Rugaard (Jylland)
Bispen i Aarhus testamenterede i 1100-tallet Rugaard til Øm Kloster.
Ejeren af Rugaard afholdt i 1600-tallets hekseforfølgelser vandprøver i Smededammen på Rugaard.
Den nuværende hovedbygning blev påbegyndt i slutningen af 1500-tallet.
Ejerhistorie
Ved Reformationen i 1530 overgik alt kirkens jord til kongen. Blandt det nye krongods var også landsbyen Rugaard på Djursland, som siden 1183 havde hørt under Øm Kloster.
Kronen mageskiftede i 1579 Rugaard og de omkringliggende jorder til Hans Axelsen Arenfeldt. Det jordtilliggende, som Hans Axelsen Arenfeldt modtog ved byttet, var velegnet til at samle omkring en hovedgård, der kunne drives af hoveri. De stigende kornpriser i Europa var for godsejerne et stort incitament til at omlægge hovedgårdsdriften til arbejdskrævende kornproduktion. For at kunne sikre tilstrækkelig arbejdskraft til hovedgårdene var det nødvendigt at samle hovedgårdsjorden tæt på selve herregården - og fra slutningen af 1500-tallet vokser hovedgårdene sig da også større og større og mere og mere stabile, mens en række fæstegårde blev nedlagt i stordriftens og effektiviseringens navn.
Sådan gik det også i tilfældet Rugaard. Hans Axelsen Arenfeldt lod landsbyen og dens gårde nedlægge, og opførte i løbet af 1580'erne en imponerende hovedbygning på den tidligere landsbys jorde. Hans Axelsen Arenfeldt giftede sig i 1588 med Anne Jørgensdatter Marsvin, og sammen fik de 11 børn.
Ved Hans Axelsen Arenfeldts død i 1611 blev Rugaard delt blandt børnene, men med tiden samlede sønnen Mogens Arenfeldt gården på sine egne hænder. Arenfeldt blev såvel lensmand som stiftsamtmand inden sin død i 1671, ligesom han udvidede jordtilliggendet. I 1682 solgte Mogens Arenfeldts søn Hans Arenfeldt Rugaard til sin fætter Jørgen Arenfeldt.
Jørgen Arenfeldt var tilsyneladende en entusiastisk deltager i tidens hekseforfølgelser, og han lod flere mistænkte "svømme", dvs. kastede dem i dammen foran Rugaard for at se, om de kunne svømme. Kunne de det, blev det betragtet som endegyldigt bevis for deres hekseri og trolddom. Også pinebænk og heksebål var tilbagevendende begivenheder på Rugaard i hans ejertid, og Frederik IV (1671-1730) måtte personligt gribe ind i 1707 for at standse Arenfeldts processer.
Udgifterne til de mange hekseprocesser var efter sigende en medvirkende årsag til, at Jørgen Arenfeldt i 1707 måtte lade Rugaard gå på auktion. Det var Jørgen Arenfeldts ældste søn, Axel Arenfeldt, der købte gården, men også han kæmpede med dårlig økonomi, og i 1737 lod hans kreditorer Rugaard gå på auktion.
Den nye ejer var Christian Lerche, som dog kun beholdt Rugaard i seks år. Efter at have oprettet stamhuset Lerchenborg på Sjælland skilte han sig nemlig af med alle sine jyske besiddelser. Rugaard blev købt af Jacob Benzon, der tilbragte store dele af sin ejerperiode i Norge, hvor han først var vicestatholder og senere statholder.
Benzon døde i 1775 uden arvinger, men havde inden sin død bestemt, at Rugaard skulle indgå i et stamhus for hans nevø Christian Benzon. Christian Benzon fik imidlertid tilladelse til at ophæve stamhuset, som i 1788 blev solgt til Jacob Hanson fra den nærliggende herregård, Lyngsbækgaard.
Jacob Hanson, såvel som den følgende ejer Per Bech, var begge heldige at kapitalisere på de stadig stigende ejendomspriser, og i 1798 blev gården købt af Hans Peter Ingerslev og Hans Peter Stochmann. Omkring 1800 overtog Ingerslev selv hele ejendommen. Ingerslev var en dygtig og fremsynet landmand. Han indledte sin tid på Rugaard med at sælge fæstegodset, senere formåede han - skønt første halvdel af 1800-tallet var vanskelig for landbruget - at gennemføre en række produktionsforbedringer, og han styrede Rugaard sikkert igennem krisen.
Ingerslev døde i 1830, og Rugaard havde en række skiftende ejere inden gården i 1866 blev købt af Peter Paul Christian Ferdinand Mourier-Petersen. Mourier-Petersen var en dygtig landmand og en energisk formand for det nyanlagte Hedeselskab. På Rugaard anlagde han i sin ejertid en stor plantage nær kysten. Netop skovene blev i slutningen af 1800-tallet opprioriteret af mange godsejere, som greb muligheden for at opdyrke et nyt forretningsområde inden for tømmerproduktion efter at have solgt fæstegodset.
Rugaard ejes i 2021 fortsat af efterkommere af Mourier-Petersen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Rugaard er en af Djurslands mange imponerende renæssancegårde.
Hans Axelsen Arenfeldt påbegyndte byggeriet af den nuværende hovedbygning omkring 1590. Arenfeldt lod således opføre den nuværende hovedfløj, der dengang lå omgivet af voldgrave. Kort tid efter - formodentlig omkring 1600 - blev der opført to sidefløje mod øst. Den sydlige sidefløj blev revet ned i 1857, men den nordlige fløj er bevaret. Fløjen er, ligesom hovedfløjen, opført i røde mursten og udstyret med tegltag.
Hovedfløjen er i to etager, mens den noget mere beskedne sidefløjblot er i én etage. Hovedfløjen flankeres at to karakteristiske ottekantede tårne mod vest og har tidligere haft svungne gavle. Disse gavle er, som fløjens portgennemkørsel, blevet sløjfet.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Rugaards avlsgård er et stort asymmetrisk anlæg, der ligger vest for hovedbygningen. Anlægget består af bygninger, der er blevet opført løbende fra slutningen af 1700-tallet. I 1780'erne, dvs. umiddelbart før stamhuset blev ophævet, blev der således opført en beboelses- og staldlænge umiddelbart vest for hovedbygningen. I løbet af 1800-tallet blev der í takt med moderniseringen af landbrugsbedriften opført en række tidssvarende driftsbygninger, bl.a. en vinkelbygget svinestald og en maskinbygning.
Længerne var oprindelig stråtækte, men har i dag eternittag.
Efter en brand i 1911 blev der opført en trælade og en bred grundmuret kostald, mens der i 1965 længst mod syd blev opført en ny kostald.
Fredningsstatus 2021: Anlægget er ikke fredet.
En smedje fra 1780 ligger gemt af vejen i skovbrynet.
Der hører en række huse under Rugaard Gods, ligesom der tidligere hørte fem forpagtergårde til godset.
Kulturmiljø
Rugaard ligger smukt ved Nørresø tæt på Kattegat.
Haven ligger nordøst for hovedbygningen og rummer rester fra det barokanlæg, som Jacob Benzon anlagde i 1700-tallet. Haven rummer en pavillon og en række drivhuse.
Der hører en række huse under Rugaard Gods, ligesom der tidligere hørte fem forpagtergårde til godset.
Der ligger en iskælder i lunden uden for haven.
Umiddelbart nord for Rugaard ligger et kalkværk, der tidligere hørte under godset. Tre bevarede ovne, såvel som en mindre bygning er bevaret.
Fredningsstatus 2021: Kalkværket er fredet
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Rugaard Gods
Region og kommune
Midtjylland - Syddjurs
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Christiane Mourier-Shieh og Jonas Morieri Heilsberger
Herregårdens størrelse
359 ha
Godsets størrelse
773 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 303 ha, eng 55 ha, skov 413 ha, park/have 2 ha, bortforpagtet 358 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Kaldes også Ruggaard. Rugaard Gods består bl.a. af Rugaard avlsgård (359 ha) - samt skov (413 ha)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Rosmus
Ejer
A. Mourier-Petersen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
80.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
634422 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 210 køer, 60 kalve, 34 heste.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Under Godset Ruggård hørte samlet: 52 tdr. htk. bøndergods. Den samlede ejendomsskyld var 935400 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Rosmus
Ejer
Kammerråd Mads Joh. Schjött
Herregårdens størrelse
33.84 htk
Skovskyld
17.70 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
18.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
4.33 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
27.28 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommen er også den bortforpagtede avlsgård Frydensberg på 18-0-0-0,25.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Rosmus
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
39.13 htk
Skovskyld
17.71 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
48.69 htk
Fæstegods
416.02 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 341
