Rosendal
Rosendal hed indtil 1748 Totterupholm. Mellem 1748 og 1789 hed gården Rosenlund, og først herefter fik den navnet Rosendal.
Hovedbygningen på Rosendal består i dag af en hovedfløj fra mellem 1847 og 1849 og ældre sidefløje fra 1600-tallet.
Hovedfløjen blev opført ved arkitekt M. G. Bindesbøll.
Ejerhistorie
Herregården Rosendal hed oprindeligt Totterupholm efter en nedlagt landsby ved navn Totterup. Totterupholm blev oprettet som herregård omkring 1560 i en tid, hvor der opstod mange danske herregårde på nedlagte landsbyers plads, da de danske adelsmænd ønskede at lave store godskomplekser. Ide Munk var Totterupsholms første ejer. Hun var en dygtig godsejer og enke efter Oluf Rosenkrantz, der var tidens rigeste adelsmand og en af landets betydeligste statsmænd. Ved Ide Munks død i 1586 blev Totterupholm overtaget af hendes datter, Mette Rosenkrantz, der på dette tidspunkt var enke efter Steen Rosensparre og Peder Oxe, og derfor både Danmarks rigeste og fornemste adelsdame.
Ved Mette Rosenkrantz' død i 1588 blev Totterupholm overtaget af hendes barnebarn, Jytte Gyldenstierne, der blev efterfulgt af sin søn, Peder Grubbe. I 1644 solgte Peder Grubbe imidlertid Totterupholm. Køberen var Edel Rosenkrantz, der to år senere blev gift med Knud Ulfeldt. Efter at have siddet som enke på Totterupholm i en årrække døde Edel Rosenkrantz, hvorefter hendes arvinger solgte gården til Niels Juel. Han var admiral under Den Skånske Krig, hvor han blev kendt som Danmarks største søhelt.
I 1731 kom Totterupholm i Holger Rosenkrantz' besiddelse. Holger Rosenkrantz kom fra en af Danmarks ældste og fornemste adelsfamilier, og i 1748 fik han kongelig stadfæstelse på, at herregården Totterupholm kunne ophøjes til et baroni ved navn Rosenlund. Et baroni var et såkaldt majorat, der båndlagde godset således, at det hverken kunne sælges, pantsættes eller deles mellem flere arvinger. På grund af sin forholdsvis beskedne størrelse kunne Rosenlund imidlertid ikke få glæde af den skattefrihed af fæstegårdene, der ellers normalt tilfaldt baronier.
Holger Rosenkrantz var en dygtig godsejer, der bl.a. øgede brydningen af kalksten ved Fakse, men var en udpræget modstander af stavnsbåndets ophævelse. Inden sin død i 1785 havde Holger Rosenkrantz udpeget sin nevø, Iver Rosenkrantz, som arving til Rosenlund og samtidig givet ham tilladelse til at sælge Rosenlund mod oprettelse af en fideikommis, altså et gods eller kapital, som ved testamentarisk bestemmelse båndlægges til varigt underhold for en familie. I 1788 solgte Iver Rosenkrantz således Rosenlund til Haagen Christian Astrup på den betingelse, at gården atter skulle kaldes Totterupholm. Få måneder efter sin overtagelse fik Haagen Christian Astrup imidlertid tilladelse til at kalde gården for Rosendal.
I 1837 kom Rosendal til Gustav Christian Holck-Winterfeldt, hvis slægt besad gården indtil 1930. Rosendal blev derefter overtaget af Helge Knuth, der tidligere havde forpagtet gården. Helge Knuth moderniserede Rosendal, og da han døde ugift i 1941, blev gården overtaget af hans broder, Flemming Knuth, og derefter af nevøen Kield Gustav Knuth-Winterfeldt.
Rosendal er i 2021 ejet af Hans Michael Jebsen og drives som moderne landbrug under navnet Rosendal Gods A/S.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygnings hovedfløj er opført i to etager i faksekalk med tegltag mellem 1847 og 1849 af daværende ejer Gustav Holck-Winterfeldt ved arkitekt M.G. Bindesbøll. Sidefløje er ældre og stammer fra 1600-tallet og er lave bindingsværksbygninger i en etage med tegltag. Sidefløjene består af to længer, der placerer sig på hver sin side af hovedfløjen samt af tilbygninger mod vest.
Den nuværende hovedbygning placerer sig på et voldsted omgivet af grave. Hovedfløjen har et symmetrisk udtryk fra havesiden og placerer sig nord for den store have og syd for den trelængede avlsgård. Rosendal er et senere eksempel på en klassicistisk bygning, mens midterpartiet mod gården med dens kamtakker er træk kendt fra historicismen.
I midten af hovedbygningens fløje findes en åben gårdsplads. Øst for sidefløjene ligger forpagterboligen, som har tegltag samt en frontispice. Hovedfløjen blev i 1942 istandsat.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Tegning af Rosendal af arkitekt M.G. Bindesbøll, 1847. Billede: Det Kgl. Bibliotek.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger den trelængede avlsgård. Midterfløjen er opført i bindingsværk, mens sidefløjene er opført i grundmur. I midten af den gamle avlsgård er en større gårdsplads.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er fredede.
Kulturmiljø
De vandfyldte grave på Rosendal stammer fra tiden omkring 1560, hvilket var en tid, hvor det var klogt at beskytte sig mod udefrakommende trusler. Der findes en gammel kampestensbro over graven, hvori nogle fangehuller er bevaret.
Haven på Rosendal er beliggende hovedsageligt syd for hovedbygningen. Under Helge Knuths ejerskab mellem 1930 og 1941 fik haven det nuværende udseende. Påvirket af engelsk stil blev en masse træer fældet således, at en udsigt over landskabet fra hovedbygningen blev etableret. Ved tilkørslen til Rosendal findes en allé.
I kulturmiljøet nær Rosendal findes flere fredede oldtidsminder.
Fredningsstatus 2021: Gravene er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:1 - Præstø Amt. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Rosendal Gods
Region og kommune
Sjælland - Faxe
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Rosendal Gods v/Hans Michael Jebsen
Herregårdens størrelse
438 ha
Godsets størrelse
747 ha
Detaljeret størrelse
Se bemærkninger ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Rosendal Gods er en del af Rosendal og Margrethelund Godser A/S, der består af Rosendal Gods (438 ha) og Margrethelund Gods (309 ha) og har et samlet areal på 747 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Præstø - Fakse - Faxe
Ejer
Flemming F.C.S. Holck-Winterfeldt, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
103.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
355000 (kr)
Ejendomsskyld skov
130100 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 142 køer, 70 kalve, 4 tyre, 24 heste, 4 føl, 45 får. Der sælges ca. 220 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 1 elev(er), 6 karl(e), 2 pige(r), 9 daglejer(e), 8 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Under Godset Rosendal hørte samlet: 205.3 tdr. htk. bøndergods, 353 tdr.l. skov (17.3 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 1864940 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Fakse - Faxe
Ejer
Grev G.C.C. Holck Winterfeldt
Herregårdens størrelse
73.38 htk
Skovskyld
13.40 htk
Mølleskyld
19.55 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
297.46 htk
Arvefæstegårde
1.17 htk
Leje- og tyendehuse
19.75 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommen er også den bortforpagtede Margrethelund på 17-7-0-0,25.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Fakse - Faxe
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
75.98 htk
Skovskyld
0.63 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Totterupholm
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 128
