Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Knabstrup

Knabstrup har siden 1776 været i slægten Lunns eje.

I 1931 oprettede Knud William Lunn Knabstrup Gods som et familieaktieselskab.

Knabstrup lægger navn til hesteracen 'knabstrupperen', som er fremavlet af Villars Lunn på gården i begyndelsen af 1800-tallet.

Knabstrups bygninger fik ny beliggenhed efter 1622, hvor den gamle hovedbygning nedbrændte.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Sjællandske Knabstrup er en af Danmarks ældste borge, hvis historie kan føres tilbage til Valdemar den Stores tid (1131-1182). Valdemar havde selv arvet gården, som han videregav som medgift til sin datter Regitze, da hun i 1220 blev gift med Erik af Sverige. Knabstrup forblev kongeligt arvegods efter parrets død, da deres tre børn delte godset.

Gennem middelalderen nævnes Knabstrup flere gange som tilhørende Roskilde bispestol, andre gange som kongelig privateje. Dronning Margrethe I (1353-1412) overtog Knabstrup af Roskildebispen Peder Jensen Lodehat i 1410. Hendes efterfølger, Erik af Pommern (1382-1459), solgte i 1436 Knabstrup til Poul Laxmand, der lod en del af det gamle Knabstrup opføre.

Laxmands svigersøn, Ivar Axelsen Thott, overtog gården i 1444. Knabstrup blev frataget ham i en årrække, da han kom i åben strid med kong Christian I (1426-1481), men efter en fredsslutning fik Thott gården tilbage. Thotts datter, Beate Thott, arvede Knabstrup, som hun viderebragte til sin mand, Arvid Birger Trolle, der var en velhavende godsejer med 4 herregårde og 475 andre gårde i Danmark og en tilsvarende mængde gårde i Sverige. I 1505 blev en jordebog udarbejdet for Knabstrups gods. Herregården var da et stort gods, som omfattede 55 bøndergårde, 3 møller og en købandsgård i København.

Herefter var Knabstrup delt mellem flere medlemmer af familierne Trolle, Laxmand og Gyldenstierne, indtil den blev samlet under en enkelt ejer, da Johan Sparre arvede gården i 1610. Efter en brand i 1622 valgte Sparre at flytte Knabstrup til den beliggenhed, hvor gården findes i 2013. Kort efter flytningen solgte han Knabstrups nye, ufærdige bygninger til Frederik Parsberg. Knabstrup, som var blevet udvidet med jord fra byen Lille Knabstrups gårde, blev delt mellem Parsbergs tre sønner i 1662, hvoraf Jørgen Parsberg udkøbte sine brødre. 1680'ernes landbrugskrise tog hårdt på Jørgen Parsbergs drift, og han måtte sælge et forgældet Knabstrup til baron Frederik Scheel til det fynske baroni Scheelenborg.

Baron Scheel tog sig godt af Knabstrups drift, og han lod i 1689 den lille by Bonderups 4 gårdes jord lægge under gården. I 1700-tallet ejede slægten Castenschiold Knabstrup i to generationer. De foretog mange forbedringer af både bygninger og bøndernes jorder, som blev egaliserede, dvs. at de blev ligeligt fordelt i antal hartkorn. Jørgen Jørgensen, der købte Knabstrup i 1764, fortsatte forbedringerne af bygninger og jorddriften, hvor han forlod trevangsbruget til fordel for et fire marks kobbelbrug.

Teologen Christian Ditlev Lunn købte Knabstrup i 1776. Lunns slægt besidder stadig Knabstrup i 2013. Han samlede gårdens jorder, og han lod efterfølgende bøndergodset udskifte, dvs. at jordfællesskabet blev opgivet til gengæld for selvstændige bøndergårde med egen jord. Af de yderligst beliggende jorder oprettede han avlsgården Doroteaslyst.

Hesteracen 'knabstrupperen' er fremavlet i begyndelsen af 1800-tallet af Lunns søn, Villars Lunn. Trods landbrugskrisen efter Napoleonkrigens afslutning i 1814 afskaffede Villars bøndernes hoveripligt, dvs. arbejde, de udførte for hovedgården som afgift for deres jordbesiddelse, og han frasolgte fæstegårdene til bøndernes selveje. Omkring 1860 lod han den nuværende hovedbygning opføre.

I 1931 oprettede Knud William Lunn aktieselskabet Knabstrup Gods A/S, der havde til formål at bevare gården for slægten. I 2013 administreres Knabstrup Gods A/S af Gorm Lunn.

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Christian Ditlev Lunn

Justits Raad og Eier af Knabstrup Gaard

Alder: 49
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Huusbonde
Dorthe Catarine Knudsen

Madmoder

Alder: 36
Civilstand: Gift
Villads Knudsen Lunn

Deres Børn

Alder: 12
Civilstand: Ugift
Hylleborg Kirstine Lunn

Deres Børn

Alder: 10
Civilstand: Ugift
Lorens Christian Ditlev Lunn

Deres Børn

Alder: 9
Civilstand: Ugift
Friderike Lovise Boeck

Francoise

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Christen Vad

Informator

Alder: 26
Civilstand: Ugift
Johannes Danholm

Fuldmægtig

Alder: 61
Civilstand: Ugift
Christian August Weinstruck

Gartner

Alder: 54
Civilstand: Ugift
Else Marie Jørgensen

Huusholderske

Alder: 52
Civilstand: Ugift
Pauline Marie Munk

Stuepige

Alder: 24
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Hans Christensen

Tiener

Alder: 17
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Johanne Jørgensdatter

Kokkepige

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Karen Jensdatter

Bryggerpige

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Mads Olsen

Kudsk

Alder: 31
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Jens Olsen

Ladekarl

Alder: 34
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Peder Andersen

Staldkarl

Alder: 29
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Hans Nielsen

Arbeidskarl

Alder: 35
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Niels Jensen

Ligeledes

Alder: 17
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Hans Nielsen

Ligeledes

Alder: 13
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Christen Nielsen

Har Ophold af Naade

Alder: 64
Civilstand: Enkemand
Position i husstanden: Tienestefolk
Kield Hvalsøe

Hollænderie Forpagter

Alder: 34
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Huusbonde
Karen Christensdatter

Madmoder

Alder: 25
Civilstand: Gift
Maren Hvalsøe

Deres Børn

Alder: 6
Civilstand: Ugift
Ole Hvalsøe

Deres Børn

Alder: 3
Civilstand: Ugift
Anne Kirstine Hvalsøe

Mandens Søster

Alder: 26
Civilstand: Ugift
Niels Christensen

Kalvekudsk

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Jens Jensen

Røgter

Alder: 30
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Sara Andersdatter

Malkepige

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Kirsten Nielsdatter

Ligeledes

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Maren Larsdatter

Ligeledes

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Maren Andersdatter

Ligeledes

Alder: 22
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Anne Hansdatter

Ligeledes

Alder: 19
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Kirsten Andreasdatter

Ligeledes

Alder: 17
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Kirsten Hansdatter

Ligeledes

Alder: 13
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Bygninger

Hovedbygning

Dronning Margrethe I byggede formentligt den første del af borgen på den gamle Knabstrup o. 1300. Mere end 100 år senere opførte Poul Laxmand det første faste stenhus, som ligger placeret ca. 700 meter sydvest for den nuværende hovedbygning. Her findes spor af en firefløjet bygning og et tårn. Ved Nationalmuseets undersøgelse af pladsen fandt man rester af to bindingsværksbygninger ved bygningens syd og vest fløj. Fløjene mod vest og nord har været af kraftigere materiale. Ved nordfløjens vestende har et kraftigt stenhus med 2 meter tykke vægge været opført. Bygningen fik sin endelige udformning i 1500-tallet, men nedbrændte i 1622, hvorefter Knabstrup blev flyttet til sin nuværende beliggenhed.

Johan Sparre påbegyndte straks opførelsen af et nyt Knabstrup. To smalle bindingsværksfløje blev opført parallelt overfor hinanden. De var formentligt tænkt som sidefløje til en mellemliggende hovedfløj, der dog først blev rejst en del år senere. Materialet til disse bygninger er delvist hentet fra det nedbrændte Knabstrup. Bl.a. er granitsokkelens sten fra den gamle hovedgård.

Omkring 1750 blev de to fløje forbundet af en mellemfløj mod syd af Castenschiold'erne. Det tre-fløjede anlæg blev revet ned i 1861 og erstattet med den hovedbygning, der findes på Knabstrup i 2013.

Denne nye enkle, monumentale hovedbygning i tre etager, som Vilhelm Dahlerup 1861-1862 opførte for Villars Lunn, var i samtidens populære historistiske stil med kamtakker og tydelig borg-inspiration. Udsmykningen af bygningens røde murstensmure bestod af et traditionelt middelalderligt blændingsmønster med rundbuefrise.

Samtidigt blev den vestlige sidefløj af bindingsværk fra 1600-tallet fjernet, og materialerne derfra blev anvendt, dels til ombygning af østfløjen, som for helhedsvirkningens skyld ligeledes blev udstyret med kamtakker, og dels til en den øverste etage af den nye hovedbygning. Til byggearbejdet blev benyttet røde teglsten fra godsets eget teglværk.

I 1934 blev bygningen ombygget ved arkitekt W. Schaldemose. I hovedbygningen findes en samling kakkelovne fra Christian V og Frederik IV's tid.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Avlsgården ved Knabstrup udgøres af ældre bygninger i grundmur.

Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Maximilian Wilhelm von Dombroick anlagde Knabstrups have med kanaler omkring 1740. Få år senere adskilte Castenschiold'erne avlsgård og hovedbygning ved et overdådigt stakit, og de opførte en stor port ved haven, som samtidigt blev udvidet. I haven findes linde, bøge og en valnøddeallé, springvand med skulptur samt rester af grave med broer.

Ca. 700 meter fra den nuværende hovedbygning findes resterne af et stort middelalderligt voldsted.

Knabstrup
Knabstrupvej 51
4420 Regstrup

Ejerrække

  • ( -1410) Roskilde Bispestol
  • (1410-1436) Kronen
  • (1436-1444) Poul Laxmand
  • (1444-1487) Iver Axelsen Thott
  • (1487-1505) Arvid Trolle
  • (1505-1541) Jacob Trolle
  • (1541-1571) Børge Trolle
  • (1541-1546) Else Poulsdatter Laxmand, gift Gyldenstierne
  • (1546- ) Gjørvel Abrahamsdatter Gyldenstierne, gift 1) Ulfstand, 2) Ulfstand
  • ( -1560) Gert Jensen Ulfstand,
  • (1560-1561) Lage Truidsen Ulfstand
  • (1561-1577) Gjørvel Abrahamsdatter Gyldenstierne, gift (1) Ulfstand, (2) Ulfstand
  • (1577- ) Lisbeth Trolle, gift Sparre
  • ( -1610) Gabriel Sparre
  • (1610-1622) Johan Sparre
  • (1622-1653) Frederik Parsberg
  • (1653-1662) Sophie Kaas, gift Parsberg
  • (1662-1672) Niels Frederiksen Parsberg
  • (1662-1672) Verner Frederiksen Parsberg
  • (1662-1685) Jørgen Frederiksen Parsberg
  • (1685) Assessor Sidenborg
  • (1685) Enken efter Sidenborg
  • (1685-1691) Frederik Vittinghof Scheel
  • (1691-1695) Enken efter Frederik Vittinghof Scheel
  • (1695-1730) Schack Brockdorff
  • (1730-1732) Sophie Charlotte Scheel, gift Brockdorff
  • (1732-1745) Maximilian Wilhelm von Dombroick
  • (1745-1747) Johan Lorentz Castenschiold
  • (1747-1760) Jacoba von Holten, gift Castenschiold
  • (1760-1764) Carl Adolf Castenschiold
  • (1764-1770) Jørgen Jørgensen
  • (1770-1772) Enke efter Jørgen Jørgensen, gift 2) von Hjelmkrone
  • (1772-1776) Jørgen von Hjelmkrone
  • (1776-1814) Christian Ditlev Lunn
  • (1814-1865) Villars Lunn
  • (1865-1886) Frederik Lunn
  • (1886-1929) Sigismund Lunn
  • (1929-1931) Boet efter Sigismund Lunn
  • (1931- ) Knabstrup Gods A/S

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Knabstrup

Region og kommune

Sjælland - Holbæk

Offentlig adgang

Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej

Ejer

Knabstrup Gods A/S

Herregårdens størrelse

485 ha

Godsets størrelse

0 ha

Detaljeret størrelse

Ager 283 ha, eng 44 ha, skov 121 ha, park/have 15 ha, sø 9 ha, andet 13 ha

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning

Forbindelser

Vognserup

Bemærkninger

Ingen

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021

1900

Amt, herred og sogn

Holbæk - Merløse - Sønder-Jernløse

Ejer

Erasmus S. Lunn

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

70.00 tdr.l

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

377900 (kr)

Ejendomsskyld skov

70000 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 200 køer, 70 kalve, 6 tyre, 26 heste, 16 føl. Der sælges ca. 150 svin om året.

Folkehold

1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 5 røgter(e), 2 elev(er), 4 karl(e), 6 pige(r), 6 daglejer(e), 20 polakker e.lign. om sommeren.

Bemærkninger

Ingen oplysninger.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Holbæk - Merløse - Sønder-Jernløse

Ejer

Major Lunn

Herregårdens størrelse

85.04 htk

Skovskyld

5.92 htk

Mølleskyld

7.25 htk

Avlsgårde

19.08 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

290.08 htk

Arvefæstegårde

0.00 htk

Leje- og tyendehuse

40.81 htk

Bemærkninger

Underejendommen er også den drevet af ejeren Dorthealyst (Nørre-Jernløse) på 19-0-2-2. Anden anv.= skov.

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Holbæk - Merløse - Sønder-Jernløse

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

81.43 htk

Skovskyld

6.31 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

0.00 htk

Fæstegods

364.00 htk

Bemærkninger

Ingen

Kilder

Danske Atlas bd 2, s 391. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm

Knabstrup
Knabstrupvej 51
4420 Regstrup

Ejerrække

  • ( -1410) Roskilde Bispestol
  • (1410-1436) Kronen
  • (1436-1444) Poul Laxmand
  • (1444-1487) Iver Axelsen Thott
  • (1487-1505) Arvid Trolle
  • (1505-1541) Jacob Trolle
  • (1541-1571) Børge Trolle
  • (1541-1546) Else Poulsdatter Laxmand, gift Gyldenstierne
  • (1546- ) Gjørvel Abrahamsdatter Gyldenstierne, gift 1) Ulfstand, 2) Ulfstand
  • ( -1560) Gert Jensen Ulfstand,
  • (1560-1561) Lage Truidsen Ulfstand
  • (1561-1577) Gjørvel Abrahamsdatter Gyldenstierne, gift (1) Ulfstand, (2) Ulfstand
  • (1577- ) Lisbeth Trolle, gift Sparre
  • ( -1610) Gabriel Sparre
  • (1610-1622) Johan Sparre
  • (1622-1653) Frederik Parsberg
  • (1653-1662) Sophie Kaas, gift Parsberg
  • (1662-1672) Niels Frederiksen Parsberg
  • (1662-1672) Verner Frederiksen Parsberg
  • (1662-1685) Jørgen Frederiksen Parsberg
  • (1685) Assessor Sidenborg
  • (1685) Enken efter Sidenborg
  • (1685-1691) Frederik Vittinghof Scheel
  • (1691-1695) Enken efter Frederik Vittinghof Scheel
  • (1695-1730) Schack Brockdorff
  • (1730-1732) Sophie Charlotte Scheel, gift Brockdorff
  • (1732-1745) Maximilian Wilhelm von Dombroick
  • (1745-1747) Johan Lorentz Castenschiold
  • (1747-1760) Jacoba von Holten, gift Castenschiold
  • (1760-1764) Carl Adolf Castenschiold
  • (1764-1770) Jørgen Jørgensen
  • (1770-1772) Enke efter Jørgen Jørgensen, gift 2) von Hjelmkrone
  • (1772-1776) Jørgen von Hjelmkrone
  • (1776-1814) Christian Ditlev Lunn
  • (1814-1865) Villars Lunn
  • (1865-1886) Frederik Lunn
  • (1886-1929) Sigismund Lunn
  • (1929-1931) Boet efter Sigismund Lunn
  • (1931- ) Knabstrup Gods A/S

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Kongsdal

Vis på kort

Løvenborg

Vis på kort

Torbenfeld

Vis på kort

Vognserup

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk