Nørgaard (Midtjylland)
Nørgaard ligger i Grinderslev sogn, der bl.a. er kendt som Jeppe Aakjærs hjemstavn, og egnen er beskrevet i mange af hans værker.
Ifølge Jeppe Aakjær var Nørgaard i middelalderen en avlsgård under hovedgården Filshauge.
Gården brændte sandsynligvis omkring 1570, men derefter er bygningshistorien uklar.
Den nu stående hovedbygning minder meget om Grinderslev Kloster, der er bygget i 1886-87.
Ejerhistorie
Stig Munk er den første navngivne ejer af Nørgaard og optræder i skriftlige kilder omkring 1420. På denne tid synes gården at have været en selvstændig herregård. Munks efterkommere ejede gården i flere generationer, men kom - via arv og ægteskab - til Valdemar Lykke i 1633.
Valdemar Lykke var søn af den store jordejer Iver Lykke og havde arvet sin fars sans for godsdrift og -handel. Lykke tjente både ved hoffet og i hæren, men i 1657 døde han i en af de første måneder af den Svenskekrig, der bl.a. kostede Danmark Skåne, Halland og Blekinge. Digteren Jeppe Aakjær beskrev, hvordan folk troede, at Valdemar Lykke ikke kunne finde hvile i sin grav på grund af sin umættelige higen efter mere jord. Lykkes enke, Sophie Reedtz, sad på gården i en årrække, men skilte sig til sidst af med den og flyttede til Grinderslev Kloster med sine voksne døtre.
Det er bemærkelsesværdigt, at den næste ejer også var en kvinde. Hun hed Anne Jensdatter, var 60 år gammel og ikke adelig. Hun havde modtaget Nørgaard som en slags kærlighedsgave af Erik Grubbe. Grubbe er mest kendt for at være far til Marie Grubbe, der var gift med Christian Gyldenløve og senere blev berygtet for sine mange elskere og sin triste skæbne.
Efter at have skiftet hænder nogle gange kom Nørgaard i 1745 til Claus Vadum fra Aalborg. Han købte gården for 5.000 rigsdaler, men allerede to år senere måtte hans enke sælge den på auktion for blot 3.500 rigsdaler. Prisfaldet afspejler, at landbruget var i en dyb økonomisk krise; priserne på landbrugsprodukter var forfærdeligt lave, og kvægpest tog store dele af landets kvægbestand. Efter 1750 gik det dog atter bedre, og den nye ejer af Nørgaard Peder Damgaard og hans hustru, Maren Andersdatter Qvistgaard, fik gården på fode igen og mere til. Der blev eksempelvis lagt en del fæstegårde ind under Nørgaard, så godsets udbytte mere end fordobledes. Da sønnen, Søren Christen Damgaard, solgte Nørgaard i 1779, havde den fået en værdi af hele 25.000 rigsdaler.
Under den næste ejer, Damsgaards svoger, Mads Iversen Qvistgaard, blev en lille del af jorderne solgt fra til selveje, som det var almindeligt i slutningen af 1700-tallet. Under de efterfølgende ejere tog denne udvikling fart, indtil der omkring midten af 1800-tallet ikke hørte mere fæstejord til hovedgården. I 1904 blev Nørgaard og hovedgårdens egen jord opkøbt og udstykket yderligere: Jorderne blev delt i to cirka lige store dele, hvoraf den ene hørte til gården, mens den anden halvdel blev delt op i mindre gårdbrug.
Nørgaard blev ved med jævnligt at få nye ejere, men i 1924 købte Jens Andersen gården. Hans søn Anders Chr. Andersen overtog den i 1960 efter først at have forpagtet den i seks år.
Nørgaard er i 2021 ejet af Boje og Thomas Hansen
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført omkring 1860. Bygningen er grundmuret i en etage og med to sidefløje, der åbner sig mod nord. En gennemgående frontspids i hovedfløjen rummer bygningens indgangsparti.
Sydsiden vender mod haven.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne ligger nord for hovedbygningen og er genopført året efter en brand i 1922. To vinkelbyggede længer afgrænser gårdspladsen mod nordøst, mens en nyere enkeltstående længe er opført i 1986.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne ikke er fredede.
Kulturmiljø
Til Nørgaard har hørt en del fæstegårde i de omkringliggende sogne, og på den måde har gården spillet en stor rolle på egnen.
Et af de gårdbrug, der blev oprettet af Nørgaards jorde omkring 1904, var forfatteren Jeppe Aakjærs gård Jenle. I en årrække afholdt han hver sommer et folkemøde på denne gård, og i et krat på ejendommen ligger hans grav.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Nørgård Hovedgård
Region og kommune
Midtjylland - Skive
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Boje Hansen og Thomas Hansen
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
216 ha
Detaljeret størrelse
Ager 201 ha, eng 10 ha, skov 5 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Under Nørgård Hovedgård hører også Fædresminde og Kirkegård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Grinderslev
Ejer
Johannes Johnsen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
125000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 50 køer, 40 kalve, 2 tyre, 30 fedekreaturer, 11 heste, 5 føl, 20 får.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 karl(e), 3 pige(r), 2 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Grinderslev
Ejer
Pro. Otto Eckermann
Herregårdens størrelse
39.57 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
2.01 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Grinderslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
29.77 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
70.00 htk
Fæstegods
221.43 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 759
