedgaards hovedbygning er blevet til gennem en række til- og ombygninger, hvoraf de ældste dele er fra 1300-tallet, mens andre er fra 1900-tallet.
Ejerhistorie
Allerede i middelalderen lå en landsby ved samme navn placeret, hvor det nuværende Harrestedgaard ligger i dag. Hvorvidt herregården er opstået som en hovedgård i byen, eller om byen er opstået omkring herregården vides ikke.
Allerede i 1300-tallet har vi et klart kendskab til Harrestedgaards ejerhistorie. I begyndelsen af århundredet var Harrestedgaard ejet af Karl Nielsen af adelsslægten Rani, som få generationer senere uddøde. Efter Karl Nielsens død i 1344 overtog datteren Ingerd Karlsdatter Rani gården samt halvdelen af Harrested by. Ingerd var enke efter Peder Grubbe og ægtede sig anden gang med Iven Markmand, der dermed fik part i Harrestedgaard.
I 1355 overtog Iven Markmand den anden halvdel af Harrestedgaard efter sin afdøde svoger, der også havde haft part i gården, og Markmand blev dermed eneejer. Harrestedgaard forblev i den tyske Markmand-slægt de efterfølgende 150 år.
Med Jørgen Evertsen Markmand, der i 1500 solgte Harrestedgaard til brødrene Jørgen og Tønne Parsberg, uddøde den danske gren af slægten Markmand. Både Jørgen Markmand og brødrene Parsberg lå i strid med Jørgen Rud, der mente at have krav på et stykke af Harrestedgaards jord. Jørgen Rud fik i 1493 tilkendt rettigheder i gården af Kong Hans (1455-1513), men synes aldrig at have fået udleveret gården, da han endnu ti år efter dommen klagede over behandlingen.
Tønne Parsberg overlod Harrestedgaard til sønnen, Verner Tønnesen Parsberg, der lige som sin far var medlem af det danske rigsråd og spillede en betydelig rolle i dansk politik blandt andet under Den Nordiske Syvårskrig (1563-70).
Slægten Parsberg, som havde bayersk oprindelse, ejede Harrestedgaard i mere end 130 år. I 1634 solgte Frederik Parsberg gården til Niels Lykke, der trods sit korte ejerskab nåede at udvide gårdens jordtilliggender gennem byttehandel med Kronen. Rigsadmiral Jørgen Vind erhvervede gården i 1638, men faldt få år senere i slaget ved Kolberger Heide, hvorefter Harrestedgaard blev delt mellem hans tre sønner, Holger, Hans og Christian Vind. Af disse udkøbte Holger Vind sine brødre og udvidede Harrestedgaards tilliggende med 10 af landsbyens gårde samt møllen. Selve landsbyen Harrested og alle gårdene blev nedlagt.
Gården gik i arv til Vilhelm Carl Vind, der 1723 solgte Harrestedgaard til Carl Adolf von Plessen, som i forvejen ejede hele syv herregårde på egnen. Von Plessen var barnløs og skabte inden sin død de Plessenske Fideikommisgodser af sine udstrakte godsbesiddelser. Fideikommisser var en slags fond, hvor brugsretten til godserne uden tidsbegrænsning blev nedarvet i slægten efter en bindende arvefølge, der på forhånd var fastlagt.
Harrestedgaard gik i arv i slægten von Plessen frem til 1945. Ejerne anvendte dog sjældent herregården som bolig, men opholdt sig oftest på familiens godser i Tyskland. Herregården var fra 1925 ejet af baron Johann Ludvig von Plessen, der gjorde tjeneste som tysk gesandt i Rom.
Efter Anden Verdenskrig (1939-45) blev der gennemført en lovgivning, som betød, at tysk ejendom i Danmark kunne konfiskeres af Staten, deriblandt også Harrestedgaard. Staten overtog herregården og udstykkede en del af jorderne. Forinden havde lensafløsningen i 1923 medført, at der var blevet afgivet jord til 4 husmandsbrug.
Staten ejede kun Harrestedgaard i få år, hvorefter gården igen overgik til privat eje. I 2012 købte baron Vincens Lerche Harrestedgaard Gods.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Harrestedgaards hovedbygnings ældste dele er opført omkring 1350, men arkitekturen røber ikke en nærmere datering. Formentlig er det et medlem af slægten Markmand, der har ladet bygningen opføre.
Hovedbygningen er anlagt i røde munkesten over en sokkel af kampesten og er kun 14 meter lang. Kælderens mure er flere steder 1,2-1,3 meter tykke, og de har antageligvis båret en to etager høj bygning. Denne blev i 1840'erne reduceret til kun at bære et plan over kælderetagen og 1,6 m af de gamle mure blev nedbrudt, men samtidig blev bygningen forlænget med mere end 9 meter mod syd.
Til hovedbygningen hørte tidligere to sammenbyggede bindingsværkslænger placeret mod øst. Disse blev formentlig opført i renæssancetiden og nedrevet før 1816. I 1912 blev en udbygning tilføjet hovedbygningens vestside, og i 1923 blev en veranda anlagt mod havesiden.
Hovedbygningen, som i 2013 fremstår hvidkalket med tegltag, gennemgik en restaurering i 1953 ved F. og L. Halleløv.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Efter en brand blev Harrestedgaards avlsbygninger genopført i 1917. Endnu en brand hærgede bygningerne igen i 1938, hvorefter en trælade blev opført, mens også kostalden blev udvidet. Samlet fremstår avlsbygningerne i grundmur med fast tag.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj til middel bevaringsværdi.
Kulturmiljø
Samtidigt med opførelsen af de to bindingsværkslænger i renæssancetiden blev der anlagt grave ved Harrestedgaard, som dog ikke længere eksisterer. Særligt vest for gården har der været et stort vanddrag. Svage rester fra disse ses på en plan fra 1784.
Harrestedgaards have er 1 ha. stor og grænser op til Harrestedgaard Å. Haven blev omlagt i 1926.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Harrested Hovedgård
Region og kommune
Sjælland - Næstved
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Vincens baron Lerche og Christian baron Lerche
Herregårdens størrelse
230 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 180 ha, skov 45 ha, andet 5 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og erhvervsudlejning
Forbindelser
Ingen oplysninger
Bemærkninger
Kaldtes tidligere Harrestedgaard. Sameje med Benzonsdal
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Sorø - Øster Flakkebjerg - Hyllinge
Ejer
Gustav F.H. Plessen, Baron
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
12.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
445000 (kr)
Ejendomsskyld skov
130000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 150 køer, 32 kalve, 6 tyre, 25 heste, 2 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 2 elev(er), 5 karl(e), 5 pige(r), 4 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger
Under Fideikommisgodset Harrested hørte samlet: 31.1 tdr. htk. bøndergods, 297 tdr.l. skov (10.1 tdr. htk.), 530000 kr. i fideikommiskapital, 4800 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 600000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Øster Flakkebjerg - Hyllinge
Ejer
Lensgreve Scheel Plessen
Herregårdens størrelse
58.44 htk
Skovskyld
8.12 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
316.39 htk
Arvefæstegårde
13.17 htk
Leje- og tyendehuse
18.70 htk
Bemærkninger
Anden anv.=skov
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Øster Flakkebjerg - Hyllinge
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
86.20 htk
Skovskyld
8.13 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
394.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 38. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
