Kærsgaard (Fyn)

Ejerhistorie

Herregården Kærsgaard har eksisteret siden middelalderen og var i århundreder ejet af medlemmer af Bille-slægten. I 1499 var Kærsgaard dog en almindelig bondegård, som blev solgt af Henrik Knudsen Gyldenstierne til Peder Bille. Han gav gården videre til sin søn, Knud Bille, som blev stamfar til Kærsgaardlinjen af Bille-slægten, og ved hans død i 1555 blev gården overtaget af sønnen Steen Knudsen Bille. Steen Knudsen Bille forøgede bøndergodset så betydeligt i sin tid som ejer af Kærsgaard, at gården fik status som en rigtig herregård. Derudover var Steen Knudsen Bille en dygtig landmand, der udover at øge godsets størrelse også fik forbedret godstilliggendet ved mageskifter, dvs. ved byttehandler.

I 1590 døde Steen Knudsen Bille, og Kærsgaard blev derefter overtaget af sønnen Erik Steensen Bille og efterfølgende af dennes søn, Steen Eriksen Bille. Steen Eriksen Bille forbedrede gårdens bygninger betragteligt i sin tid som ejer af Kærsgaard. Derudover fik han tilladelse af kongen til at bygge et gravkapel ved Brenderup kirke. I 1664 og 1665 overdrog Steen Eriksen Bille dele af Kærsgaard til sønnen Erik Bille og hans forlovede, Anne Trolle. Den resterende andel af Kærsgaard blev senere købt af Anne Trolles far, Niels Trolle, som straks overlod andelen til Erik Bille og Anne Trolle.

Erik Bille døde allerede i 1675, og Anne Nielsdatter Trolle sad derfor i en lang årrække som enke på Kærsgaard, som hun styrede med stor dygtighed. Det var bl.a. Anne Trolle, som fik indført humleavl på denne egn samt udvidede godsets størrelse. I 1712 fik Anne Trolle tilmed bygget en skole på godset. Da Anne Nielsdatter Trolle ikke selv havde nogen børn, testamenterede hun Kærsgaard til sin nieces datter, Anne Trolle Holck.

I 1723 bragte Anne Trolle Holck gården til sin mand, Christian Frederik Gersdorff, der trak sig tilbage fra sit embede som oberstløjtnant for at bosætte sig på Kærsgaard. Christian Frederik Gersdorff blev efterfulgt af datteren Anne Trolle Gersdorff, som var gift med Herluf Trolle. Efter Herluf Trolles død i 1770 solgte dødsboet efter ham Kærsgaard på auktion i 1771 til Jacob Wedel, som i 1790'erne gennemførte udskiftningen på sit gods. Udskiftningen betød, at godsets bondegårde blev samlet omkring selvstændige jordlodder i stedet for som tidligere, at alle landsbyens jorder blev drevet i fællesskab. På selve herregården forbedrede Jacob Wedel også driften og istandsatte herregårdens avlsbygninger.

Jacob Wedels søn, Andreas Claus Wedel, overtog Kærsgaard efter sin far, og i 1826 blev han adlet under navnet Wedel-Heinen. Andreas Claus Wedel opførte den nuværende hovedbygning på Kærsgaard, men han blev senere plaget af dårlig økonomi. I 1829 måtte Andreas Claus Wedel derfor overgive Kærsgaard til staten, som i 1832 solgte gården til forpagter Johan Theodor Petersen. Under Johan Theodor Petersens ejerskab blev en del af godset solgt fra, og i 1851 mageskiftede, dvs. byttede, han Kærsgaard mod Løgismose til Christen Hansen. Christen Hansens enke solgte i 1872 gården til Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig, som allerede året efter overdrog Kærsgaard til sønnen Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.

Ved Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehns død i 1909 blev Kærsgaard overtaget af hans tre sønner i fællesskab, hvorefter den yngste søn, Julius Ahlefeldt-Laurvig i 1913 blev eneejer af Kærsgaard. I 1931 solgte Julius Ahlefeldt-Laurvig gården til G.A.F. Clauson-Kaas, der indrettede et stort fuldblodsstutteri på Kærsgaard. Stutteriet bestod efter at Kærsgaard i 1938 blev solgt til Klampenborg Væddeløbsbane A/S. I 1941 blev Kærsgaard købt af M. P. Pedersen, som i 1963 solgte gården til Christoffer Henri Hage.

Kærsgaard er i 2021 ejet af Christoffer Hage og Henri Hage.