Hvedholm

Ejerhistorie

På halvøen Horneland ved Faaborg ligger Hvedholm Slot. Tidligere havde Kronen gods i området, der havde strategisk betydning for forsvaret af Fyn. I 1475 nævnes Hvedholm første gang, og gården tilhørte da slægten Panter, som også ejede Løgismose på den anden side af Helnæsbugten.

Gennem ægteskab og arv kom gården til Erik Hardenberg, som døde i en ung alder under Ditmarskertoget i 1500. Hans enke Anne Corfitzdatter Rønnow forøgede godset, og sådan fortsatte også sønnen Jakob Hardenberg. På dette tidspunkt var Hvedholm dog stadig været en bindingsværksgård af en ret beskeden størrelse.

Gennem datteren Edel Hardenberg kom Hvedholm i 1557 til Frants Bille og hans slægt. Bille var viceadmiral i Syvårskrigen (1563-1570) mod Sverige, men døde i slaget ved Øland i 1563. De næste knap 20 år drev Edel Hardenberg Hvedholm med kyndig hånd. Hun forøgede godset, lånte endda Frederik II (1534-1588) penge, og erhvervede derved jord, som hun lagde under Hvedholm.

I modsætning til forældrene gjorde deres søn Erik Bille sig imidlertid ikke så heldigt bemærket. Han måtte som ung flygte til udlandet, fordi han slog sin fætter Jørgen Rud ihjel under et skænderi i 1584. Først da han havde betalt bod og fået frit lejde, kunne han vende hjem og overtage Hvedholm. Erik Bille gennemførte store byggeprojekter på gården, hvor han bl.a. genopførte hovedbygningen i tre fløje med tårne.

Erik Bille efterlod sig ingen børn, og det var derfor hans faster, der overtog gården ved hans død i 1590. Ingeborg Bille udvidede og konsoliderede som sine forgængere godset og sine besiddelser, som hun efterlod til familiemedlemmer fra slægten Brahe.

Jørgen Brahe, der overtog Hvedholm i 1611, havde været på uddannelsesrejse i udlandet, som det var typisk for adelssønnerne på den tid. Efter sin hjemkomst blev han en af Christian IV's (1577-1648) betroede medarbejdere. Brahe var en entusiastisk godssamler, og han udvidede sine fynske besiddelser så meget, at han i samtiden blev kaldt "Den Lille Konge på Fyn." På Hvedholm samlede han næsten alle sognets gårde under godset, ligesom han sikrede sig patronatsretten til den lokale kirke.

Under Svenskekrigene blev gårdene på Fyn specielt hårdt ramt af de svenske troppers hærgen, og Jørgen Brahe blev taget til fange, ligesom mange andre adelige. Det tog hårdt på den efterhånden ældre mand, og da enevælden, som han var indædt modstander af, trådte i kraft i 1660, døde han kort efter.

Preben Brahe overtog Hvedholm efter sin mors død i 1677, men opholdt sig kun sjældent på gården. Kort efter hans overtagelse af Hvedholm hærgede en voldsom brand gården, og ødelagde såvel hovedbygningen som slægtens arkiv. Skønt Preben Brahe lod en ny hovedbygning opføre, forblev hans primære bopæl Engelsborg ved Vejle, som han havde fået overdraget kort efter, han vendte hjem efter sin dannelsesrejse.

Med alle de virksomme ejere var Hvedholm gods nemlig efterhånden blevet anseligt, men under de vanskelige tider i slutningen af 1600-tallet mærkede også ejerne af Hvedholm krisen. I forbindelse med skiftet efter Jørgen Brahe kunne enken ikke udrede alle arvingerne deres lod og gik derfor fallit. Jørgen Brahes søster Karen Brahe overtog svigerindens lod, men først i 1736 blev Hvedholm atter samlet på én ejers hånd.

Det var Preben Brahe - Jørgen Brahes nevø - der samlede gården, som han i 1751 lod indgå i et stamhus, som han sammen med søsteren Susanne Brahe fra Østrupgaard oprettede til fordel for sine efterkommere. Ved søsterens død i 1760 arvede han hele stamhuset, deriblandt også søsterens tidligere besiddelser Østrupgaard, Steensgaard og Damsbo.

I disse år var det almindeligt, at bøndergårdene begyndte at blive solgt, så bønderne blev selvstændige med hver deres jordlod. Preben Brahe havde i løbet af sin ejertid stille og roligt udvidet Hvedholms besiddelser, så der var nok at tage fat på. Reformerne kom imidlertid kun i gangske begrænset omfang til Hvedholm i hans periode, bl.a. fordi bønderne strittede imod det totale skift: Jorden var sandet og de var afhængige af de fælles græsningsarealer, så udskiftningen kunne ikke fuldendes, og der var ikke nok tømmer til at bygge nye gårde.

Preben Brahes slægtning Axel Frederik Bille overtog i 1786 stamhuset og Hvedholm, og tog i forlængelse heraf navnet Bille-Brahe. Han døde som 17-årig, så hans far og siden hans yngre bror arvede efter ham. Den kunstinteresserede bror Preben Bille-Brahe havde også studeret i udlandet, bl.a. under den berømte filolog Heyne. Han bragte mængder af kunst og litteratur til Hvedholm, der efterhånden fik et ganske stort bibliotek. I 1798 fik han stamhuset ophøjet til lensgrevskabet Brahesminde, dog uden den skattefrihed, der ellers var et privilegium for grevskaber. Det blev da bestemt, at grevskabets ejere skulle kaldes grever, og at de yngre sønner i slægten skulle have titel af baron.

Preben Bille-Brahe nåede i sine 68 år på Hvedholm at oprette stamhuset Egeskov til sin ældste søn, købe Svanholm til en anden søn, tage initiativ til oprettelsen af Fyns Stiftsbibliotek og være patron for Odense adelige Jomfrukloster. Han var kongevalgt medlem af den første Stænderforsamling i Roskilde i 1835, og talte for en forbedring af landsbylærernes kår. Desuden giftede han sig tre gange.

I 1857 overtog sønnen Henrik Bille-Brahe Hvedholm. Han havde virket som bl.a. ambassadesekretær i en række lande, men var uenig med den danske regerings politik i forhold til Tyskland og helligede sig efter 1862 udelukkende godsejerlivet. Hans første hustru Jeromia Cathrine Selby var af velhavende engelsk adel. Efter hendes død giftede han sig med Louise Frederikke Gustava Hochschild, der var overhofmesterinde hos Christian IX's (1818-1906) hustru Dronning Louise (1817-1898).  

Hverken Preben eller Henrik Bille-Brahe havde frasolgt fæstegodset, men det tog efterfølgeren Preben Charles Bille-Brahe-Selby fat på. Han gik også i gang med at forbedre jorden, modernisere driften og bygge hovedbygningen radikalt om - godt hjulpet på vej af en klækkelig arv efter sin velhavende engelske mor, der havde arvet klækkeligt efter sin engelske mor.

Sønnen Hendrik Bille-Brahe-Selby overtog Hvedholm i 1918, og gjorde da Steensgaard til sit hovedsæde. Da grevskabet Brahesminde i 1928 overgik til fri ejendom i henhold til lensafløsningsloven, solgte han Hvedholms hovedbygning og park til Staten, der indrettede et plejehjem under Sindssygehospitalet Middelfart.

I 2021 er hovedbygningen og parken ejet af Gorm og Ann Lokdam, der driver et hotel på stedet. Hvedholm er en del af kæden Danske Slotshoteller, der består af historiske slotte og herregårde.