Ristrup
Ristrup blev første gang nævnt i det 14. århundrede, men der vides intet sikkert om de første ejere.
Den første ejer, man med sikkerhed kender navnet på, var Erik Skram, der ejede gården frem til 1529.
Den trefløjede hovedbygning er opført af Tøger Reenberg i begyndelsen af 1700-tallet, men er blevet ombygget i både 1800- og 1900-tallet.
Ejerhistorie
I 1529 købte Hans Rostrup Ristrup. Rostrup-slægten ejede Ristrup i næsten 100 år, inden gården omkring 1620 blev solgt til Laurids Ebbesen, der ejede den nærliggende Lyngballegaard.
I 1632 blev Ristrup og Lyngballegaard købt af greve Valdemar Christian, der var søn af Christian IV (1588-1648) og Kirsten Munk. Valdemar Christian var på dette tidspunkt blot ni år gammel, så formodentlig har andre - muligvis kongen selv - ageret på hans vegne ved købet. I 1646 byttede Valdemar Christian med kronen, der overtog Ristrup.
Kronen byttede i 1650 gården bort til Caspar Christoffer Gersdorff. Efter blot to år solgte han Ristrup til sin slægtning Caspar Rudolf Gersdorff, der ejede gården frem til 1662.
I 1662 blev gården købt af Jacob Nielsen, der var søn af slotsskriveren på Bygholm. Han havde som tak for sin indsats under belejringen af København fået tilladelse til at eje adeligt gods. Han døde dog allerede to år efter købet af Ristrup, og gården blev overtaget af Jacob Nielsens enke og - i 1683 - af sønnen Hans Jacobsen von Lossow. Efternavnet havde Jacob Nielsens børn taget til erindring om deres mors første forlovede: en brandenburgsk adelsmand, der døde kort før brylluppet med deres mor.
Ved Hans von Lossows død i 1702 blev Ristrup delt mellem en række arvinger, men i 1703 købte digteren, justitsråd og landsdommer Tøger Reenberg, der var gift med von Lossows niece, de øvrige ejere ud.
Skoleloven fra 1739 pålagde godsejerne at tilvejebringe pengene til skolebyggeri og den del af læreraflønningen, der var fastsat i penge. Skønt loven - efter modstand fra især godsejerne - blev ophævet allerede i 1740, kan den meget vel være den direkte årsag til, at Reenberg i 1740 oprettede et stort legat, der skulle finansiere skolerne i Sabro og Fårup Sogne. Reenbergs søn, der arvede gården i 1742, døde uden arvinger, og Ristrup blev i 1755 solgt til den nyadlede Morten de Teilmann fra Skrumsager.
Teilmanns slægt ejede gården frem til 1829, og mellem 1780'erne og 1804 frasolgtes størstedelen af fæstegodset. I 1835 blev gården solgt til handelshuset Hartvig Phillip Rée fra Aarhus, der allerede samme år solgte den videre til K.J. Cohen fra Hamborg.
I 1838 blev gården købt af Hans von Folsach, der tidligere havde ejet Gjessinggaard ved Randers. Efter hans død i 1873 fulgte en årrække med skiftende ejere, der dog hver især gennemførte flere forbedringer på gården.
I 1949 blev gården blev købt af A/S Hovedgården Ristrup, og i 2021 ejes gården af Niels Erik Kjær, der bl.a. driver landbrug og Bed and Breakfast på stedet.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Der vides ikke meget om Ristrups tidligere hovedbygninger. Den tidligere ejer Tøger Reenberg noterede imidlertid i 1706, at han efter overtagelsen af Ristrup lod hovedbygningen bygge om.
Reenbergs hovedbygning er et trefløjet bindingsværksanlæg i én etage. Hovedfløjen står på en sokkel af granitkvadre, mens der er anvendt marksten til sidefløjene.
Den trefløjede hovedbygning er bygget sammen med en kampestenslænge indrettet til beboelse.
Renoveringer i 1800- og 1900-tallet har ændret på bygningens udseende, idet den oprindelige hovedindgang i hovedfløjen er blevet flyttet til et senere opført hjørnetårn.
Bygningen er pudset mod gården, men bindingsværket ses mod haven. Bygningen er rødkalket, og midt på hovedfløjen er der en gennemgående gavlkvist.
Fredningsstatus 2021: Bygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Reenberg opførte samtidig med hovedbygningen et nyt avlsanlæg, bestående bl.a. af "Øxenhuus og Stald i Ladegården".
Reenbergs trefløjede avlsanlæg ligger syd for hovedbygningen og danner sammen med denne en noget uregelmæssig gårdsplads. Udover studestald, fåresti og hestestald rummede anlægget i 1786 bl.a. også et mejeri.
Senere ejere har gennemført store moderniseringer af avlsanlægget, og i 1992 blev der opført en helt ny avlsbygning vest for det gamle avlsanlæg.
Ristrups Hovedgaard modtog i 1996 Arkitekturårsprisen for indpasning af nyt byggeri på herregården.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredet.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Kock, Jan: Østjyske herregårde. Højbjerg 2000.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Ristrup Hovedgaard
Region og kommune
Midtjylland - Aarhus
Offentlig adgang
Kan kun ses udefra, adgang til parken for husets gæster
Ejer
Niels Erik Kjær
Herregårdens størrelse
379 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 300 ha, eng 11 ha, skov 62 ha, park/have 6 ha, forpagtet 101 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Århus - Sabro - Sabro
Ejer
F.R.H. v. Bülov
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
290500 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 120 køer, 66 kalve, 5 tyre, 21 heste, 6 føl. Der sælges ca. 94 svin om året.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Sabro - Sabro
Ejer
Pro. Hans Folsach
Herregårdens størrelse
43.17 htk
Skovskyld
0.87 htk
Mølleskyld
1.06 htk
Avlsgårde
5.50 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
3.06 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.91 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Sabro - Sabro
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
28.57 htk
Skovskyld
0.53 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
131.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 221
