Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Ledreborg

Ledreborg er en forholdsvis ung herregård, som først blev oprettet under navnet Lejregaard i 1685.

Lejregaard blev oprettet på jorder fra to fæstegårde ved navn Udlejre.

Ledreborg blev 1740 købt af Johan Ludvig Holstein, der havde en meget fremtrædende stilling ved Christian VI's hof.

Johan Ludvig Holstein oprettede 1746 grevskabet Ledreborg

Ledreborgs hovedbygning er fra midten af 1600-tallet, men har senere gennemgået adskillige ombygninger og restaureringer.

Ledreborg er blandt de mest imponerende herregårdsanlæg i Danmark, som indeholder nogle af de fineste og mest velbevarede interiører fra rokokotiden.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Indtil 1685 fandtes landsbyen Lejre med nogle få fæstegårde samt Udlejre med to gårde. Lejre udgjorde i 1400- og 1500-tallet et lille kongeligt len, men var senere blevet lagt under Roskilde Len.

I 1661 fik bystyret i København overdraget Roskilde len som gave fra kongen. Allerede i 1663 var store dele af lenet dog overgået til kongens rentemester, Henrik Müller, som havde lånt Kronen store beløb til at finansiere krigsførelsen under Første og Anden Karl Gustav Krig (1657-1660).

Som betaling for de store lån fik Henrik Müller overdraget ejerskabet til flere kongelige len deriblandt også mange gårde omkring Lejre. Henrik Müller nedrev de to gårde i Udlejre og opførte i 1660'erne en hovedbygning på omtrent samme sted. Gården kaldte han Lejregaard, som i 1685 blev oprettet som herregård med den såkaldte 'hovedgårdsfrihed'. Hovedgårdsfrihed kunne opnås, hvis fæstegårdene under herregården udgjorde mindst 200 tønder hartkorn, og medførte en række privilegier, bl.a. skattefrihed på produktionen på herregårdens egne marker.

Lejregaard kom herefter i arv til Henrik Müllers datter, Drude Müller, og hendes mand, Thomas Fincke. Efter Drude Müllers død i 1704 kom Lejregaard til sønnen Henrik Fincke. Henrik Fincke døde dog allerede året efter, hvorefter hans enke, Karen Gyldensparre, besad godset til sin død i 1711. Ifølge testamente skulle godset tilfalde Henrik Finckes to søstre, men disse ville ikke vedkende sig arven pga. den store gæld, som fulgte med godset. Lejregaard kom derfor herefter i 1712 på tvangsauktion.

Den nye ejer blev herefter adelskvinden Mette Reedtz, der i 1729 afstod godset til datteren Sophie Lindenov og hendes mand, Hans Henrik Mandix. Hans Henrik Mandix skødede i 1740 Ledreborg til den senere statsminister Johan Ludvig von Holstein.

Johan Ludvig Holstein var af tysk adelsslægt. Han gjorde strålende karriere ved Christian VI's hof, hvor han hurtigt blev kongens mest betroede minister. Ved sine store indtægter fra hoffet og ved at sælge sine godser i Tyskland og andre sjællandske godser, han havde giftet sig til, fik Johan Ludvig Holstein stor betydning for godsets videre udvikling. På kort tid omskabte han den lille herregård Lejregaard til grevskabet Ledreborg med store godsbesiddelser og en prægtig hovedbygning, der er blandt de allerfineste herregårdsanlæg fra 1700-tallet.

I 1746 blev grevskabet Ledreborg oprettet. Ved oprettelsen var godsbesiddelserne dog ikke store nok til at opfylde betingelserne for et grevskab, hvilket krævede 2500 tdr. hartkorn fæstegårde under herregården. Dette var først tilfældet i 1750 efter erhvervelsen af yderligere jordegods.

Johan Ludvig Holstein påbegyndte endvidere et stort byggearbejde og anlagde en stor terrassehave og samlede et stort bibliotek med adskillige disputatser og værdifulde håndskrifter. Han døde i 1763, hvorefter Ledreborg kom til sønnen Christian Frederik lensgreve Holstein. Pga. den store gæld som faderen havde pålagt godset, var Christian Frederik Holstein nødsaget til i 1766 og 1775 at bortsælge dele af det vældige godsimperium.

Grevskabet gik i arv fra far til søn indtil 1926. Johan Ludvig Holsteins tip-oldebarn, Johan Ludvig 'Tito' Holstein-Ledreborg, var politisk aktiv i partiet Venstre og opnåede en kort overgang at blive statsminister i 1909. Han konverterede til katolicismen og fik ombygget kapellet på Ledreborg. Han lod desuden bygningerne og haven restaurere.

Ved hans død i 1912 overgik grevskabet til sønnen Josef Ignatius Holstein-Ledreborg, der i 1914 lod en ny forpagterbolig opføre. Under hans ejerskab afløstes grevskabet i 1926 i henhold til Lensafløsningsloven af 1919. Loven betød, at Ledreborg, som alle andre stamhuse, baronier og grevskaber overgik til fri ejendom, og i den forbindelse måtte betale en afgift til staten på i alt 246,2 hektar jord. I samme forbindelse nedlagdes de sidste fæstegårde på Ledreborg.

Hovedparten af Ledreborgs meget rige rokoko-interiører blev på Ledreborg, mens den store håndskriftssamling blev skænket til Det Kongelige Bibliotek. Siden er Ledreborg gået i arv til Knud Johan Ludvig Holstein-Ledreborg og hans datter, Silvia Munro, som i dag driver godset sammen med sin mand, John Munro.

Godset drives som konventionelt land- og skovbrug, men har siden 1995 opbygget en stor virksomhedsgren med oplevelsesøkonomi: livsstilsmesse, golfbane, selskabslokaler og konferencer, samt mountainbike-løb.

Danmarks Radio arrangerer hvert år 'Slotskoncerter' i barokhaven på Ledreborg. 

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Peder Hauch Münster

Birke-Dommer og Skriver, samt Forvalter ved Ledreborg.

Alder: 45
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Hosbonde
Anne Marie Gram

HuusModer

Alder: 32
Civilstand: Gift
Christian Carl Münster

Deres ægte Børn

Alder: 8
Civilstand: Ugift
Niels Claus Münster

Deres ægte Børn

Alder: 6
Civilstand: Ugift
Christence Maria Münster

Deres ægte Børn

Alder: 5
Civilstand: Ugift
Christiane Carolina Münster

Deres ægte Børn

Alder: 1
Civilstand: Ugift
Kirstine Dorothea Münster

Mandens Søster

Alder: 40
Civilstand: Ugift
Hans Rabe

SkriverKarl

Alder: 36
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: TjenesteFolk
Hans Knudsen

Udrider

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: TjenesteFolk
Giertrud Dorothea Andersdatter

Stue Pige

Alder: 20
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: TjenesteFolk
Birthe Sørensdatter

Kokke Pige

Alder: 30
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: TjenesteFolk
Anne Rasmusdatter

Barne Pige

Alder: 18
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: TjenesteFolk
Søren Bang

Huus Foged

Alder: 44
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Hosbonde
Ingeborg Juel

HuusModer

Alder: 47
Civilstand: Gift
Dorthe Marie Bang

Deres ægte Daeter

Alder: 3
Civilstand: Ugift
Esle Sophie

Mandens uægte Daeter

Alder: 13
Civilstand: Ugift
Kirsten Olesdatter

TienestePige

Alder: 24
Civilstand: Ugift
Lars Fridericsen

OpsynsFolk ved Mejeriet

Alder: 34
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Manden
Anne Nielsdatter

Hands Kone

Alder: 29
Civilstand: Gift
Ole Mickelsen

Ladefoged

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Niels Jensen

Material-Kudske

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Morten Nielsen

Material-Kudske

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Knud Pedersen

Bødker

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Morten Rasmussen

Svine-Vogter

Alder: 15
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Hans Rasmussen

Qvæg-Vogter

Alder: 13
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Ellen Madsdatter

Malke-Piger

Alder: 22
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Lene Hansdatter

Malke-Piger

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Ellen Andersdatter

Malke-Piger

Alder: 22
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Anne Nielsdatter

Malke-Piger

Alder: 24
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Margrethe Andersdatter

Malke-Piger

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Inger Pedersdatter

Malke-Piger

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Bodil Andersdatter

Hønse-Pige

Alder: 26
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Maren Andersdatter

Nyder frie Ophold

Alder: 90
Civilstand: Enke
Position i husstanden: Underbetjentere, og TjenesteFolk ved Ledreborg
Bygninger

Hovedbygning

De ældste dele af bygningen er opført 1663 under Henrik Müllers ejerskab og ved arkitekt A. Mathiesen. Bygningen var et anseligt barokanlæg på ni fag i to stokværk og med høj hvælvet kælder. Bygningen havde røde tegltage og trekantsgavle midt på både syd- og nordfacaden. På begge sider af hovedhuset ligger to lavere sidefløje, som ligeledes har røde tegltage.

Under Johan Ludvig Holsteins ejerskab blev barokanlægget ombygget og stærkt udvidet ved landets førende arkitekter J.C. Krieger og Laurids de Thurah. Bygningen blev forlænget med 3 fag i hver side, og facaden blev opdelt ved hjælp af murfremspring og lisener efter et 3-fags skema med en midtrisalit, to mellempartier og to enderisalitter. Bygningen har endvidere balkoner og rundbuede vinduer.

Interiøret blev fornyet ved arkitekt N. Eigtved, og fremstår i dag som et originalt og enestående rokoko-interiør fra midten af 1700-tallet. I den venstre tilbygning blev et huskapel indrettet, mens der i den østlige tilbygning blev opført en pragttrappe. Ledreborg rummer en betydelig malerisamling.

Anlægget blev omfattende restaureret 1901-1908, bl.a. ændredes porttårnet og gitterværket i gårdrummet.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Rundt om J.C. Kriegers barokanlæg fra 1663 fandtes adskillige stråtækte bindingsværkslænger. Mod nord fandtes en stor ladebygning med indkørselsport i midten. Denne bygning blev i 1799 afløst af det nye porttårn.

Avlsgården består i 2013 af to lader i grundmur samt en stald i kampesten. Avlsbygningener anvendes i 2013 til at modtage besøgende i Ledreborgs oplevelsestilbud. Den tidligere forvalterbolig er omdannet til kontorer.

Fredningsstatus 2021: Dele af avlsbygningerne er fredede.

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Ledreborg ligger på en skråning ned mod Ledreborg Å. I området findes adskillige skove, som alle hører til Ledreborg. Disse skove omfatter: Indelukket, Orne, Røgerup Skov, Hulegårds Skov, Gravhøjskov, Dyrehaven Herthadalen og Knapsøbakken. Terrænet er bakket, og jordbunden er som regel lerblandet sand. Vigtigste træsort er bøg.

Til Ledreborg hører en have og park som allerede var anlagt i midten af 1600-tallet. I parken findes adskillige terrasser, kaskader, skulpturer og monumenter. Barokhaven blev restaureret 2004-2007.

Området omkring Lejre rummer mange fredede oldtidsminder, der omfatter adskillige gravhøje, langdysser, dyssekamre, grave fra romersk jernalder samt fund fra vikingetiden. Lejre var i forhistorisk tid angiveligt sæde for en gammel kongsgård, de berømte Lejre-konger.

I Herthadalen arrangeredes fra 1854 årlige Grundlovsmøder.

Tæt ved Ledreborg findes det arkæologiske formidlings- og forskningscenter Sagnlandet Lejre.

Ledreborg
Ledreborg Allé 2
4320 Lejre

Ejerrække

  • (1663-1692) Henrik Müller
  • (1692-1704) Drude Müller og Thomas Fincke
  • (1704-1705) Henrik Fincke
  • (1705-1711) Karen Gyldensparre, gift Fincke
  • (1712-1733) Mette Reedtz
  • (1733-1740) Hans Henrik Mandix
  • (1740-1763) Johan Ludvig Holstein-Ledreborg
  • (1763-1799) Christian Frederik Holstein-Ledreborg
  • (1799-1853) Christian Edzard Holstein-Ledreborg
  • (1853-1895) Christian Edzard Moritz Holstein-Ledreborg
  • (1895-1912) Johan Ludvig Carl Christian Tido Holstein-Ledreborg
  • (1912-1951) Josef Ignatius Maria Holstein-Ledreborg
  • (1951-1989) Knud Johan Ludvig Holstein-Ledreborg
  • (1989- ) Silvia Charlotte Marie Holstein-Ledreborg, gift Munro

Litteratur 

Elling, Christian: “Ledreborg”, i: Kunstmuseets Aarsskrift. Bind 20/21, 1933-34.

Paulsen, Jørgen: “Om Portrætsamlingen på Ledreborg. Familiesalen og Biblioteket”, i: Kunstmuseets Aarsskrift. 1940, Bind 28.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.  

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

www.ledreborg-slot.dk

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Ledreborg

Region og kommune

Sjælland - Lejre

Offentlig adgang

Offentlig adgang til parken, skoven og hovedbygningen i sommerhalvåret

Ejer

Silvia Charlotte Marie Munro

Herregårdens størrelse

408 ha

Godsets størrelse

1468 ha

Detaljeret størrelse

Herregården: ager 330 ha, skov 78 ha

Funktion

Oplevelsesøkonomi, landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning

Forbindelser

Kornerup, Næsbyholm, Skullerupholm

Bemærkninger

Ledreborg er en del af Ledreborg Gods, der har et samlet areal på 1468 ha

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021, ledreborg.dk

1900

Amt, herred og sogn

København - Volborg - Allerslev

Ejer

Johan Ludvig C.C.T. Holstein, Greve

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

Ingen oplysninger

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

16.30 htk

Ejendomsskyld gård

985300 (kr)

Ejendomsskyld skov

300350 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 200 køer, 100 kalve, 7 tyre, 32 heste, 15 føl.

Folkehold

1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 10 elev(er), 4 karl(e), 4 pige(r), 6 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.

Bemærkninger

Under Grevskabet Ledreborg hørte samlet: 947 tdr. htk. bøndergods, 87.4 tdr. htk. arvefæstegods, 1416 tdr.l. skov (59.5 tdr. htk.), 244400 kr. i fideikommiskapital, 14600 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 6132264 kr.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

København - Volborg - Allerslev

Ejer

Grevskabet Ledreborg, Kammerherre Chr. E. Holstein

Herregårdens størrelse

91.02 htk

Skovskyld

10.75 htk

Mølleskyld

27.87 htk

Avlsgårde

16.37 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

691.26 htk

Arvefæstegårde

13.59 htk

Leje- og tyendehuse

56.02 htk

Bemærkninger

Af gården jord drives 8-1-2-1,5 af ejere, resten er bortforpagtet. Ejer også Kornerupgård (Kornrup S) på 16-2-3-2,75.

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

København - Volborg - Allerslev

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

69.91 htk

Skovskyld

9.41 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

0.00 htk

Fæstegods

1006.00 htk

Bemærkninger

Ingen

Kilder

Danske Atlas bd 2, s 365. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm

Ledreborg
Ledreborg Allé 2
4320 Lejre

Ejerrække

  • (1663-1692) Henrik Müller
  • (1692-1704) Drude Müller og Thomas Fincke
  • (1704-1705) Henrik Fincke
  • (1705-1711) Karen Gyldensparre, gift Fincke
  • (1712-1733) Mette Reedtz
  • (1733-1740) Hans Henrik Mandix
  • (1740-1763) Johan Ludvig Holstein-Ledreborg
  • (1763-1799) Christian Frederik Holstein-Ledreborg
  • (1799-1853) Christian Edzard Holstein-Ledreborg
  • (1853-1895) Christian Edzard Moritz Holstein-Ledreborg
  • (1895-1912) Johan Ludvig Carl Christian Tido Holstein-Ledreborg
  • (1912-1951) Josef Ignatius Maria Holstein-Ledreborg
  • (1951-1989) Knud Johan Ludvig Holstein-Ledreborg
  • (1989- ) Silvia Charlotte Marie Holstein-Ledreborg, gift Munro

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Kornerup

Vis på kort

Lindholm

Vis på kort

Skullerupholm

Vis på kort

Vibygaard

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk