Høstemark

Ejerhistorie

Høstemark, som oprindeligt kaldtes "Høgstede March", tilhørte Viborg Domkirke i 1521, hvor navnet første gang blev nævnt i kilderne. På daværende tidspunkt var der ikke tale om en hovedgård, men derimod om en bebyggelse bestående af tre mindre gårde. Ved reformationen overgik gårdene sammen med det øvrige bispegods til Kronen.

I 1665 efter svenskerkrigene overdrog Kronen bebyggelsen til Eggert Abildgård og Aalborgbispen Mathias Foss. Det er usikkert, hvornår Høstemark blev oprettet som herregård, men en ældre hovedbygning angives at være opført i 1698 af Peter Klein, hvilket muligvis er årstallet for herregårdens tilblivelse. Klein havde overtaget Høstemark efter Foss' svigersøn, og han udvidede gården gennem opkøb af jord.

Trods jordopkøbene var Høstemark af en beskeden størrelse, da den i 1706 blev købt af Frederik von Buchwald. Hovedgårdsjorden var således takseret til 19 tdr. hartkorn, mens fæstegodset omfattede 92 tdr. htk. For at opnå skattefrihed for hovedgårdsjorden og status som en såkaldt privilegeret hovedgård skulle fæstegodset omfatte mindst 200 tdr. hartkorn i en radius af 15 km fra hovedgården. Høstemark var således ikke nogen stor herregård.

I 1728 købte Thøger Lassen, der få år tidligere havde erhvervet Egensekloster, Høstemark. Lassen flyttede til Høstemark, mens han overdrog Egenseklostre til sine to svogre Erik og Hans Lauritzen Wraae. Lassens søn, Peder Lassen forenede imidlertid ejerskabet af de to herregårde, idet han arvede Egenseklostre fra sine to onkler få år førn han i 1750 overtog Høstemark.

I 1803 solgte Peder Lassens enke begge gårde til Johan Michael de Neergaard. Får år senere købte han imidlertid herregården Store Restrup og solgte derfor Høstemark til Poul Ferdinand Mourier og Peder Østergaard.

I 1816 kom Høstemark i Erik Christian Andreas Hvass' besiddelse, hvorefter bøndergodset blev frasolgt og et nyt bygningsanlæg blev opført i 1834. Allerede året derefter døde Hvass imidlertid og efterlod sig en nyfødt søn og en kun attenårig enke. Enken valgte at lade gården gå til sin svigerfar, Thyge Thygesen, der tidligere havde ejet en del af gården.

Hans Jacob Arnold Branth købte i 1842 Høstemark og her påbegyndte han det arbejde med kvægavl,  som - flere år senere, efter han havde overtaget farens gård Sdr. Elkær - skulle resulterer i den såkaldte "Elkær-stamme", der var en særdeles højtydende malkerace.

I 1861 købte Hans Gustav Grüner gården. Grüner, der havde tjent både som oberstløjtnant og kammerherre, var en velhavende mand. Han investerede en stor del af sin formue i Høstemark, hvor han opførte nye avlsbygninger, beplantede hedestrækninger i sognet, ligesom han drænede og tilplantede en del af jorderne.

Ved Grüners død kom Mou Kirke og Høstemark i hænderne på et konsortium, der udstykkede 25 husmandsbrug og rev avlsgården ned. Høstemark kaldtes herefter Gammel Høstemark og havde kun et beskedent jordtilliggende. Hovedbygningen fra 1800-tallet forfaldt og sidefløjen mod syd blev delvist indrettet som produktionsbygninger.

På en af de øvrige udstykningsparceller skabtes aflæggergården Ny Høstemark, som blev overtaget af M.P. Knudsen i 1933. Her blev bygget en moderne hovedbygning (en villa), og jorderne blev stærkt udvidet med køb af omkringliggende skov- og moseområder.

I 1988 blev Ny Høstemark af Aage V. Jensens Fonde, og området indgår i naturområdet Lille Vildmose.