Hesselmed
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de relativt få herregårde i landsdelen, der ikke blev opløst i forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845. I 1873 overtog hans svigersøn J. S. Windfeld gården, og i 1898 blev Hesselmed overtaget af sønnen Jens V. S. Windfeld. I 1921 frasolgte han godset med udbygninger til Ribe Amts Udstykningsforening, men fortsatte som ejer af hovedbygningen med have, plantage og otte tønder land jord. Dele af godset blev solgt til staten, mens det øvrige jord blev udstykket til husmandsbrug. Husmandsbrugenes bygninger blev delvist opført af materialer fra Hesselmeds gamle avlsbygninger, der blev revet ned i forbindelse med udstykningen.
I 1955 blev Karl Verner Larsen ny ejer af Hesselmed, og efter en større ombygning af hovedbygningen indrettede han Hesselmed til et hvilehjem. Senere blev Hesselmed overtaget af Blåvandshuk Kommune.
I dag ejes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2021: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Hesselmeds avlsbygninger blev revet ned efter Hesselmed blev udstykket i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger. Avlsbygningerne var blevet opført efter brande i 1774 og 1858.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hesselmed
Region og kommune
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Varde
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Forbindelser
Ingen oplysninger
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Ribe - Vester Horne - Ål
Ejer
J.V.S. Windfeld
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
70000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 20 køer, 35 kalve, 15 fedekreaturer, 7 heste, 2 føl. Der sælges ca. 20 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 elev(er), 2 karl(e), 3 pige(r), 1 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ribe - Vester Horne - Ål
Ejer
Pro. J. Wissing Stochholm
Herregårdens størrelse
22.44 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
1.06 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger
Hovedparcel
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ribe - Vester Horne - Ål
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
25.57 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
1.06 htk
Tiende
48.50 htk
Fæstegods
226.32 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 707
