Østrupgaard (Nordfyn)
Østrupgaard nævnes første gang i 1456, hvor gården var ejet af væbneren Henrik Andersen Gummesen.
Hovedbygningen på Østruplund er opført i nyrenæssance og er bygget i 1881-1882 af arkitekt C. Lendorf under Elias Møller.
Hovedbygningen og avlsgården ligger i et fladt og forholdsvist skovfattigt område, der fra gammel tid kaldtes Sletten.
Østrupgaards hovedbygning og avlsgård blev i 1928 delt i to. Siden 1940 har hovedbygningen haft navnet Østruplund.
Ejerhistorie
Fra omkring år 1500 ejede Jørgen Friis størstedelen af Østrupgaard. Jørgen Friis, der tilhørte en gammel fynsk lavsadelsslægt, efterlod gården til sin datter Anne Friis. Anne Friis og hendes mand, Hans Stigsen Ulfeldt, fik dog ingen sønner, og det var derfor deres datter, Anne Ulfeldt, og hendes ægtemand, der arvede Østrupgaard i 1529.
Anne Ulfeldt var kendt som en temperamentsfuld kvinde, som efter sigende tvang sin svigerinde, Sophie Daa fra Gyldensteen, til at afstå denne gård til sig. Efter flere stridigheder fik kongen dog nok, og han lod Anne Ulfeldt fængsle på Nyborg Slot.
Adelsslægten Skinkel, der som den tidligere ejer Jørgen Friis havde sine rødder på Fyn, ejede formodentlig en andel af Østrupgaard fra midten af 1400-tallet. Efter Anne Ulfeldts fængsling overtog Poul Skinkel tilsyneladende hele gården. Poul Skinkel, der var officer på Fyn under Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570), lagde endnu 6 fæstegårde under Østrupgaard.
Poul Skinkels barnebarn, der også hed Poul Skinkel, arvede gården efter sin far i 1614. Poul Skinkel, der var født i 1596, tilbragte, som det var kutyme, sin skolegang på Sorø Akademi og var derefter nogle år i udlandet på den obligatoriske dannelsesrejse. I 1613 blev han således indskrevet på universitetet i Tübingen. Skinkels uddannelse kom ham dog ikke til stor gavn. Han blev i sin samtid betragtet som uvederhæftig, og i 1627 overtog to holstenske adelsmænd, Godske Rathlou og Claus Buchwald, Østrupgaard.
I 1600- og 1700-tallet blev fynske godser ofte opkøbt af holstenske adelsmænd, og det var altså også tilfældet med Østrupgaard. Godske Rathlous søn, Jørgen Rathlou, arvede farens del af Østrupgaard i 1628, og han var ved sin død i 1648 eneejer af gården. Jørgen Rathlou efterlod sig ingen børn, og det var derfor hans hustrus fire søstre, der arvede gården. Den ene af søstrene, Mette von Ahlefeldt, købte sine søstre ud, men solgte i 1682 Østrupgaard til Johan Didrik von Wettberg.
Johan Didrik von Wettbergs enke, Sidsel Grubbe, overdrog i 1705 godset og patronatsretten til Østrup og Hjadstrup kirker til sine to døtre. Som patronatshavere ejede døtrene kirkerne og indtægterne herfra, ligesom de havde ret til at udnævne de tilknyttede præster. Den ene datter, Hilleborg von Wettberg, købte sin søsters andel af godset og bragte gården med ind i sit ægteskab med Johan Frederik Frølich.
Johan Frederik Frølich solgte i 1754 Østrupgaard til Laurids Schebye, der var søn af den lokale sognepræst. Laurids Schebye var en dygtig landmand, der forstod at udnytte de gunstige konjunkturer, og ved sin død i 1787 havde han øget antallet af fæstegårde, så det omfattede 33 gårde og 4 huse. En af Enevældens vigtigste landboreformer var udskiftningen, hvor den enkelte bondes jord blev samlet, og bondegårdene blev flyttet væk fra de traditionelle landsbyer og fællesjorde.
Den bondefødte og tidligere godsforvalter på Østrupgaard, Elias Jørgensen Møller, giftede sig i 1797 til gården, og det var ham, der for alvor bragte landbrugsreformerne til Østrupgaard. Elias Jørgensen Møller var bondefødt, og da stavnsbåndet blev ophævet i 1788, blev han først skriver på Kjørup og senere godsforvalter på Østrupgaard.
Møller var en driftig mand. Udover at gennemføre udskiftningen af bøndernes fæstegårde på Østrupgaard byggede han et såkaldt hospital ved Østrup kirke, der skulle give give mad og husly til 4 fattige beboere. Elias Møller inddæmmede ydermere 1.100 tønder land af Egense Fjord, og under ham nåede Østrupgaard sin største udstrækning.
I 1828 oprettede han et stamhus af sine besiddelser. Et stamhus gjorde det umuligt at dele godset ved arv, salg eller pantsættelse, og Elias Jørgensen Møller sørgede derved for, at Østrupgaard forblev i slægtens eje. Ved Elias Jørgensen Møllers død overtog hans nevø, Jørgen Jensen Møller, stamhuset, der forblev i slægtens eje frem til 1927.
Lensafløsningsloven fra 1919 ophævede baronier, grevskaber og stamhuse, der overgik til fri ejendom, dvs. at de kunne købes og sælges på lige fod med andre gårde. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten.
I 1927 overgik godset til Hans Christian Allenbæk, der året efter skilte avlsgården fra hovedbygningen. Da staten overtog gården i 1941 blev den omdøbt til Østruplund. Hovedbygningen ejes i 2021 af Region Syddanmark.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygningen
I 1812 byggede Elias Jørgensen Møller en ny hovedbygning af egebindingsværk, der afløste Poul Skinkels hovedbygning fra midten af 1500-tallet. Møllers hovedbygning var et trefløjet anlæg i en etage.
Den nuværende hovedbygning blev - som mange andre hovedbygninger - opført i slutningen af 1800-tallet. Det er en enkeltfløjet bygning i to etager over en høj kælder. Den er opført i røde sten med stejlt, sort skifertag. Den nord-sydgående hovedfløj afsluttes af to korte tværgående fløje.
Hovedindgangen ligger i et ottekantet tårn med spir midt for den østlige facade. Tårnet er i fire etager og er dækket af kobbertag.
Hovedbygningen er prydet med sandstensbånd og -dekorationer.
Mod syd er der adgang til terrassen og haven.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygning og hovedbygning blev skilt i 1928, da Hans Christian Allenbæk solgte avlsgården og jordtilliggendet på 215 tønder land til Claus J. Nielsen.
Det uregelmæssige avlsanlæg ligger øst for hovedbygningen, og de to anlæg er adskilt af en mur. Anlægget blev opført i 1887 og udbygget løbende i det 20. århundrede.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Elias Møller byggede en vindmølle til Østrupgaard i forbindelse med hans forbedringer af de inddæmmede områder.
Fredningsstatus 2021: Møllen er ikke fredet.
Kulturmiljø
Hovedgårdens have ligger syd for hovedbygningen og er på 2,5 hektar. I parken står der et thehus.
Elias Jørgensen Møller rejste i 1837 en marmorstøtte af Jens Schebye Dreyer og hustruen Anna Elisabeth Rasmus. Marmorstøtten er flyttet til København.
Elias Jørgensen Møller inddæmmede omkring år 1818 store områder til Østrupgaard, blandt andet ca. 1.100 tønder land af Egense Fjord, heraf lå 200 tønder land hen som indsø.
Hans efterkommer, Elias Møller, forbedrede disse inddæmmede områder ved at forstærke dæmningerne og regulere kanaler og sluser.
Tæt ved Østrup kirke oprettede Elias Jørgensen Møller i 1798 et hospital for 4 fattige lemmer på Østrupgaard gods.
Østrup hospital. Foto: Nationalmuseet, Otterup Arkiv.
Litteratur
Pedersen, Steen Estvad: Danske Herregårde. Bygninger - Haver - Landskaber. 1980.
Roussell, Aage: Danske Slotte og Herregårde, 1963-1968.
Trap Danmark, 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Østruplund
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nordfyns
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Region Syddanmark
Herregårdens størrelse
3 ha
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Skov 2 ha, park/have 1 ha
Funktion
Social- og sundhedsinstitution
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Østruplund hed oprindeligt Østrupgård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Odense - Lunde - Østrup
Ejer
Holger Elias Møller
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
615600 (kr)
Ejendomsskyld skov
71400 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 64 køer, 36 kalve, 3 tyre, 12 heste, 4 føl. Der sælges ca. 50 svin om året.
Folkehold
1 ladefoged, 1 fodermester(e), 1 røgter(e), 5 karl(e), 4 pige(r), 3 daglejer(e), 4 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Østrupgård hørte samlet: 15.4 tdr. htk. bøndergods, 156 tdr.l. skov (5 tdr. htk.), 720000 kr. i fideikommiskapital, 4200 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 832600 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Lunde - Østrup
Ejer
Fideikommisbesidder J.J. Möller
Herregårdens størrelse
31.60 htk
Skovskyld
5.05 htk
Mølleskyld
0.54 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
236.70 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
33.63 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=inddæmmet: srtand, der bruges til græsning. Under ejendommen er også den bortforpagtede avlsgård Eliasminde på 18-5-2-1,25
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Lunde - Østrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
36.91 htk
Skovskyld
0.36 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
251.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 483. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
