Jægerspris
Jægerspris hed Abrahamstrup frem til 1677, hvor gården fik sit nuværende navn.
Gården var med en enkelt undtagelse i kongeligt eje indtil slutningen af 1800-tallet.
Kong Frederik VII købte Jægerspris til privat eje i 1854
Hovedbygningen undergik mellem 1590 og 1745 fire større bygningsudvidelser, der gav den sit nuværende udseende.
Jægerspris' hovedbygning er et trefløjet anlæg med tegltag og tårne med spir.
Ejerhistorie
Jægerspris' beliggenhed ved Isefjord havde i den tidlige middelalder så stor strategisk og politisk betydning, at gården blev krongods. Oprindeligt hed gården Abrahamstrup.
Abrahamstrup optræder første gang i i de historiske kilder i 1318, hvor Erik Menveds (1274-1319) eneste søn, et tre måneder gammelt barn, skal være omkommet ved at moderen, dronning Ingeborg, tabte sønnen fra sin vogn på en tur fra Abrahamstrup til Holbæk.
Abrahamstrup delte i den sene middelalder skæbne med en stor del af det danske krongods, da gården var pantsat til holstenske og danske adelsmænd. Den forblev dog i kronens eje, og både Valdemar Atterdag (1320-1375) og Margrethe I (1353-1412) boede således på gården på flere af deres rejser.
Abrahamstrups beliggenhed tæt ved København betød, at gården flere gange var overdraget dronningerne som lystslot. Dette var tilfældet med både Christian I's (1426-1486) dronning, Dorothea af Brandenburg (1430-1495), og Christian II's (1481-155) dronning, Elisabeth af Habsburg (1501-1526).
Skovene omkring Abrahamstrup gjorde desuden gården til et yndet tilflugtssted for flere jagtglade konger. Således opholdt både Frederik II (1534-1588) og Christian IV (1577-1648) sig ofte på gården i sådanne ærinder. Christian V (1646-1699), som allerede tidligt var en passioneret jæger, gik endda så langt, at han forærede sin overjægermester, Vincents von Hahn, Abrahamstrup i 1673. Gården kom således for første gang i privat eje. Som en hæder til overjægermesteren fik gården navnet Jægerspris i 1677.
Vincents von Hahn forbedrede driften af gården og ved hans død købte Christian V gården tilbage af arvingerne. Jægerspris blev således igen krongods, hvilket gården forblev indtil 1703, hvor den blev foræret til kongens bror som privat eje.
Efter prins Carls død i 1729 faldt Jægerspris tilbage til Kronen. Under Frederik V's (1723-1766) regeringstid blev gården igen benyttet som lyststed for den danske dronning. Således overlod han godset til dronning Louise (1724-1751) og senere til dronning Juliane Marie (1729-1796).
Efter Frederik V's død i 1766 forblev enkedronning Juliane Marie tæt knyttet til Jægerspris. Hun fik således Christian VII (1749-1808) efter Johann Friedrich Struensees fald i 1772 til at overdrage gården til sin søn, arveprins Frederik, som fik lov at bebo den i sin livstid.
Jægerspris oplevede herefter en stor fremgang, da både arveprins Frederik og hans hustru, arveprinsesse Sofie Frederikke, ofte tog ud til slottet. Efter hendes død i 1794 opgav han imidlertid godset, som igen kom under Kronens administration.
Med folkestyrets indførelse i 1849 overgik Jægerspris til Statens ejendom, som herefter satte gang i fæstebøndernes overgang til selveje. Det medførte at gården blev upoduktiv og derfor blev sat til salg. Køberen var ingen ringere end Frederik VII, som i 1854 købte gården som sin private ejendom.
Frederik VII tog herefter ophold på gården sammen med sin ægtefælle, Louise Christine lensgrevinde af Danner, bedre kendt som Grevinde Danner. Efter Frederik VII's død i 1863 overgik Jægerspris til hende, som dermed blev ejer af det gamle kongelige slot.
Grevinde Danner stod i en vanskelig stilling. Det Glückborgske kongehus nægtede at vise hende anerkendelse, hvilket betød, at hun ingen forbindelse havde til det danske hof. Alligevel søgte hun at nærme sig kongehuset og tilbød endda at testamentere Jægerspris til prins Valdemar, hvis hun blev modtaget ved hoffet. Tilbuddet blev imidlertid afvist, og Grevinde Danner valgte i stedet i 1873 at oprette Kong Frederik den VII's Stiftelse paa Jægerspris, som hun skænkede alt sit gods i Horns Herred. Stiftelsen trådte straks i kraft efter hendes død i 1874.
Kong Frederik den VII's Stiftelse paa Jægerspris skulle fungere som børnehjem for fattige og ulykkeligt stillede piger. Gården fungerer stadig i dag som børnehjem, ligesom andre behandlingstilbud tilbydes. Endvidere rummer slottet et museum.
Hovedbygning
Jægerspris' hovedbygning består af tre fløje i henholdsvis to og tre etager. Bygningen er rødkalket, har tegltag og tårne med spir. Ældst er nordfløjen, hvis oprindelse ikke kan dateres nøjagtigt. Fløjen må dog antages at være opført en gang i løbet af middelalderen i sengotisk stil.
Hovedbygningen har siden gennemgået fire større bygningsudvidelser, der tog sin begyndelse på Christian IV's tid. I 1590 modtog den kongelige lensmand, Oluf Bille, en befaling fra kongen, der gik ud på, at den gamle hovedbygning skulle istandsættes. Nordfløjen fik i denne sammenhæng tilføjet en tredje etage, ligesom et nyt trappetårn blev opført ved dets sydside. Endvidere blev en ny grundmuret portbygning, der senere er blevet til hovedbygningens sydfløj, opført i en etage.
Den anden bygningsudvidelse blev udført under prins Carls ejerskab mellem 1721 og 1722. Nordfløjen blev udstyret med en fjerde etage til betjentværelser, ligesom også sydfløjen blev forhøjet med en etage, der blev opført i munkesten. Indkørselsporten i sydfløjen blev omdannet til et forgemak, og en ny indkørsel blev indrettet på den indre slotsgårds vestside. Endvidere blev det vestre tårn forhøjet, og to mindeplader med prins Carls kronede spejlmonogram blev opsat over henholdsvis vindeltårnets dør og på sydsiden af sydfløjen. Sidstnævnte er senere blevet flyttet til nordsiden af sydfløjen, hvor den kan ses over døren til den hvælvede forstue fra den indre slotsgård.
Den tredje bygningsudvidelse blev udført mellem 1730 og 1732, da Christian VI (1699-1746) overtog godset. Han opførte østfløjen, som blev bindeled mellem nordfløjen og sydfløjen, hvilket gjorde hovedbygningen til et trefløjet anlæg. Den blev opført i to etager og blev betragtet som den mest fornemme af Jægerspris' bygninger.
Den fjerde bygningsudvidelse blev sat i værks i 1745, efter Frederik V som kronprins i 1743 havde fået godset overdraget. Ved bygmester Johann Soherr blev en toetages tilbygning opført vest for nordfløjen, således syd- og nordfløjen fik samme længde. Endvidere blev alle fløjenes vinduer forsynet med deres nuværende barokindfatninger, og hovedbygningens tre ottekantede tårne blev beklædt med jernplader.
Hovedbygningen er siden blevet restaureret i 1928 ved arkitekt Christen Bech og mellem 1954 og 1958 ved arkitekt H. G. Skovgård. Mindestuer og skolestuer er under disse restaureringer blevet indrettet, herunder Frederik VII's arbejdsværelse. Museet ligger i østfløjen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Jægerspris' avlsbygninger blev revet ned i 1874 og erstattet af seks institutionsbygninger, der skulle fungere som bolig for børnene på det nyoprettede børnehjem. De blev opført mellem 1875 og 1878 under ledelse af arkitekt H. Hagemann. Endvidere blev det gamle fasaneri, der var blevet genåbnet i 1829, også omdannet til børnehjem.
Fredningsstatus 2021: Institutionsbygningerne er ikke fredet.
Kulturmiljø
Margrethe I lod i sin tid som ejer af Jægerspris piletræer plante. Pilehaven er endnu bevaret nordvest for hovedbygningen.
Vandfyldte grave med vindebroer på syd- og vestsiden blev omkring 1660 anlagt omkring hovedbygningen. Disse blev i 1670'erne forsynet med nye kampestensmure. Gravene blev tilkastet mellem 1875 og 1876.
Til Jægerspris hører en have på ca. 25 tønder land. Allerede i Vincents von Hahns tid som ejer mellem 1673 og 1679 omtales en smuk slotshave med alléer, lysthuse, frugttræer og fiskedamme. Haven blev mellem 1777 og 1779 udsmykket med 54 mindestøtter af berømte danskere. Disse blev udført af J. Wiedewelt og er senere blevet restaureret i 1834 af H. Freund. Bagmanden var arveprins Frederik, som også omlagde haven, der gik fra at være i stram barokstil til et mere landskabeligt udtryk.
I 1744 fandt man i haven en gravhøj med urner, knoglerester og bronzeudsmykning. Området blev udgravet og viste sig at rumme en jættestue. I 1776 lod arveprins Frederik endnu en dysse undersøge nordvest for hovedbygningen. Her fandt man endnu en jættestue, der viste sig at rumme et af de største gravkamre i landet.
Fredningsstatus 2021: Mindestøtterne i slotshaven er fredet.
Litteratur
Elling, Chr.: Den romantiske Have. 1943.
Fabricius, K.: Et Storgods' Historie i Frederiksborg Amts Aarbøger. 1929.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Wandall, Peder Topp: Mindesmærker paa Jægerspris. 1783.
Wegener, C. F.: Historiske Efterretninger om Abrahamstrup Gaard i ældre og nyere Tid. 1855.
Westergaard, N. A. A.: Blade af Jægerspris' Historie. 1924.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Jægerspris Slot
Region og kommune
Sjælland - Frederikssund
Offentlig adgang
Offentlig adgang til parken dagligt. Museet er åbent tirsdag-søndag fra april til oktober
Ejer
Kong Frederik den VIIs Stiftelse paa Jægerspris
Herregårdens størrelse
343 ha
Godsets størrelse
3010 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 297 ha, andet 46 ha, bortforpagtet 343 ha
Funktion
Museum, social- og sundhedsinstitution, skole og udannelsesinstitution og landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Jægerspris hed tidligere Abrahamstrup og blev kaldt Jægerspris fra 1677. Jægerspris Slot er en del af Kong Frederik VIIs Stiftelse, der har et samlet areal på 3010 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Frederiksborg - Horns - Dråby
Ejer
Kong Frederik VIIs Stiftelse
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
1061000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 150 køer, 80 kalve, 6 tyre, 29 heste, 3 føl. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 10 karl(e), 13 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Frederiksborg - Horns - Dråby
Ejer
Statskassen
Herregårdens størrelse
91.04 htk
Skovskyld
97.18 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
424.93 htk
Arvefæstegårde
65.49 htk
Leje- og tyendehuse
59.50 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommen er også den bortforpagtede Christiansminde (dråby S.) på 60-3-2-2. Der må være fejl i opgørelsen over fæstegårde?
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Frederiksborg - Horns - Dråby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
117.88 htk
Skovskyld
157.42 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Abrahamstrup
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 322