Holmgaard
I Holmgaards mere end 500 år lange ejerhistorie findes kun få slægter, som har ladet herregården gå i arv. Gårdens historie er præget af adskillige ejerskifter efter kortere perioders ejerskab.
Hovedbygningen blev opført omkring 1750.
To af gårdens lindetræer er fredede.
Ejerhistorie
Stig Vesteni, der også ejede den nærliggende herregård, Hersomgaard, er den første navngivne ejer af Holmgaard, som han skrev sig til fra 1471. Knap 100 år senere kom Holmgaard i Otto Lunovs besiddelse, og gården forblev i slægtens eje i tre generationer. Sognekirken bærer endnu præg af Lunovs tilstedeværelse, idet der er bevaret kirkestole, der bærer Otte Lunov og hustruen Inger Eriksdatter Bliks våben.
I 1638 ejede Sophie Brahe Holmgaard. Hun blev gift med Jørgen Lunge, som var en veluddannet og dannet adelsmand. Lunge gjorde tjeneste under Christian IV (1577-1648) i Kalmarkrigen i 1611-13 og på grund af sin imponerende indsats blev han senere valgt som rigsmarsk og blev dermed rigets øverste hærfører. Efter Sophie Brahes død overtog Jens Juel Holmgaard.
Anne Skeel, enke efter Manderup Due, der ejede en del gårde i Midtjylland, købte gården i 1661, men overdrog den kort efter til sønnen Jørgen Due. Anne Skeels bror, Jørgen Skeel Due, fik i 1683 skøde på Holmgaard.
I 1715 overlod dr. Frans Reenberg Holmgaard til kancelliassessor Bent Jespersen. Af økonomiske årsager måtte hans enke Cathrine Winter sælge gården til Anders Kjærulf, som havde en del besiddelser i Nordjylland. Hans barnebarn Andrea Kirstine Kjærulf giftede sig i 1747 med Henrik Hjelmstierne, som dermed overtog Holmgaard. Andrea Kirstine Kjærulf satte ligesom Lunov sit præg på den lokale kirke, hvor jerncifrene A K K V 1737 er opført på skibets sydlige mur.
Henrik Hjelmstierne var født Henriksen og var søn af en succesfuld islandsk købmand. I 1747 blev han adlet og tjente siden som dansk kancellisekretær og højesteretsdommer. Forinden havde han været en del af den kommission, der fra 1739 beskrev og registrerede kongelige samlinger af mønter og medaljer. Selv havde han ligeledes en stor passion for mønter og bøger, og hans store bogsamling blev af datteren skænket til Det kongelige bibliotek.
I 1750 blev Holmgaard solgt til generalmajor Christian Ditlev Lüttichau fra Tjele, som dog kun ejede gården i få år. Perioden derefter var præget af flere hurtige ejerskifter. Landsdommer Søren Gierulf, den senere amtmand Peder Severin Fønns samt by- og herredsfoged Th. Wissing købte sammen Holmgaard i 1798. Sandsynligvis blev udstykningen af hovedgården påbegyndt i denne ejerperiode, i hvert fald var jordtilliggendet reduceret betragteligt, da gården nogle år senere blev købt af Ole Lottrup i 1808. Han ejede gården i sammenlagt 30 år, der dog blev afbrudt af en seksårig periode mellem 1826 og 1832, hvor Stiftsøvrigheden for Aarhus Stift ejede gården samt tiender, hvorefter Lottrup igen overtog hovedparcellen.
P. Chr. Dockedahl kom i 1844 i besiddelse af Holmgaard, men måtte afhænde til Kreditforeningen for Jydske Landejendomme. I 1910 købte et konsortium Holmgaard og umiddelbart efter overtagelsen blev gårdens jord udstykket.
Siden 2016 har Holmgaard været ejet af Søren Kjær og Karen Goul Kjær.
Hovedbygning
Holmgaards hovedbygning udgøres af en enkelt bindingsværksbygning med synligt bindingsværk og stråtag. Bygningen blev opført omkring 1750, og er ombygget i 1840 og 1970.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet. Fredningen omfatter desuden gårdspladsens brolægning, og to lindetræer øst for hovedbygningen.
Andre bygninger
Direkte vest for hovedbygningen ligger avlsbygningerne. En længe går parallelt med hovedbygningen, og den anden er bygget vinkelret herpå. Anlægget er opført i 1917 og renoveret løbende.
Litteratur
Gyldendal: Den store Danske Encyklopædi. København 2009-13.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Holmgård
Region og kommune
Midtjylland - Viborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Karen Goul Smedegaard Kjær
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Viborg - Rinds - Skals
Ejer
Carl Vilhelm Niels Borup
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
70000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 46 køer, 80 kalve, 2 tyre, 13 heste, 7 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 2 fodermester(e), 1 forkarl, 1 røgter(e), 5 karl(e), 4 pige(r), 3 daglejer(e), 2 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Rinds - Skals
Ejer
Gårdejer Pet.Chr. Dochedahl
Herregårdens størrelse
17.50 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Rinds - Skals
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
18.78 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
81.31 htk
Fæstegods
225.45 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 681