Ledreborg

Ejerhistorie

Indtil 1685 fandtes landsbyen Lejre med nogle få fæstegårde samt Udlejre med to gårde. Lejre udgjorde i 1400- og 1500-tallet et lille kongeligt len, men var senere blevet lagt under Roskilde Len.

I 1661 fik bystyret i København overdraget Roskilde len som gave fra kongen. Allerede i 1663 var store dele af lenet dog overgået til kongens rentemester, Henrik Müller, som havde lånt Kronen store beløb til at finansiere krigsførelsen under Første og Anden Karl Gustav Krig (1657-1660).

Som betaling for de store lån fik Henrik Müller overdraget ejerskabet til flere kongelige len deriblandt også mange gårde omkring Lejre. Henrik Müller nedrev de to gårde i Udlejre og opførte i 1660'erne en hovedbygning på omtrent samme sted. Gården kaldte han Lejregaard, som i 1685 blev oprettet som herregård med den såkaldte 'hovedgårdsfrihed'. Hovedgårdsfrihed kunne opnås, hvis fæstegårdene under herregården udgjorde mindst 200 tønder hartkorn, og medførte en række privilegier, bl.a. skattefrihed på produktionen på herregårdens egne marker.

Lejregaard kom herefter i arv til Henrik Müllers datter, Drude Müller, og hendes mand, Thomas Fincke. Efter Drude Müllers død i 1704 kom Lejregaard til sønnen Henrik Fincke. Henrik Fincke døde dog allerede året efter, hvorefter hans enke, Karen Gyldensparre, besad godset til sin død i 1711. Ifølge testamente skulle godset tilfalde Henrik Finckes to søstre, men disse ville ikke vedkende sig arven pga. den store gæld, som fulgte med godset. Lejregaard kom derfor herefter i 1712 på tvangsauktion.

Den nye ejer blev herefter adelskvinden Mette Reedtz, der i 1729 afstod godset til datteren Sophie Lindenov og hendes mand, Hans Henrik Mandix. Hans Henrik Mandix skødede i 1740 Ledreborg til den senere statsminister Johan Ludvig von Holstein.

Johan Ludvig Holstein var af tysk adelsslægt. Han gjorde strålende karriere ved Christian VI's hof, hvor han hurtigt blev kongens mest betroede minister. Ved sine store indtægter fra hoffet og ved at sælge sine godser i Tyskland og andre sjællandske godser, han havde giftet sig til, fik Johan Ludvig Holstein stor betydning for godsets videre udvikling. På kort tid omskabte han den lille herregård Lejregaard til grevskabet Ledreborg med store godsbesiddelser og en prægtig hovedbygning, der er blandt de allerfineste herregårdsanlæg fra 1700-tallet.

I 1746 blev grevskabet Ledreborg oprettet. Ved oprettelsen var godsbesiddelserne dog ikke store nok til at opfylde betingelserne for et grevskab, hvilket krævede 2500 tdr. hartkorn fæstegårde under herregården. Dette var først tilfældet i 1750 efter erhvervelsen af yderligere jordegods.

Johan Ludvig Holstein påbegyndte endvidere et stort byggearbejde og anlagde en stor terrassehave og samlede et stort bibliotek med adskillige disputatser og værdifulde håndskrifter. Han døde i 1763, hvorefter Ledreborg kom til sønnen Christian Frederik lensgreve Holstein. Pga. den store gæld som faderen havde pålagt godset, var Christian Frederik Holstein nødsaget til i 1766 og 1775 at bortsælge dele af det vældige godsimperium.

Grevskabet gik i arv fra far til søn indtil 1926. Johan Ludvig Holsteins tip-oldebarn, Johan Ludvig 'Tito' Holstein-Ledreborg, var politisk aktiv i partiet Venstre og opnåede en kort overgang at blive statsminister i 1909. Han konverterede til katolicismen og fik ombygget kapellet på Ledreborg. Han lod desuden bygningerne og haven restaurere.

Ved hans død i 1912 overgik grevskabet til sønnen Josef Ignatius Holstein-Ledreborg, der i 1914 lod en ny forpagterbolig opføre. Under hans ejerskab afløstes grevskabet i 1926 i henhold til Lensafløsningsloven af 1919. Loven betød, at Ledreborg, som alle andre stamhuse, baronier og grevskaber overgik til fri ejendom, og i den forbindelse måtte betale en afgift til staten på i alt 246,2 hektar jord. I samme forbindelse nedlagdes de sidste fæstegårde på Ledreborg.

Hovedparten af Ledreborgs meget rige rokoko-interiører blev på Ledreborg, mens den store håndskriftssamling blev skænket til Det Kongelige Bibliotek. Siden er Ledreborg gået i arv til Knud Johan Ludvig Holstein-Ledreborg og hans datter, Silvia Munro, som i dag driver godset sammen med sin mand, John Munro.

Godset drives som konventionelt land- og skovbrug, men har siden 1995 opbygget en stor virksomhedsgren med oplevelsesøkonomi: livsstilsmesse, golfbane, selskabslokaler og konferencer, samt mountainbike-løb.

Danmarks Radio arrangerer hvert år 'Slotskoncerter' i barokhaven på Ledreborg.