Kørup
Kørups historie er stærkt præget af sit tilhørsforhold til adelslægten Podebusk, der fra starten af 1400-tallet til slutningen af 1700-tallet ejede gården.
Fra 1810 indgik Kørup i grevskabet Roepstorff sammen med Egebjerggaard og Sukkerhuset i Odense.
Kørups ældste hovedbygning udgør i dag hovedfløjen i et flerfløjet anlæg.
Den ældste del af Kørups hovedbygning stammer tilbage til 1500-tallet.
Ejerhistorie
Kørup tilhørte fra 1400-tallet adelsslægten Podebusk, der var indvandret til Danmark fra den vendiske ø Rügen. Henning Podebusk, der som den første i slægten slog sig ned i landet, stod i tjeneste under både Valdemar Atterdag (1321-1375) og Margrethe I (1353-1412).
Henning Podebusks søn, gårdens første navngivne ejer, Predbjørn Podebusk stod også i Margrethe I's tjeneste og deltog i mødet i Kalmar 1397, hvor Kalmarunionen mellem Danmark, Sverige og Norge blev oprettet.
Gården gik ved Henning Podebusks død videre til sønnen Claus Podebusk og senere til barnebarnet Predbjørn Podebusk. Predbjørn Podebusk, der var lensmand på Riberhus, indtog i kraft af sin fødsel og velstand en betydelig stilling i samfundet. I 1533 deltog han i Grevens Fejde, men støttede i 1534 nødtvunget op bag kroningen af Christian III (1503 - 1559). Sønnen Claus Podebusk, der som faren var medlem af rigsrådets katolske fløj, døde allerede i 1540, hvorefter barnebarnet Mourids Podebusk arvede Kørup.
Endnu en Claus Podebusk, denne med tilnavnet 'den rige', overtog gården i 1593. Han døde dog allerede i 1616, men efterlod en betydelig formue til sin kone og børn. Hans ældste søn, Mourids Podebusk, arvede gården, men blev på grund af hensynsløs brutalitet, vold og drab landsforvist og fik i stedet en karriere som officer under Trediveårskrigen (1618-48).
I 1672 blev Kørup en del af det nyoprettede baroni Kørup, og ejeren - Rudolf Abraham Podebusk, der var en fætter til den forviste Mourids Podebusk - ændrede efternavnet til Putbus. Den nye baron døde i 1716 uden at efterlade sig nogen sønner. Han overlod derfor Kørup til sin nevø, Malte Putbus, der i 1700 havde overtaget nabogården Egebjerggaard. I 1702 havde Malte Putbus desuden fået overdraget slægten Putbus' gamle besiddelser på Rügen i Pommern, og han blev derfor ophøjet til tysk rigsgreve i 1727.
Slægten Putbus fik i løbet af 1700-tallet større og større tilknytning til Pommern som en konsekvens af de nyerhvervede besiddelser på Rügen. Den sidste ejer af slægten Putbus, der var præsident for hofretten i Greifswald i Pommern, opholdt sig sjældent i Danmark. De to gårde begyndte at forfalde, og slægten fik derfor kongelig tilladelse til at sælge.
I 1781 blev begge baronierne købt af Joachim Godske Moltke, der var søn af en landets mest magtfulde mænd, hofmarskal A. G. Moltke til Bregentved. Moltke iværksatte en intensivering og udvidelse af Kørups hovedgårdsdrift som led i udskiftningen af landsbyfællesskabet, ligesom han introducerede kløveravl på egnen og anlagde en vævemanufaktur, dvs. en tidlig form for fabrik
Efter Moltke overtog Bregentved i 1795, solgte han Kørup og Egebjerggaard. Den nye ejer var Wilhelm de Roepstorff, som ønskede at slå sig ned i Danmark efter at have arbejdet som generalguvernør på De Vestindiske Øer.
I 1810 indgik de to gårde sammen med Sukkerhuset i Odense i grevskabet Roepstorff, hvis første besidder blev Roepstorffs nevø, Christian Alexander von Petersdorff.
Ved Christian Alexander von Petersdorffs død i 1813 overtog sønnen Gregers Christian Frederik Petersdorff grevskabet og istandsatte Kørups hovedgård. Fra 1839 gik grevskabet i arv til forskellige medlemmer af slægten Petersdorff, indtil det i 1921 overgik til fri ejendom i forbindelse med lensafløsningen.
I 1929 blev Kørup solgt til godsejer V. Jørgensen. I perioden mellem 1937 og 2005 har gården haft mange forskellige ejere. I 1985 blev hovedgården og avlsgården skilt ad, hvor avlsgården siden 1985 har været ejet af Frans Tange og hovedbygningen siden 2005 af Thor Stadil.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hovedfløjen var oprindeligt bygget som enkelthus af Mourids Podebusk omkring 1582, formentlig ved bygmester Dominicus Baetiaz. Hovedfløjen fik mellem 1750 og 1780 tilføjet en sydlig sidefløj, der ligesom hovedbygningen er i to etager.
Mellem 1800 til 1820 blev der opført en fritstående fløj mod nord. Fløjens placering spejler sydfløjen og skaber sammen med denne indtryk af et trefløjet anlæg. Den nordlige sidefløj er dog kun i en etage og er ikke forbundet med hovedfløjen.
Den rødkalkede bygning hviler på en sokkel af granit og har ingen kælder. Facaden er karakteriseret af en uregelmæssig vinduesplacering, og den smalle bygning har et stejlt rødt tegltag, der afsluttes af svungne fløje på hovedfløjen.
Fredningsstatus 2021: Hovedfløj samt nord- og sydfløj er fredede.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger en avlsgård opført i gule sten med skifertag, og på borgholmen ligger en staldbygning i bindingsværk.
I 1800-tallet blev der opført en inspektørbolig i gule sten med skifertag.
Fredningsstatus 2021: Hverken avlsgården, stalden eller inspektørboligen er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Bobé, Louis,m.fl.: Danske Len. Schultz 1916.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Kjørup
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nordfyns
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang
Ejer
Frans Tage
Herregårdens størrelse
195 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 184 ha, skov 2 ha, andet 9 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Odense - Skam - Krogsbølle
Ejer
Chr. Alex. Greve Petersdorff
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
304.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
432500 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 210 køer, 80 kalve, 7 tyre, 26 heste.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 røgter(e), 1 elev(er), 7 karl(e), 5 pige(r), 16 daglejer(e), 10 daglejer(e) under høsten, 6 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Roepstorff.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Skam - Krogsbølle
Ejer
Grevskabet Roepstorff, lensgreve Chr. Alex. Petersdorff
Herregårdens størrelse
58.10 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Under grevskabet Roepstorff.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Skam - Krogsbølle
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
66.42 htk
Skovskyld
1.17 htk
Mølleskyld
1.50 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
369.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 472. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
